mandag den 27. december 2010

Snerydning - en effektiv strategi savnes

Der savnes så afgjort en effektiv strategi når det gælder snerydning her i landet. Vi har en såkaldt klimaminister som stensikkert for længst har hørt hvordan DMI har fortalt at snevejr og isvintre ligger i kortene i fremtiden her på den nordlige halvkugle - men der sker ikke en pind.

Vores transportminister har også mere travlt med at brokke sig over hvad han mener der ikke fungerer frem for at kigge ud af ministervinduet, og anskue virkeligheden fra dens meget kolde vinkel. Intet siver ind hos ham, og det er tydeligt for enhver, at begge ministre ikke rigtig har forstået begrebet "tværfagligt" samarbejde. De praktiserer det i hvert fald ikke.

Der er BRUG for en effektiv snerydnings-strategi, og politikerne vil tydeligvis ikke tage kampen op. Der er BRUG for effektiv snerydning på solskinsøen, Bornholm, som er låst helt af for omverdenen på grund af meterhøje snedriver.

Det eneste vores fantasi tydeligvis strækker sig til er et nødcenter i Rønne, og mulig udkastning af hjælpepakker over området... Det skal fedt hjælpe når selv en helikopter med et par journalister, ifølge TV2 News i dag, ikke kunne lette. Så skal der nok komme masser af hjælp - og hvis det mislykkes, så er der næppe ret mange som brokker sig højlydt nok til at regeringen tager det alvorligt.

Når vi bygger nye veje bør vi sætte varme i asfalten med solfangere som bare kan give de 5-10 grader som skal til for at give frostfrie veje. Det ville være et LILLE skridt i den rigtige retning - og ville endda gøre brug af vedvarende energi.

Der burde ligeledes aftales nogle rammer hvorunder de talrige arbejdsløse kunne gøre gavn med en traktor til snerydning frem for meningsløse aktiveringsprojekter, som de facto ikke kan gøre spor forskel i en tid hvor storkoncerner fyrer folk.

Lyt dog til virkeligheden, kære politikere, så vi kan få nogle håndfaste beviser for handlekraftig ledelse frem for talrige rapporter og memoer, som alene har til formål at bortforklare hvorfor der ikke sker en sk*d...

Godt nytår til alle. Må 2011 blive bedre end 2010 for alle. :-)

søndag den 26. december 2010

Går Lene Espersen efter næste valg?

Går Lene Espersen efter næste valg? En analyse kan læses af Hans Engell herfra: http://avisen.dk/engell-lene-e-gaar-selv-efter-nederlag_139079.aspx.

En anden vurdering kunne være, at Lene Espersen for længe har fredet regeringen, og levet i skyggen af støttepartiet for at støtte regeringens overlevelse. Den tale hun leverede ved sidste landsmøde skulle allerede være holdt det første år hun gik på talerstolen. Men så havde fru Pia Kjærsgaard nok været fremme med dundertale om at tage ansvar og hvorvidt man ville true regeringens overlevelse m.v.

Som alle soloudmeldinger får hende op af stolen - for der er jo tradition for topstyring i hendes parti. Ingen kan nogensinde sige noget som medlem af støttepartiet uden det først er "clearet" af hovedkvarteret...

I dét perspektiv er det tydeligt at den manglende opbakning fra vælgerne ikke alene går på de Konservative, men mindst lige så meget på Venstres manglende fastholdelse af liberal tankegang siden Anders Fogh Rasmussen tiltrådte som generalsekretær i NATO. Det er jo præcis derfor det går så ufatteligt godt for Anders Samuelsens parti, Liberal Alliance.

Regeringen er FASTLÅST med dårlige sager - lige fra mailgate til overbetalinger af private sygehuse, fra sundhedsministre som bliver sure over at blive forstyrret i en af talrige "livretter" til sager om hvorvidt indsatsledere skal opmuntre til knippelsuppe til pressen (endda støttet af en politidirektør) med en justitsminister som ikke ved om han skal blande sig... Jo, der er masser af sager, og en hel del ministre som godt kunne trænge til at tænke sig grundigt om her i juleferien.

Men KOMMER der mon et svar på alle disse ting, eller må regeringen give op og udskrive et valg til foråret? Lars Løkke Rasmussen har et meget svært valg foran sig: vil han forsøge at spille landsfaderen eller vil han knuge sig til taburetten indtil der alligevel SKAL udskrives valg i november?

Dét er det spændende spørgsmål vi alle må stille her op til nytår. :-)

lørdag den 25. december 2010

Pias syn på paraboler

Pia Kjærsgaard har et tankevækkende syn på paraboler. De er grimme i lejlighedskomplekser, men åbenbart i orden når de sidder på en patriciervilla i nordsjælland?





Mod dumhed kæmper guderne tydeligvis forgæves... ;-)

tirsdag den 21. december 2010

Lars Løkke vs. Søvndal - Status på duellerne

Når status på duellerne skal gøres, så var det tydeligt at første omgang principielt gik til Villy Søvndal, men desværre også, at anden omgang var præget af forbavsende stor enighed. Statsministeren kørte rundt i manegen med Villy Søvndal, og det var ikke noget kønt syn.

Det var særdeles overraskende at Villy ikke tog fat på de fundamentale problemer i folkeskolen, men de ting må så diskuteres i valgkampen.

TV2 News var med til at levere lidt benzin til bålet med nogle af udfordringerne, for ellers var det da endt fuldkommen kvalmende...

Status er således uafgjort. 1-1 må være en fair vurdering - også selvom læserne ikke er i tvivl om jeg godt kunne have ønsket en klar 2-0 føring til oppositionen. Men som med håndboldpigerne får vi ikke altid det vi håber på.

Anyway, nu må vi se om tredie duel kommer 27. december eller 3. januar 2011. Der skal nye boller på suppen og en klar tone hvis der skal scores klare points, for ellers er jeg bange for nedturen for SF er på vej til at accellerere.

søndag den 12. december 2010

Lars Løkke vs. Søvndal

Lars Løkke skal mandag aften duellere med Villy Søvndal. Det kan blive en spændende duel, for hvis Lars Løkke tror han kan provokere Villy Søvndal ud af kurs, så tror han forkert. Villy er stensikker når det gælder at møde publikum, og Lars Løkke har en dårlig sag som udgangspunkt.

Det ville nok være en god strategi at erkende de fejl der er sket, men det sker næppe, for der er alt for meget på spil for den siddende regering. Til gengæld er der ikke meget luft for regeringen så længe den vedbliver med at skulle forsvare den ene fejl efter den anden.

Wikileaks' seneste lækager, der også antyder manglende statesmanship hos Lars Løkke kunne ikke være skrevet bedre. Lars Løkke er ikke i stand til at udfylde de fodspor Anders Fogh gav ham, og det ses ganske tydeligt.

Men lad os nu se hvordan duellen vil udarte sig. Det er altid positivt når regeringens folk kommer ud af busken og møder befolkningen. Så kan vi ved selvsyn se hvordan fløjene klarer sig når sagerne kommer på bordet...

torsdag den 9. december 2010

Den ultimative agurketid

Der må afgjort være tale om den ultimative agurketid når regeringen vil påstå, at vi i oppositionen skulle være indstillede på at spare førtidspensionsområdet... Dén påstand er så langt ude, at vi virkelig er begyndt at se, at alle argumenter tages i brug for at sløre virkeligheden op til det kommende valg.

Der er ingen tvivl hos os andre om hvorfor denne strategi forsøges, men jeg tror bare snart jeg lader gassen blive gemt til den dag valgknappen bliver trykket på. Der er så mange sager der fortjener det RIGTIGE perspektiv frem for de forsøg på fordrejninger vi ser i øjeblikket, og jeg glæder mig at at frigive teksterne når valget er på vej...

God weekend til alle. :-)

søndag den 28. november 2010

Sidste afsnit af Borgen i aften

Sidste afsnit af første sæson af Borgen kommer i aften. Selvom det, formelt set, er ren fiktion så er der mange små sjove historier. Spørgsmålet om åbenhed i forhold til gaver kom jo de seneste par dage i fokus på grund af et Rolex-ur.

Jeg ved godt det kan overraske en del mennesker, men jeg er faktisk enig med ministeren, der mente gaven var en personlig gave. Når en oliesheik køber et ur til små 70.000,- så er det jo det samme som når en dansker møder op med en buket til en hundredkrone - set i forhold til vedkommendes "formue"...

Sagt på en anden måde: når der er betalt moms og told, og tingene ikke er holdt skjult, så forholder det sig jo ganske anderledes end i fiktionsserien, Borgen. Borgen er en god serie fordi den fortæller historien om en kvinde som ofrer alt for at bevare sin ministerkarriere. Selv hendes egen mand sparkes i bollerne, og må opgive et godt job, fcrdi der hele tiden dukker ting op som han ikke kan tillade sig fordi hun hæver den moralske overligger så ingen til sidst kan være med.

Sæsonen skal nok skydes til slut på en spændende måde så alle venter på sæson 2. Nu må vi se hvad aftenen bringer.

torsdag den 25. november 2010

Afventer slutduellen mandag

Det er, som bekendt, altid farligt at pelse bjørnen før den er skudt. Dette princip gælder også i forhold til duellen mellem Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard.

Ingen er jo i tvivl om min egen holdning. Jeg kan ikke fordrage Pias konstante ævleri om indvandrere som om de er roden til alt ondt, men samtidig må jeg så også erkende, at der var steder hvor Pia skal være glad for Helle Thorning Schmidt ikke var blevet coachet omkring kommunalreformen og det med at stemme med i forhold til forlig, for så var svarene blevet endnu bedre og tydeligere...

Med hensyn til forlig er det nemlig således, at man desværre forventer af hele "forligskredsen" at de stemmer for lovforslag der henhører under det enkelte forlig. Dette er f.eks. grunden til at partier som grundlæggende var IMOD multimedieskatten var nødsaget til at stemme "ved ikke" fordi et forlig ellers blev brudt ved at stemme nej.

Dette får det så til at fremstå som om Socialdemokraterne er med på flere af regeringens politikområder, hvilket er forkert.

I øvrigt en tradition som kunne tages op til endelig revision, og hvis man samtidig fjernede clearings-princippet mellem regering og opposition ville det blive sikret at MF'erne SKULLE møde op hver dag (ganske som "almindelige" arbejdstagere forventes at give møde på deres arbejdsdage), fordi man ellers risikerer at komme i mindretal. Clearing er sikringen af at hvis regeringen har 40 der ikke møder næste dag gør oppositionen det samme, og det kunne vi lige så godt fjerne. Så må folk gøre op med sig selv om de har tid til de møder der er i Folketinget FØR de stiller op i stedet for slet ikke at passe jobbet bagefter.

Når det så gælder påstanden om at fire ud af fem regioner styres af socialdemokratiske regionsformænd som om det var årsagen til problemer i sundhedsvæsenet, så glemmer Pia Kjærsgaard - ganske behændigt - at nævne, at kommunalreformen og regionssammenlægningerne blev vedtaget i Folketinget. De nye regioner (og kommuner) der efterfølgende opstod skabte en nødvendighed af nye rådhuse og regionsbygninger, og det har OGSÅ presset økonomien.

Det er nemlig ikke nok at påstå, at en kommunes økonomi afhænger af hvem der sidder på borgmesterposten. Ofte ligger der "skæve" flertal bagved, og desuden er mange budgetposter nærmest vedtaget på forhånd. Det er f.eks. Folketinget der har vedtaget hvad en førtidspensionist eller en kontanthjælpsmodtager skal have i overførselsindkomst. Ganske som det er umuligt for kommunerne at overføre f.eks. budgetter for snerydning fra "milde" år til de meget kolde år, hvorved der netop så bagefter opstår et likviditetsproblem i forhold til snerydning i et år som det vi oplever nu...

Mange steder hvor tonen sagtens kunne skærpes over for Pia Kjærsgaard. Hun er kvinden som har haft meget indflydelse gennem det seneste årti, og hun burde tage ansvaret for de love hun har været med til at gennemføre. For hende bliver det svært at styre partiet når de mister indflydelsen, og topstyringen står for skud den dag de ikke længere har en central rolle i forhold til en regering. Vi har set lignende kriser i Venstre og Konservative de seneste år, og vil også komme til at se det i forhold til Dansk Folkeparti.

Men spændende bliver det at følge 2. halvleg i Sønderborg mandag aften. God weekend. :-)

tirsdag den 23. november 2010

Når politik er til at brække sig over

Når politik er til at brække sig over er det en god ide at holde en lille pause. Sådan er det netop nu, hvor vi stadig afventer den situation hvor Lars Løkke får et flertal imod sig. Situationen er som en trykkoger, og støttepartiet kommer på skærmen med deres sædvanlige retorik...

Kort sagt: en ønskesituation for oppositionen, for vi er glade for situationen er så kvalmende at se på. Ikke glade for de skæbner som må vente på fremskyndelsen af investeringerne i skoler og andre offentlige bygninger som trænger til fornyelse - og som ville sætte flere tusinde i arbejde frem for at lade dem gå og vente på arbejde. Ikke glade for de sagsbehandlinger som efterhånden tager pusten fra de fleste i A-kasse systemet. I dag læste jeg i kampagnen "Stop bureaukratiet" om hvordan regelkomplekset er vokset fra godt 400 i 1951 til nu over 22.000 sider.

Regeringen TALER om at afmontere regler, men har haft talrige chancer for at sanere, men bevidst valgt ikke at gøre det...

Hvor mange mennesker behersker 22.000 sider?

En bibel - med almindelig skrift - fylder cirka 1.800 sider, så der er tale om mere end 12 bibler...

Når det samtidig tages i betragtning at ledige kontorassistenter får et kortvarigt kursus og bagefter forventes at kunne mestre 12 bibler - når en teolog er fem-seks år om at mestre bare én... Ja, så er vi jo nærmest nødt til at grine, for ellers skulle vi jo alle græde.

Krisen bliver ikke løst ved at Lars Løkke eller hans 89 sympatisører stemmer for deres finanslov. Den bliver heller ikke løst ved at han får lov til at give gyldne løfter i en nytårstale. Den bliver slet ikke løst af populistiske ideer, som får tv-serien Borgen til at ligne det rene vand. Krisen LØSES ved at erkende problemernes eksistens, og så at se at få gjort noget ved sagen.

Så er der bare en LILLE chance for at landet kan komme ovenpå igen. Men det kræver nogle praktiske vinkler på de Humphreys, der gemmer sandhederne for ministrene. De lever i deres egen lille osteklokke, og ser - ganske som strudsen - intet, hører intet, siger intet og opdager i hvert fald ikke spor.

Hvis alvoren gik op for den slags mennesker kunne de for første gang i lang tid se hvor langt ud på vanviddets afgrund vi er ved at nå.

Lad os dog for pokker få dét valg, så vi kan få overstået benægtelserne, bortforklaringerne og afvisningerne. Så kan vi få frisk luft i Folketinget og få arbejdshandskerne på. Det fortjener den danske befolkning.

mandag den 15. november 2010

Politisk korrekthed?

Politisk korrekthed - et fremmedord for nogle, en standard for andre. For den med demokratisk sans er der en stil vi bruger når vi diskuterer, og den standard har at gøre med erkendelsen af, at ingen bør diskrimineres på grund af sin etniske, seksuelle eller kulturelle/religiøse baggrund.

Det bruger visse xenofober som udtryk for positiv særbehandling, og i deres monologer handler det om at de ganske enkelt ikke forstår begrebet. De vil gerne tale imod indvandring, og hvis du modsiger dem, så bruges "politisk korrekthed" som om DU begår noget udansk ved at påpege fejlene i argumentationen.

Den slags handler om retorik - et fag mange bruger mange år for at mestre, men som kommer helt naturligt hos andre, fordi de har ladet sig skole i dumhedens evangelium. Præcis det samme som dengang amerikanerne holdt slaver fordi de havde den opfattelse at afro-amerikanere var underordnede mennesker. Præcis den samme doktrin som mange andre nationer har brugt til at bekrige hinanden.

Når folk ikke følger demokratiske standarder sker der lynhurtigt det at folk henfalder til negativ omtale af alt der er anderledes end dem selv. Tilsviningen med ordene "politisk korrekthed" er kun en meget lille del af det sørgelige forfald som er sket hos den slags mennesker.

De fortjener faktisk medlidenhed for deres tilværelse må være præget af negativitet, men det sørgelige er jo at den slags mennesker ikke udviser ret meget empati over for andre, og det stiller det naturlige spørgsmål: er der folk der burde have skolepengene tilbage, og lære hvad et levende demokrati egentlig handler om?

Det politisk korrekte ville være at forsøge at tale den slags mennesker til fornuft, men det er en svær opgave da mange er uden for pædagogisk rækkevidde når først fordommene har fået fuldkommen frit spil.

fredag den 12. november 2010

Nyrup har vores fulde støtte

Det er sjovt at se Twitter, for der har fhv. skatteminister Kristian Jensen skrevet følgende:

er det Socialdemokraternes officielle holdning - hvorfor er toppen tavs? http://bit.ly/aKgdBL #dkpol


Det ligger åbenbart meget på sinde for de borgerlige at forsøge at så splid i oppositionen, men det er fuldkommen unødvendigt, for uanset hvad partitoppen måtte mene så har Poul Nyrup Rasmussen den fulde sympati blandt de menige medlemmer når han siger:

Partiet er demokratisk valgt og legitimt, det er slet ikke det, jeg mener. Men de holdninger, det har til folk fra andre lande, bliver i min verden ikke stuerene.


Og nødvendigheden af det politiske opgør med den kurs Dansk Folkeparti står for er mindst lige så berettiget:

Man er nødt til en gang imellem at tage de tæv, som følger, når man stiller op og siger: Her standser festlighederne, siger Poul Nyrup til Jyllands-Posten.


Så partitoppen vil næppe desavouere Poul Nyrup Rasmussen for de ved også godt hvordan holdningen er blandt de menige medlemmer.

Hvis Kristian Jensen spurgte sit eget bagland ville han nok også opdage, at partiet HAR tabt stemmer til et parti som Liberal Alliance. Det samme er sket for de Konservative, for vi er indtil flere der har forladt partiet fordi det solgte ud af sine holdninger - og udviklingen begyndte længe inden Lene Espersen blev formand.

Ironisk nok kom hendes tale på det seneste landsmøde bare mindst et år for sent, og det kan mærkes i de slunkne partikasser.

Så hvorvidt partiet er stuerent kan folk selv afgøre. Vores politiske traditioner her i landet har altid været at vi gerne må være lidt grovkornede når vi udtaler os om politik. Hvorvidt Pia Kjærsgaard tager tingene personligt er hendes egen sag, men sjovt nok er hun knap så tyndhudet når kritikken over for nydanskerne skal diskuteres...

God weekend til alle. :-)

torsdag den 11. november 2010

Demokratiske traditioner

Det er tankevækkende at se hvordan enkelte opfører sig i politiske fora. [Dette har jeg behandlet i vores private blog i artiklen "Usenet - et fremtidsønske"] Demokratisk sans fordrer jo at vi alle forsvarer hinandens ret til at tænke, tro og mene hvad vi har lyst til. Den demokratisk indstillede person forsvarer også modstandernes ret til at have deres mening.

Men der er ved at ske et skred i vores holdning til tingene, for nogle tror de FORTJENER mere plads til deres meninger end det de får, og på dét punkt må vi alle foretage redaktionelle valg. Det gælder både trykte, audiovisuelle og online medier. Det må være kvaliteten i den formulering som afgør om folk skal have plads i det pågældende medie, og ikke bare et sekund-for-sekund millimeterdemokrati.

Regeringen vil nemlig gerne have fri taletid til deres argumenter, men når de så får modstand så opstår der fornyede påstande om hvor røde medierne skulle være - og det hele lugter mest af alt af at regeringen har pokkers svært ved at forklare sin politik. Når oppositionen har en langt mere fornuftig vinkel er det ganske naturligt at de får taletid, og det gør ikke medierne spor rødere.

Sjovt nok er de jo ikke pludselig mere blå (liberale farve) eller grønne (som det konservative logo) når det er socialdemokraterne som sidder i regering og oplever kritik fra de borgerlige, som så kommer i opposition, men det glemmer de borgerlige hurtigt.

Efter snart et årti med borgerlig dominans er der sket et skred, og i dag er det nærmest legitimt at pådutte andre motiver som afslører mere om ens egen mangel på demokratisk sans end nogen reel mangel. Det vil kræve stor pædagogisk sans at få den gode danske ånd tilbage i folks mellemfolkelige samvær. Vi er blevet individualister i et omfang som sørgeligt beviser hvorfor der er brug for et systemskifte.

Når dette systemskifte kommer kunne der forhåbentlig komme en ny og mere frisk duft i bageriet...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

mandag den 8. november 2010

En stakket frist

Det er en stakket frist når finansministeren Claus Hjort Frederiksen og Erhvervs- og Økonomiminister Brian Mikkelsen glæder sig over "den bedste finanslov [...] i de sidste 10 år", ifølge TV2 News.

Det er nemlig tankevækkende, at finansministeren langer ud efter Liberal Alliance når vi alle for længst har konstateret, at der tydeligvis er en vælgerflugt fra Venstre til netop LA. Anders Samuelsen har muligvis endda høstet endnu mere sympati blandt liberale som mener at aftenens forklaringer om rabat på multimedieskatten var endnu mere volapyk end videoen på YouTube om "mere eller mindre" med statsministeren som jeg har linket til i en anden artikel...

Så det kan godt være regeringen synes det var vigtigt at nærme sig nytårstalen, men da regeringen allerede er ved at lide af alvorlig metaltræthed kan det kun siges på én måde: de skal tage sig grundigt sammen hvis de vil holde et år mere.

Men når først 2011 er skudt ind kan de jo altid prøve det spin at tage et tidligt valg fordi de tror de kan tage oppositionen på sengen. Men vi er alle klar til en god valgkamp, og vi glæder os til systemskiftet. Så det nytter ikke noget at blive ved med at lade den dårlige tand blive siddende. Tandlægen (folket) skal nok pille den dårlige tand ud (ved næste valg).

lørdag den 6. november 2010

Spændende situation

Det er en yderst spændende situation vi er vidner til nu hvor Liberal Alliance har meldt fra i forhold til Finansloven. Der er ingen tvivl om at Anders Samuelsen høster mange stemmer på at holde fast ved sin overbevisning.

Multimedieskatten er jo en skat som oppositionspartierne BURDE have stemt imod frem for "Ved ikke". Forslag der stemmes igennem med snævre flertal er politikerne selv skyld i. Fjern clearingen fra traditionerne i Folketinget, og så må folketingspolitikerne begynde at møde op i stedet for at dansk politik skal køre i sin egen osteklokke.

Hvis almindelige arbejdstagere havde et så lille fremmøde som det ses i Folketinget ville de være fyret for længst - og ligeledes er det tankevækkende at så mange stiller op til valg, hvorefter de blæser på det politiske arbejde, realpolitikken og stemmegivningen, når først de er valgt ind.

Men muligheden for et lynvalg er tættere på end nogensinde før, og jeg ser frem til en masse artikler her på bloggen hvis der bliver trykket på valgknappen. Sørg for at du er tilmeldt RSS-feed her på bloggen så du ikke går glip af nogen af de indlæg jeg kommer med når der råbes til valg.

Jeg kan i hvert fald love for valgkampen IKKE bliver kedelig, hvis den kommer allerede nu... ;-)

onsdag den 3. november 2010

Trafikpolitisk vanvid

Når det gælder Venstres nyeste forslag om en afgift på 1500,- for motorvejskørsel må vi undres.

For det første er det et skævvredent forslag fordi det bliver endnu en EKSTRAskat som endnu engang straffer de fattigste. Der er allerede betalt for adskillige årtiers motorvejsvedligeholdelse med de afgifter som er betalt når vi tanker benzin eller diesel, og vægtafgifterne er bestemt heller ikke brugt på vedligeholdelse af vejene.

Det er nemlig langt sjovere at skændes om hvem der skal betale for vedligeholdelsen end simpelthen bare se at få gjort noget ved vejenes tilstand. Der er med regeringens egen kommunalreform også kun udsigt til at tingene bliver værre. Kommunerne brokker sig over saltningsudgifterne i vinterperioderne mens de privat drevne autohjælp-firmaer sagtens kunne overleve med samme priser, fordi de erkendte at tidligere år havde været billigere.

Hvorfor er regeringen ikke vågnet til dåd når det gælder at behandle bilisterne ordentligt? At sammenligne os med Østrig er LATTERvækkende når vi samtidig ser helt anderledes veje nede i dét land der sammenlignes med.

Det er præcis som dengang politikerne indførte lys på bilerne, også i dagtimerne, for dengang sagde de, at det var fordi man ville standardisere i EU. Selvsamme politikere, som ellers gerne tager på dyrt SKATTEbetalte studieture havde åbenbart ikke lært af besøg i Tyskland og Frankrig, for dér kører de IKKE med lys i dagtimerne. Ikke at det er ulovligt at gøre det, for de kender jo disse dovne udlændinge som har kørelys fordi det hele skal være mageligt....

Men det havde ikke noget med EU-harmonisering at gøre i hvert fald. :-)

På samme måde kunne vi ønske at Venstre stak piben ind med dette latterlige forslag. Vent dog til teknikken er i orden med at lave et ordentligt roadpricing system frem for at have et fast gebyr for alle. Lad dog dem som absolut SKAL sidde i kø betale pr. kilometer frem for at sætte en fast pris som straffer dem der kun skal bruge motorvejene sjældent.

Men princippet om at den der bruger meget skal betale mere end den der bruger tingene lidt er åbenbart ikke liberal politik i 2011. Det ville ellers være det mest retfærdige uanset partifarve...

lørdag den 30. oktober 2010

Det kommende rivegilde

Det er dejligt at være socialdemokrat i disse tider. Vi ser med al tydelighed at den borgerlige regering er begyndt at smuldre. Ikke i åbenlyse fejder endnu, men uroen lurer lige under overfladen.

Lad os tage en hurtig oversigt over situationen i de regeringsbærende partier:


  • Venstre

  • De Konservative

  • Dansk Folkeparti

  • Liberal Alliance



Venstre
I Venstre er gadedrengene gået i krig. Ganske som i serien "Borgen" så er man tydeligvis gået i gang med at lække de oplysninger man tror vil skabe uro i oppositionen. Der sker præcis det modsatte, for vi holder sammen. Vi holder sammen fordi vi TROR på et bedre Danmark, fordi vi TROR på vi kan skabe et bedre sammenhold, og fordi vi VÉD at skattesag og DDR-problematik er et forsøg på at præsentere gammel vin på nye flasker.

Venstre får nemlig et alvorligt problem efter et folketingsvalg. De har en formand som er komplet uduelig. Lars Løkke diskuterer konvergenskrav selvom jeg gentagne gange her på bloggen har nævnt, at vi slet ikke er forpligtede af samme konvergenskrav. Vi har VALGT at følge Euroen, men vi er ikke forpligtede til det.

Samme formand har det problem at Peter Christensen er den ustyrlige bulldog, der kommer med udmeldinger som kun ganske få andre kunne drømme om at komme med. Han påtaler gerne andres ringe erfaring, men tonen i hans måde at være på skærmen er uspiselig for enhver med blot en smule sans for politik. Peter Christensen er manden som gerne konkurrerer med Kristian Jensen - og når nogle havde drømt om et comeback for Søren Gade så har den seneste sag med Jægerbogen kombineret med diverse overleveringer af fanger til udenlandske myndigheder.

Jo tak. Vi vil skam ikke have tortur her i landet, så derfor overdrager vi da bare folk til andre lande, for så kan vi muligvis vaske fingre.... Sikke en tankegang!

Med Claus Hjort i næstformandsstolen fristes jeg til at bruge en amerikaners ord da han om vicepræsidenten sagde, at han bad dagligt for præsidentens helbred for vicepræsidenten var, om overhovedet muligt, endnu dummere end præsidenten.

Så en absolut mangel på ordentlig ledelse skal nok vise sig når den parlamentariske situation er anderledes efter et valg. Det bliver RIGTIG sjovt. :-)

De Konservative
Hos de Konservative er krisen ikke meget mindre, og Lene Espersen BURDE have holdt den tale hun holdt til dette års landsråd et år før. De Konservative medlemmer føler sig snydt fordi man i partiet har givet køb på sine værdier i et forsøg på at få samarbejdet med regeringen til at fungere. Lefleriet for støttepartiet har kostet mange medlemmer, og stemmer.

Hvad der vil ske efter et kæmpe valgnederlag kan vi kun gisne om. Men endnu et forsøg på at skifte kransekagerne ud vil nok være første forsøg på at redde situationen. Imens fiser stemmerne over til et parti som Liberal Alliance, så de morer sig nok kongeligt over den forvirrede hovedløse kylling der bliver ved med at ødelægge det for sit eget parti.

Det har i hvert fald slidt på Lene Espersen med den nuværende situation som hun selv har bragt sig i. Ingen tvivl om den sag.

Dansk Folkeparti
Jeg har gentagne gange været inde på støttepartiets problemer, så det behøver jeg vel ikke gentage for de faste læsere af bloggen, vel? :-)

Liberal Alliance
Anders Samuelsen må grine sig i søvn hver aften. Alene fordi han holder fast i sine mål har han taget en stor del af de stemmer der før gik til Venstre og de Konservative. Han udhuler de etablerede partier fordi han tør sige de ting de andre ikke tør sige, og derfor henter han også stor goodwill blandt de borgerligt mindede danskere.

Dejligt at få renset luften med et valg
Det bliver dejligt at få renset luften med et valg. Det vil sætte alting i perspektiv, og krisen vil måske give dem anledning til at revurdere hvordan deres politik burde være, hvis den skulle være bare en smule mere anstændig næste gang de skal møde befolkningen...

Fortsat god weekend. :-)

torsdag den 28. oktober 2010

Lisbeth Knudsen som leder af DR?

Når Unibets pressechef citeres for følgende på TV2's hjemmeside er jeg ved at dø af grin:

"Den kommende generaldirektør skal have administrativ erfaring fra medieverdenen, mangeårig ledererfaring sammesteds, og naturligvis kunne håndtere DR's særlige rolle i det danske samfund. Kapaciteter, der kan tjekke alle disse bokse af på deres CV, hænger ikke på træerne," konstaterer pressechef Per Marxen fra Unibet.


Om Lisbeth Knudsens kundskaber kan det nemlig konstateres, at hun til tider drives af en jantelovspræget misundelse af format, og ikke skyr nogen midler for at tilsvine andre. Det skete også i en sag hvor en god vens far blev svinet til af den pågældende Lisbeth Knudsen. Enhver der kendte pågældende VIDSTE, at han altid var et YDERST moralsk menneske, og de interesserede kan selv læse dommen hvor hun med Mediejuras resumé blev pådømt følgende:

Efter at Jyllands-Posten havde bragt en artikelserie om Den Danske Bank, som var baseret på fortroligt materiale, fulgte Det Fri Aktuelt op med en artikel, hvor det fremgik, hvem der kunne have lækket de fortrolige oplysninger. Det blev antydet i i artiklen, at det var en tidligere underdirektør i Den Danske Bank, der ud fra et hævnmotiv kunne have videregivet oplysningerne til Jyllands-Posten. Højesteret lagde i afgørelsen vægt på, at artiklen i Det Fri Aktuelt viderebragte et udokumenteret rygte og at avisen ikke kunne holdes straffri under hensynet til pressens ytringsfrihed (Den Europæiske Menneskeretskonventions art. 10). Ifølge dommen vidste redaktøren, at journalisten søgte at afsløre Jyllands-Postens kilde, og redaktøren blev idømt en bøde på 40.000 kr. og underdirektøren fik tilkendt en godtgørelse for tort på 100.000 kr (mediansvarsloven § 13, straffeloven § 267 og erstatningsansvarsloven §26).

Kilde: http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02565395

søndag den 24. oktober 2010

Lærdom fra Presselogen

Dagens udgave af Presselogen på TV2 News BØR vække oppositionen til dåd. I slutningen af regeringens levetid bør samtlige forlig opsiges, om nødvendigt. Nu får vi nemlig på puklen for at vi oprindeligt stemte for et af regeringens forslag - og argumentet er desværre KORREKT.

Det nytter ikke noget at lave aftaler med regeringen, hvorefter spillereglerne ændrer sig, og det bagefter forventes at vi enten stemmer MED regeringen eller vælger knappen "ved ikke" fordi det forventes at forligspartier ikke stemmer imod regeringen.

HVIS spillereglerne ændrer sig er der en NY situation, og følgelig er det naturligvis op til hvert parti at bestemme sin holdning til den pågældende NYE situation.

En aftale BØR være en aftale. Men når den ene part BRYDER den samme aftale, så er der altså ikke grundlag for at holde os fast på den OPRINDELIGE aftale, for denne eksisterer ganske enkelt ikke mere. Hvis denne morale stod lysende klart for politikerne ville regeringer være tvunget til at fastholde det politiske grundlag der laves. Hvis alle stod fast på samtlige planer kunne vi lave langsigtede planer, og vi ville samtidig få et mere levende demokrati - som vi bl.a. ser det i England - for ændringer skal kunne diskuteres uden man bagefter blive tøsesure fordi vi gerne vil fastholde de forlig der oprindeligt er indgået.

Men de mange år med blå stue der, om nødvendigt, "nøjes" med smalle forlig med støttepartiet har ødelagt traditionen for brede aftaler, og derfor bør vi også i oppositionen melde hus forbi, og stå fast.




Vidste du, at e-bogen "Sådan tjener DU penge på bannerreklamer" er ved at blive opdateret?
Hvis du køber dit eksemplar i dag har du mulighed for at få version 2 GRATIS når den udkommer. Du får med andre ord BÅDE originalen fra november 2008 - og opdateringen for SAMME PRIS, hvis du køber NU.
Tjek e-bogen her: http://seferim.com/banner

fredag den 22. oktober 2010

Miljø der batter

Når der er diskussion om kulkraft, der ikke giver den store forbedring, så kan jeg godt undre mig over hvorfor rapsolien ikke for længst er kommet i taxaer, Falck sygetransporter og alle de mange andre steder hvor der p.t. køres med "konventionel" diesel.

Når rapsolien forurener under 1%, som biobrændsel generelt gør fordi det er mere naturligt, så var der VIRKELIG et område hvor der kunne skabes miljø UDEN store investeringer.

Men tydeligvis er staten mere interesseret i provisionen fra olieafgift i stedet for reelle miljøforbedringer. Man indfører kunstig afgift på rapsolien, og ødelægger derfor den relation som netop BURDE være til stede mellem at forureneren bør betale gildet.

Når den bevidste bilist straffes med afgifter ender miljøafgifter med at være en pengemaskine, og så er hele ideen med en miljøafgift for længst gået fløjten.

Så enten handler det om at bevare relationerne til landene som leverer den sorte (og forurenende) olie, eller også handler det om grådighed med afgifter. Miljø har det aldrig handlet om med den måde politikerne håndterer både rapsolie og elbiler...

God weekend tl alle. :-)

torsdag den 21. oktober 2010

Glimrende portræt af statsministeren

Jeg må sige, at portrættet den liberale blogger og kommentator Jarl Cordua har tegnet i 7 afsnit, som er tilgængelig herfra er meget læseværdigt.

I femte afsnit er det især bemærkelsesværdigt at læse om Lars Løkke Rasmussen:

Løkke brokkede sig i krogene over, at han ‘kun’ kunne bruges under valgkampe, hvor hans rolle ofte blev at ‘at rydde op’ efter partifæller, der havde kvajet sig med uheldige udmeldinger i offentligheden. Løkke gik så efterfølgende ud som den, der effektivt og troværdigt skar igennem i disse uheldige sager med, hvad der nu var Venstres holdning.


Mon ikke det forklarer hvorfor de to terrier-lignende og logrende supportere, Peter Christensen og Claus Hjort, opfører sig så voldsomt på skærmen?

Alle ved jo, at regeringsmagten skifter ved næste folketingsvalg, og magtkampen mellem de to herrer skal nok komme ud i lys lue, medmindre at netop spindoktor-sagen kan åbne døren for at Søren Gade kommer tilbage som formandskandidat når/hvis Lars Løkke Rasmussen trækker sig efter næste folketingsvalg...

Der er mange måder folk får lov til at vaske hænder på, men senere i Jarl Corduas portræt er det ganske sjovt at se kommentarerne om hvordan den siddende statsminister håndterer kritik.

Det var nemlig først ved den første tv-duel mellem Helle Thorning og statsministeren at han formåede at holde sig i skindet - med kun ganske få perfide bemærkninger. En ny stil, men stadig med flere tegn på, at Lars Løkke ikke har forandret sig spor siden sin tid i kommunalpolitik.

I hvert fald et læseværdigt portræt Jarl Cordua har tegnet, og jeg anbefaler varmt alle at læse det.

God weekend til bloggens læsere. :-)

tirsdag den 19. oktober 2010

Holdninger og ære

Holdninger og ære burde være fundamentalt for alle som bevæger sig inden for politik. Jeg har faktisk oplevet noget sjovt på Twitter i netop den forbindelse.

Jeg diskuterede på et tidspunkt, højlydt, med en amerikaner om Barack Obama. Han var republikaner - og er det stadig - og jeg støttede, som bekendt, Barack Obamas reformvilje, og håbede han ville blive præsident. Dette i første omgang fordi jeg ikke mente, at Hillary skulle have en tredie periode i det hvide hus, men også fordi jeg troede mere på Barack Obama kunne reformere det politiske system i USA.

Dengang så jeg ham ikke som det politiske dyr, som mange andre har været gennem årene. Jeg vidste jo godt, at han havde bevæget sig inden for det politiske i en del år, men syntes fornyelsen var åbenbar for enhver. Alle politiske kommentatorer er enige om, at han fornyede valgkampen til præsidentembedet ved at bruge de sociale medier, herunder særligt Twitter og Facebook.

Men den egentlige fornyelse kom aldrig. Supertankeren USA er som stormagt en nation som ikke lader sig vende på en tallerken - og håndteringen af krisen er én sag, men håndteringen af Quantanamo skete ikke nær så hurtigt som enhver med demokratisk sans (og juridisk indsigt) kunne ønske. Med andre ord: overgrebet mod den fundamentale tanke at folk fortjener at kunne komme foran en dommer foregår STADIG...

Dette gjorde jeg opmærksom på via Twitter, og erkendte min fejl.

Den amerikaner jeg tidligere havde diskuteret med sagde, at det ikke gjorde noget, men da jeg insisterede på at han fortjente en undskyldning for nogle af mine formuleringer (i direkte beskeder), skrev han: "You are an honorable man", hvilket betyder: "Du er en mand af ære".

Pænere kan det ikke siges, og jeg føler stadig stor taknemlighed for, at vi nu gensidigt forstår hinanden, men også at han respekterede den direkte og uforbeholdne stil. Det at kunne svare enhver sit ved at opføre sig ordentligt - også over for hvad der måtte betegnes som politiske modstandere - betyder meget. Jeg mener, dybt alvorligt, at vi har alt for lidt af dette i dag i den måde nogle mennesker taler om hinanden.

Kammertonen bør komme tilbage i dansk politik, og det bør handle om emnet frem for den form for personangreb vi oplever i dag. Det være gøre politik til en holdningens og ærens håndværk frem for ussel mudderkastning alene fordi nogle ikke formår at hæve sig over børnehave-tendenserne.

Ganske som der stod i sidste uge på bagsiden af Computerworld. Hvis vi først begynder at forlade grundprincippet om at behandle hinanden ordentligt vil meget være tabt, og det er svært at genfinde den slags værdier når først de er mistet.

Spørgsmålet er, om vi stadig kan nå at blive enige om den slags, eller om menneskesynet allerede har taget skade? Tankevækkende, skulle jeg mene... ;-)

mandag den 18. oktober 2010

Det handler om de svageste - eller burde gøre det

Dansk politik BURDE handle om at varetage de svagestes interesser. Men det sker ikke. Vi har nemlig mere travlt med at diskutere personfnidder end at tage fat på den politiske virkelighed her i landet.

Først var det Skattesagen, nu er det påstanden om "sorte penge" - og det næste bliver såmænd nok også andre sjove ting som skal trækkes frem fra arkiverne. For at Ole Sohn engang var formand for DKP står klart for enhver, ganske som Oliver North tog skraldet for en republikansk præsident i Iran-Contra skandalen. Ganske som vi sikkert også kunne begynde at spekulere i hvordan verden havde set ud hvis John F Kennedy ikke blev ramt af "the magic bullet" i Dallas...

Uanset hvilken konspiration der passer én bedst, så gavner intet af dette de svageste i samfundet. Det skaffer ikke én eneste plejehjemsassistent mere på arbejde eller nye bøger til skoleeleverne, som skulle være Danmarks fremtidige råstof.

Næ, når romerne gav underholdning, brød og vin, så bruges samme opskrift i dag. Lad folk få lidt sjove historier, og så går det hele såmænd nok endda. Omend det så altså ikke gavner én eneste af dem som venter på at det politiske klima skulle blive mere gunstigt for den enkelte dansker.

Alle ønskes en god uge. :-)

fredag den 15. oktober 2010

Plat hetz mod Ole Sohn

Det er en noget plat hetz mod Ole Sohn der foregår netop nu. For det første er der ingen der forventer, at den daværende formand for DKP skulle tage afstand fra DDR, som Østtyskland hed dengang. At fremtage et flere årtier gammelt brev som om der var noget nyt i den holdning han havde på daværende tidspunkt grænser til det ahistoriske.

Enhver der kender Sovjetunionen, og den kommunisme der regerede siden "revolutionen" i starten af det tyvende århundrede, vil vide, at der var et kynisk system bag - og alle der har besøgt Berlin har set den grænse der var mellem Øst og Vest.

Historien har ikke ændret sig - også selvom nogle pludselig vil gøre dette til en sensation så mange år efter... :-)

"Man har et standpunkt indtil man tager et nyt", som Kragh så klogt mindede om. På samme måde er det tilladt at blive klogere med alderen - en egenskab der sørgeligt savnes hos andre politikere, som selv konfronteret med realiteterne om manglende WMD (masseødelæggelsesvåben) i Irak, ikke vil erkende tidligere fejl.

Så mon ikke det var på tide at tænke på realiteterne i dansk politik frem for at hetze mod Ole Sohn?

God weekend. :-)

onsdag den 13. oktober 2010

Madspild ER et fælles problem

De seneste par dage har TV2 Øst - der sender i det vi tidligere kendte som Vestsjællands og Storstrøms amt - sat fokus på madspild. Det blev bl.a. nævnt, at der var lavet en Fødevarebank, som sørgede for at omfordele varer som butikkerne ikke kunne sælge pga for kort holdbarhed. Et værdigt initiativ, særligt med tanke på, at der er tale om naturlige ressourcer som bare bortkastes.

Faktisk er der tale om et LUKSUSproblem, for vi er blevet for sjuskede i forhold til at værdsætte de ting vi får på bordet. Da jeg var barn fik vi den gode opdragelse, at vi blev gjort opmærksomme på, at der var lande som IKKE havde de samme ting vi bare tager for givet. SOS Børnebyerne er i den forbindelse ofte blevet nævnt, og der er mange flere organisationer som arbejder for det fælles mål, at der ikke skal være sult og nød. Det gælder alt fra UNICEF til Folkekirkens Nødhjælp, og mange andre organisationer, som netop prøver at gøre en forskel.

Den lille forskel starter med at lære sine børn, at man husker at lukke for vandhanen. Vand er ikke noget der er nogen selvfølge i mange lande - og det har vi tydeligvis glemt.

Når vi ikke værdsætter naturressourcerne sker der et forfald, og det er absolut en skam. "Køb stort" ender ofte med spild fordi mange ikke lige gider gøre den indsats at fryse ned når der er overskud - eller for den sags skyld er biksemad vist også blevet en glemt ret i en tid hvor alting tages for givet.

Krisen vi er ved at være igennem skulle ellers gerne have skabt respekt for tingene omkring os, men der er tydeligvis langt igen før det er indset alle steder.

Tænk på fællesskabet. Det er uanset politisk observans et faktum, at vi alle skal leve her på planeten, og det starter med den måde vi hver især håndterer de ting vi køber, og altså også smider væk.

tirsdag den 12. oktober 2010

Lars Løkkes tøsesure stil

Det er nærmest tragisk at høre statsministeren komme med sine kommentarer efter udspillet fra oppositionen med hensyn til ghettoer. Kommentarer i stil med at "man sagtens kan regne ud hvordan SF havde reageret hvis regeringen var kommet med samme forslag for 3 år siden" er jo det rene vås ud fra flere betragtninger.


  • Vi havde ikke samme situation med ghettoer for 3 år siden

  • Regeringen har kun ganske sjældent kunne præsentere et etnisk neutralt oplæg når det har handlet om ghettoer, kriminalitet og den slags emner. Forslagene garneres alt for tit med etniske spydigheder for at gøre kuren mere spiselig for deres publikum/målgruppe

  • Forsøget på at kalde forslaget borgerligt er rent medietrick



Alene ud fra ovenstående er det morsomt at se Lars Løkkes tøsesure stil, for han er tydeligt påvirket af at flertallet for Finansloven også smuldrer, og at han på flere fronter er kørt sur i det samarbejde som tærer på hele den borgerlige fløj.

Men langt mere tankevækkende er, at det nu skal se ud som overbudspolitik alene fordi regeringen slet ikke kan overskue tingene nær så objektivt som oppositionen kan. Det er jo tydeligt for enhver, og følgelig er meningsmålingerne også klare med hensyn til hvem befolkningen helst så indtage Statsministeriet.

Lars Løkke kommer ikke ret langt med den nuværende retorik, for den er så nem at gennemskue at enhver med blot en smule sans for hvad der menes kan se igennem hans tynde snak.

Mon vi behøver at vælge til foråret 2011 før et evt. valg, eller kan statsministeren blive tvunget - af indre "omstændigheder" - til at udskrive valget hurtigere end ventet? Jeg ser frem til den dag der bliver trykket på valgknappen. Så vil bloggen stille mange gode spørgsmål DU bør huske før du sætter dit kryds. :-)

onsdag den 6. oktober 2010

Spændende topmøde på TV2

Uanset ens eget politiske ståsted, så var den første politiske duel mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen særdeles spændende.

Det var dog mindre kønt at se en statsminister benægte tallet på de 100 millioner vi andre tydeligt hørte han selv nævnte i et interview forleden... Lars Løkke henfalder til småperfide kommentarer før han svarer på spørgsmålene, og det klæder ikke en regeringsleder.

Der er ingen tvivl om at hans pressefolk arbejder på højtryk for at skabe en positiv omtale af dét møde. Men Lars Løkke er bestemt ikke af samme kaliber som Anders Fogh Rasmussen var. Med Anders vidste vi, at der lå en holdning bag, hvorimod Lars Løkke bare må forlade sig på sin ringe charme og negative stil.

Men eksperterne er tydeligvis uenige, og enkelte mener han vandt debatten. Sådan ser jeg det bestemt ikke, men vi kan da håbe dén tro kunne få ham til at trykke på valgknappen. Så bliver det første bevis på, at man ikke altid kan regne med at eksperter altid har ret. ;-)

Aftenens Topmøde på TV2 kl. 20

Her i aften kommer den store duel mellem Venstres statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og udfordreren, Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt. Duellen fyres af kl. 20:00 på TV2, og jeg har allerede natten til tirsdag skrevet følgende to spændende spørgsmål:

Til Lars Løkke Rasmussen:
Efter Børsen mandag afslørede at vælgere der støtter Dansk Folkeparti er de mest negative overfor særstandpunkter, hvornår er det så slut med tålmodigheden over for forsøgene på topstyring fra DFs side?
Er der en grænse for hvornår "nok er nok" som Gitte Seeberg indså for mange år siden?


Til Helle Thorning Schmidt:
Hvornår tager vi fløjlshandskerne af? Er det ikke slut med at være bundet af forlig med regeringen når forslagene fra blå stue bliver mere og mere vanvittige? Når vi er imod regeringens politik må vi også stemme NEJ frem for "ved ikke"


Jeg er spændt på om spørgsmålene bliver besvaret i aftenens duel... :-)

mandag den 4. oktober 2010

En mudret situation

Det er en noget mudret situation for de borgerlige hvis du læste mandagens udgave af Børsen (side 14).

Tre spørgsmål (udtaget blandt flere) i en større undersøgelse blandt vælgere der stemmer på Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti viser med al tydelighed følgende væsentlige hovedpunkter:


  • Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti mener de Konservative tager for lidt hensyn til regeringens støtteparti - 64% faktisk.

  • 94% af de Konservative vælgere og 69% af Venstres vælgere mener de Konservative er en loyal regeringspartner for Venstre. Kun 47% af Dansk Folkepartis vælgere er enige i dette.

  • 63% af Dansk Folkepartis vælgere mener, de Konservative svækker regeringen med egne standpunkter.



Der er faktisk to væsentlige ting at konkludere ud fra ovenstående:


  1. Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende

  2. Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter



Topstyringen passer dem der stemmer på Dansk Folkeparti glimrende
Tredie spørgsmål viser med al tydelighed, at der er flere som sætter mere pris på at bevare magten end at diskutere de visioner der skal ligge til grund for at profilere hvordan denne magt skal forvaltes.

Tiltroen til egen fuldkommenhed har for længst gjort støttepartiet immune over for begreber som frihed til selvstændig tankegang og det at man BØR kunne diskutere særstandpunkter uden det nødvendigvis er tegn på "slinger i valsen" som visse kalder det at gøre opmærksom på sin politik.

I sidste ende kan det undre hvad topstyringens fortalere egentlig er bange for? Er risikoen for at kunne tage fejl virkelig så skrækkelig at det end ikke må diskuteres?

Vælgere der stemmer på Dansk Folkeparti bryder sig ikke om særstandpunkter
Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti fik større "succes" med deres projekt end det hedengangne Fremskridtspartiet fordi de ryddede op i egne rækker. Men ligefrem antyde, at de Konservative kommer med deres synspunkter for at svække hele regeringen -- det er altså en noget underlig tankegang.

Konklusion
Det som skulle styrke Lene Espersens platform har, som jeg allerede har skrevet, svækket den borgerlige regerings sammenhold.

Hvornår mon det brister? Hvornår mon vi får et valg?

Skal der virkelig et nej fra hele oppositionen til? Eller måske en rigsretssag før endnu en borgerlig regering kan acceptere, at det er på tide at få renset luften med et valg?

Der er flere spørgsmål end svar i den nuværende situation, og dansk politik bliver mere og mere spændende efterhånden som virkeligheden overgår fiktionen vi ellers ser i tv-serien Borgen... :-)

søndag den 3. oktober 2010

Kommentatorernes berettigelse

Det var sjovt her til aften at se nyhederne på TV2, for dér blev det diskuteret hvordan politikerne reagerer i forhold til politiske kommentatorer. De Konservatives Henriette Kjær ville både krølle aviser, smadre tv'et - eller som hun til sidst sagde, "i hvert fald slukke for det".

Hans Engell sagde det mest fornuftige, nemlig at "kommentatorernes berettigelse ligger i at politikerne har pakket sig ind i spindoktorer"...

Jeg må erklære mig enig med dem som påpeger, at det må være eksponeringen som irriterer politikerne. Men samtidig med enigheden opstår der også en undren, for kan det være nogen overraskelse at internet er kommet for at blive, og at medierne ikke længere kan styres på samme måde som regeringen havde håbet på?

Kan det undre nogen at befolkningen tager sig den frihed at skrive det de mener på blogs - og flere andre steder - når avisernes debatspalter efterhånden er blevet studier i politisk korrekthed, og at indlæg med lix-tal der ligger blot en smule over "almindeligt" niveau eller der fordrer et minimum af kendskab til politik frasorteres? De frasorteres jo ikke alene på grund af manglende kvalitet, men i mindst lige så høj grad fordi aviserne er begyndt at nedprioritere debatten...

Nu sætter man praktikanter til at styre debatsiderne, og i et enkelt tilfælde forsøgte en redaktør at forsvare sin leder med at det ikke var ham selv der havde skrevet den. Dovenskaben i de bestående medier har NØDVENDIGGJORT en opvågnen, og den kommer netop de steder hvor folk kan få ordet - uden censur, jvfr. Grundlovens §77.

I Grundlovens §77 står der:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.


Så hvis politikerne ikke kan lide kommentatorer må det bero på, at de ikke kan lide befolkningens mening. Selv den bold evnede politikerne ikke at fange. Det ville jo være en gave til oppositionen at fange den underliggende mulighed for et serve-es, så måske er det også fordi vi har fået de politikere vi fortjener???

Flere af dem er ikke de hurtigste (eller skarpeste) knive i skuffen når det gælder at se muligheden for at hæve sig over det almindelige spin. Alt for tydeligt, og alt for kedeligt...

Regeringen kørt fast

Ganske som det var forventet, blev støttepartiet Dansk Folkeparti vækket af udmeldingen fra Lene Espersen. Nu viser det sig, at regeringen virkelig er kørt fast, for nu begynder meldingerne at komme: "det opdager hun når den politiske hverdag starter i den nye uge"....

Oversat til rent dansk betyder det, at Dansk Folkeparti forventer behørig respekt, og udmeldinger i stil med hvem der skal med i en regering (med ministerposter) har rystet hjemmehjælperen fra Gentofte. Hun er, mildt sagt, tøsesur og fornærmet.

Udmeldingen fra Lene Espersen er IKKE stemmefangst i Liberal Alliances rækker, men derimod et frontalangreb på de konservative medlemmer som, midlertidigt, fandt en protest-platform i Dansk Folkeparti. Når de Konservatives profil skærpes genfinder de medlemmer som tidligere følte at konservative værdier blev solgt i samarbejdet med både Venstre og Dansk Folkeparti.

Så mon ikke landsmødet har vækket de borgerlige stemmer? Det er i hvert fald bedre for retorikken hvis de Konservative bliver større, og Dansk Folkeparti kommer tilbage til en mere "naturlig" størrelse. Det er jo gået op for de fleste hvordan menneskesynet er blevet under den VKO-regering vi har måtte leve med alt for længe her i landet...

fredag den 1. oktober 2010

Lene Espersen i strid modvind

Lene Espersen må erkende, at hun er kommet i strid modvind. Det har flere årsager, og der er både styrker og svagheder i den nuværende situation.

Set fra et konservativt perspektiv
Set fra et konservativt perspektiv er der INGEN tvivl om, at det er gavnligt at markere holdningen til Dansk Folkeparti. Der er ingen der er i tvivl om, at de Konservative har det temmelig skidt med Dansk Folkepartis sejrsgang rent mandatmæssigt. De Konservative ender i en telefonboks hvis ikke de begynder at markere sig selvstændigt - og dén strategi har været nævnt talrige gange i flere medier.

Hvad der til gengæld ikke nævnes så tit er den situation hvor Lene Espersen rent faktisk er begyndt at vise tegn på levebrødspolitiker-ambitioner frem for reelle politiske udmeldinger. Hun venter til sidste øjeblik før hun giver en selvstændig udmelding - velvidende, at baglandet er trætte af den laissez-faire situation regeringen har befundet sig i, hvor Dansk Folkeparti med en nærmest veto-lignende situation har fået lov til at sætte den politiske dagsorden i flere år.

De Konservative er nok temmelig trætte af de godkendelsesfaser hvor alt skal forbi støttepartiet før det kommer som regeringsforslag. Når der er mærkesager der går imod Dansk Folkepartis ønsker når forslagene ikke videre, for så meldes der hus forbi - og så koster det ofte på indvandrings- og andre centrale spørgsmål hvor Dansk Folkeparti får væsentlige indrømmelser imod det modkrav at de derefter stemmer for regeringens forslag.

Magtbalancen rykket
Der er store omvæltninger på vej i forhold til hvem der reelt får magten i fremtiden. De Konservative må indse, at et snarligt valg bliver meget svært at vinde i den nuværende situation. De Konservative nærmer sig spærregrænsen, og den ventede himmelflugt efter Bendtsen blev vraget er ikke kommet. Tværtimod.

Med et Dansk Folkeparti der er blevet større end de Konservative ER der grund til bekymring i de Konservatives lejr. Traditionerne om at de små partier skal være støttepartier, som man bl.a. kendte dengang de Radikale var støtteparti for Schlüters firkløver-regering, er ved at forandre sig nu hvor magtbalancen rykkes.

Det er tankevækkende, at der er så stor uro i den borgerlige lejr - men glædeligt at det sender stemmerne i retning af oppositionen fordi folk er trætte af det menneskesyn vi har set de seneste år komme frem i medierne.

Hvorfor skal folk sendes til velfærdssamtale i virksomheden efter kun 4 uger når en medarbejder går 6 uger sygemeldt efter et brækket ben, som tager 6 uger før gipsen kan pilles af?
Hvorfor skal vi have et angiversamfund hvor folk begynder at lege dyneløftere fordi nogle enkelte får ondt i r*ven?

Spørgsmålene er mange, og det er regeringen stensikkert også godt klar over. Den vil med garanti forsøge at sætte en ny dagsorden når den nuværende storm har lagt sig, for charmeoffensiven med statsministeren der rejser rundt for at vise sig som statsmand har ikke endnu den ønskede effekt på meningsmålingerne. Den positive effekt overskygges tydeligvis af den gøende puddel, Venstres politiske ordfører Peter Christensen, der med nærmest Claus Hjort-lignende mangel på charme, evner at skabe så stor modstand mod hans frådende vrede i talrige sager, at vi andre kun kan grine af de selvmål regeringen laver i øjeblikket.

God weekend til alle læserne. :-)

lørdag den 25. september 2010

Yngre knallertkørere?

Forslaget om at nedsætte alderen for at erhverve knallertkort er et tveægget sværd. Dels er der mange 15-årige som sagtens kunne administrere reglerne, og opføre sig rigtigt i trafikken, men der er tydeligvis også en del som ikke kan administrere friheden på to hjul. Selv unge på både 17 og opefter kan engang imellem henfalde til at være både to eller tre på samme knallert - og det er absolut ikke optimalt.

Jeg har flere gange standset unge mennesker for at forklare dem hvor galt det kan gå, men enten får du fingeren - eller også lytter de, hvorefter de bare kører når man selv er kørt videre. Det synker ikke ind, desværre.

Forældrene er ikke interesserede i deres unger, så begrebet "friheden under ansvar" har meget ringe kår hvis der skal appelleres til de unge menneskers bedre jeg...

Ideen med at sammenblande det med, at der er kommet længere til aktiviteterne efter kommunalreformen er det rene vås. Hvis unge mennesker får licens til at køre på noget de alligevel ikke kan styre bliver det nærmest anarki.

Vi bør kunne stille skærpede krav til opmærksomheden blandt de unge, og i yderste konsekvens udsætte deres ret til at erhverve det almindelige kørekort hvis de ikke administrerer knallertkørslen ordentligt.

Hvem kan nemlig forestille sig at de får spor mere respekt for spiritus, når de i forvejen har vist manglende omtanke med det at køre flere på samme knallert? Henvisningen til motorcykler duer ikke, for motorcykler er konstrueret helt anderledes end de billige knallerter der slet ikke har støddæmpere til at håndtere den forkerte vægt.

Så forslaget får nok støtte fra Venstre og DF, men er det rene valgflæsk for at tækkes unge vælgere. De fleste unge mennesker er fornuftige, og kan sagtens se fornuften i at man kun kører én på en knallert. Men unge mennesker har svært ved at sige fra over for kammerater som opfører sig tumpet, og derfor bør vi voksne være vores opgaver voksne. Først da kan vi begynde at lempe reglerne - når alle viser tegn på modenhed. Ellers risikerer de at få frihed til at begå dumheder der kan få særdeles fatale konsekvenser, også selvom det sker i kådhed.

fredag den 24. september 2010

Godt udspil fra 3F

Der er afgjort tale om et godt udspil fra 3F i forslaget om valgfrie helligdage, som kan ses hér på TV2 News: http://nyhederne.tv2.dk/article/33799101/. Fleksibiliteten er helt i top når folk selv kan vælge om de vil følge muslimske, jødiske eller kristne helligdage, og det vil stensikkert løse mange problemer de steder hvor vi traditionelt har svært ved at besætte arbejdsopgaverne.

Ganske mange ønsker jo ikke at komme på arbejde den 24. december - men med dette forslag kan det formaliseres, at folk sagtens kunne få deres julefridage i f.eks. august hvor muslimerne i år holdt deres ramadan. Det er stadig et lovkrav, at overenskomsten overholdes. Arbejdsgiveren bør ikke kunne bruge dette som løftestang til billig arbejdskraft i juletiden, men kan så altså alligevel nyde fleksibiliten ved at have personale på en dag hvor det ellers kniber. Så forslaget sparer ikke noget rent omkostningsmæssigt, men vil altså gøre arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt.

Godt gået, 3F. Sådan skal den ged barberes. :-)

God weekend.

mandag den 20. september 2010

Demokratiets vilkår

Nogle har på det seneste diskuteret demokratiets vilkår set i lyset af det svenske valg. Det at begge fløje hårdnakket nægter at samarbejde med Sverigesdemokraterne har enkelte omskrevet til manglende respekt for de mange vælgere der netop har stemt for Sverigesdemokraterne.

Hvad synes du selv?

Det er vigtigt at indse, at begge fløje for længst har meldt ud, at de ikke ønskede at samarbejde med dem. Det ved de borgere godt på det tidspunkt hvor de sætter krydset.

Ganske som en EU-afstemning kan ende med 51% for og 49% imod, så er der jo ikke i disse situationer en forventning om, at de 51% skal "respektere" de 49% der er uenige, vel? Det er jo demokratiets vilkår, siges der.

Hvordan ændres dette så af at Sverigesdemokraterne får f.eks. 20 mandater? Ændrer det overhovedet noget, eller er det ikke netop et signal om stemmeSPILD at folk overhovedet gad stemme på et parti som placerede sig så yderligt som tilfældet var - og er?

Hvis du tager familien med på en restaurant, så vælger I en ret fra menuen, eller finder en anden restaurant. I begynder vel ikke at spørge til en ikke-eksisterende ret, vel? I opretter heller ikke jeres egen menu, for derved at foreslå, at den lokale kineser skal til at lave mexicanske tortillas, vel?

Politik er et menukort. Menuerne er forskellige holdninger. Der er normalt noget for enhver smag, omend vi også her i Dannevang engang imellem godt kunne bruge et parti hver især. Der ER sager hvor vi ikke er enige, men det gør da ikke at vi afviser hele pakken.

Jeg mener, helt alvorligt, at det er på tide, at finde sin rette hylde, og så arbejde for forandringen indefra frem for disse stridigheder som dansk politik har været præget af de seneste mange år. Alle med blot en smule politisk hukommelse kan huske 1980'erne hvor der var UFATTELIGT mange små partier. Flere af dem lærte, langt om længe, at forene sig i Enhedslisten. Andre forsvandt. Havde elementerne i Enhedslisten ikke fusioneret var også de endt på listen over hedengangne partier: Fremskridtspartiet, CD, Retsforbundet, Kristeligt Folkeparti (nu Kristendemokraterne, som midlertidig har et mandat efter en udmelding af de Konservative) m.fl.

Hvad mener du om demokratiets vilkår?

tirsdag den 14. september 2010

Terrorloven - virker den efter hensigten?

Når det betænkes hvor meget overvågning der efterhånden er kommet op over alt, så er det nærliggende at stille spørgsmålet: "Virker terrorloven efter hensigten?" Vi hører så tit påstanden: "Dem med rent mel i posen behøver ikke frygte overvågning", men er det mon sandt?

Hvor er retssikkerheden hvis du en dag bliver registreret for noget forkert? Du har ikke en jordisk chance for aktindsigt for nogle ting er hævet over den almindelige befolknings indsigtsret. I den såkaldte terrorbekæmpelses hellige navn...

Nu viser det sig nemlig at der pludselig er en bombemand som præger nyhedsbilledet. Til trods for Interpol-samarbejdet kan ingen finde ud af hvem denne mand er. Alle indikationer peger i retning af at vedkommende ikke er kendt af nogen politimyndighed.

Det vækker så til den nærliggende tanke at mange så pludselig vil foreslå at vi, ved fødslen, får registreret alle - uden den normale skelnen til at fingeraftryk kun tages på kriminelle. Men så tænker de fleste nok også straks på Nettet og Nettet 2.0 med den kønne skuespillerinde Sandra Bullock.

For hvor er retssikkerheden henne hvis der går ged i de digitale registreringer?

Før du afviser tanken, så tænk lige over konsekvensen hvis du selv kom i den situation som i filmen Nettet. Før vi nogensinde accepterer den overdrevne registrering alene på grund af en enkeltstående begivenhed, så er det vigtigt at tænke sig GRUNDIGT om.

Vi har intet at frygte når vi har rent mel i posen. Det er korrekt.

Men den dag systemerne ikke fungerer, så er der en tendens til vi stoler på computeren uanset hvad. Det gælder jo både når en betjent tjekker kørekort via "centralen" som vi ser i politi-serien Anna Pihl, men så sandelig også når et lille bogholderi stoler på de digitale tal der kommer ind fra banken.

Det er vigtigt at vi stiller os selv spørgsmålene om metoderne er de rigtige, eller der er behov for justeringer. Historien har for længst valideret, at historien præges af folk der tør stille de rigtige spørgsmål - og ikke teoretikerne der tror alt er i den skønneste orden.

Dén lektion er der vist ikke ret mange journalister der har fået med i perspektiveringen af nyheden om denne ukendte bombemand.

søndag den 12. september 2010

Kronprinsen i Dansk Folkeparti - en anmeldelse

Bogen "Kristian - Kronprinsen" fra Forlaget Broe om Dansk Folkepartis ukronede kronprins, Kristian Thulesen Dahl er interessant for enhver der interesserer sig for politik. Det står hævet over enhver tvivl at Dansk Folkeparti på mange måder er en succeshistorie - i hvert fald set i forhold til det hedengangne Fremskridtspartiet. Dog konstateres det også, at lakken har ridser, og selvom det er Kristians fætter der er forfatteren er det en meget ærlig beskrivelse af manden du finder i bogen.

Kristian Thulesen Dahl er historien om lojalitet og trofasthed. Hans iver efter at forsvare partilederen, Pia Kjærsgaard, er demonstreret igennem mange år. Lige siden han som 13-årig mødte forgængeren (og grundlæggeren) af Fremskridtspartiet, Mogens Glistrup, så anes der en kærlighed og respekt for det Dansk Folkeparti anser for kerneværdier.

Jeg synes biografien var værdifuld for at se perspektivet i mange af de hændelser der er sket, hvoraf enkelte også har været mindre diskuteret i pressen. Der er flere steder hvor de mere præcise detaljer godt kunne have været omskrevet med mere indlevelse i stoffet - men det afhænger naturligvis altid af til- og fravalg når en historie skal beskrives. De ting der er vigtige for den ene person er måske mindre vigtige for andre. Der skulle trods alt også være en grænse for hvor stor bogen endte med at blive.

De 318 sider er hurtigt læst, og selvom korrekturen lod en del tilbage at ønske flere steder, så er det en værdifuld bog at læse. Et eksempel på fejl i bogen er, at det på side 285 siges, at Birthe Rønn Hornbeck skulle være Dansk Folkepartis gruppeformand. En titel den tidligere integrationsminister nok gerne vil have sig frabedt. [Omend flere vil mene, at Birthe Rønn Hornbeck var mindre populistisk end Dansk Folkeparti, fordi hun har stået fast ved de juridiske betragtninger der lå til grund for hendes meninger - også selvom hun til tider har haft hele Venstres folketingsgruppe imod sig når hun er kommet med soloudmeldinger om enkelte emner... ;-)]

En biografi som fortjener fire flotte stjerner ud af fem mulige for at have leveret varen. Dog ville det klæde Forlaget Broe at gennemarbejde sine bøger noget bedre hvis vi læsere i fremtiden skal lokkes til at give 299,- for bøger fra dem.

onsdag den 8. september 2010

Fejlskud fra Dansk Folkeparti

Det må betegnes som et fejlskud fra Dansk Folkeparti når de sidestiller afvisningen af en annonce i FOAs medlemsblad med manglende ret til at ytre sin mening. Nyheden kan læses på TV2 i artiklen "Afviser DF-annonce i medlemsblad".

Jeg erkender gerne, at anstændigheden stadig er et subjektivt vurderingsspørgsmål. Jeg mener ikke Dansk Folkeparti bliver et almindeligt parti af at komme ind som regeringens støtteparti, og enhver der læser bogen Kronprinsen kan ved selvsyn konstatere, at der er rigtig mange steder hvor Dansk Folkeparti stadigvæk er et levn fra ballademagernes tidsalder i Fremskridtspartiets skygge. At de selvsagt gerne vil promovere sig under et andet brand er en anden sag, men der er mange steder hvor Dansk Folkeparti har en offentlig profil, og så en ganske anden stil som ligger lige under topstyringens radar.

Hvis de absolut gerne vil have offentlighed om den slags sager så skal de gerne få det som ønsket. En konkret sag om kriteriet for valgbarhed der blev syltet kort efter etableringen af Dansk Folkeparti handlede om at der ikke var stemmer i forslaget, og dette er også inden for rammerne af teksten i Kronprinsen som netop tager både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl under behandling, og netop viser at der i opstartsfasen af partiet skete en sortering i hvad man ville tage op, og hvad man ikke "gad" arbejde med fordi det ikke var energien værd.

På samme måde som Dansk Folkeparti nu gerne vil insistere på at få lov til at komme med i en forenings medlemsblad så er der kun én ting at sige: det er ikke nogen ret at kunne komme i avisen med sine annoncer. Det kræver redaktionens accept, og det nytter ikke at henvise til hverken Menneskerettighedskonventionen, grundloven eller nogen anden lov i et forsøg på at gribe en stråmand for at promovere sig selv.

Den slags skal nok komme frem når statsministeren ringer med valgklokken, så det er da glædeligt hvis det er første signal om at partiet nu vil åbne sin avis for alle annoncører uden hensyntagen til politisk ståsted. Det er jo det samme de forventer af FOA, så hvorfor skulle det ikke gælde den anden vej?

Den opmærksomme læser vil nok have gennemskuet tricket for længst - og mon ikke denne sag ender med at komme på bordet også i debatprogrammet "Mogensen & Kristiansen" på TV2 News? Der er mange spændende perspektiver i det i hvert fald...

lørdag den 4. september 2010

Mette Frederiksen har så ganske ret

Under titlen "Alle i beskæftigelse" kunne vi forleden læse følgende tekst:


Knap 700.000. Så mange danskere i den erhvervsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Årsagerne er mange og mangfoldige. Mennesker rammes af arbejdsløshed, sociale problemer, sygdom, handicap eller de træder ud af arbejdsmarkedet.

Sociale overførselsindkomster er – hvad enten de er passive eller aktive – et afgørende trygheds-element i velfærdssamfundet. Men tallet er højt! Og har været det længe. Højkonjunktur eller lavkonjunktur som nu. Konsekvenserne er mange. Økonomisk og samfundsmæssigt. Men mest af alt menneskeligt. Ligeså vigtigt det er at skabe tryghed i svære livssituationer – ligeså vigtigt er det at bruge socialpolitikken til at understøtte tilknytning til arbejdsmarkedet. Eller sagt med andre ord; det er forkert, at kontanthjælp for mange mennesker er blevet en langvarig ydelse. Det er forkert, at vi fortsat førtidspensionerer meget unge mennesker i Danmark. Og det er forkert, at mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund ikke går på arbejde og dermed forsøger sig selv og deres børn. Vi har derfor behov for et skifte i socialpolitikken. Passivitet skal erstattes af aktivitet. Ikke aktivitet på den omsorgsforladte og brutale facon som eksempelvis starthjælp og tvungen aktivering for kræftsyge patienter er udtryk for. Men en aktiv socialpolitik, der udspringer dels af princippet om ret og pligt og dels af en grundlæggende tiltro til, at mennesker ønsker at bidrage og gøre nytte. Så længe jeg kan huske, har vi snakket om det rummelige arbejdsmarked. Der er sket ting. Blandt andet har mange fået foden indenfor på arbejdsmarkedet eller kunne fastholde job via flexjob-ordningen. Men reel rummelighed kan man vel ikke påstå, at vi har?

Det er derfor tid til at tænke nyt.

Sociale virksomheder skaber fremdrift for marginaliserede Især gruppen af kontanthjælpsmodtagere skal sikres tilknytning til arbejdsmarkedet. Er man ledig på kontanthjælp uden andre problemer end ledighed, skal man selvfølgelig i ordinær beskæftigelse. Og den aktive indsats omkring borgeren skal have netop det formål. Men har man andre problemer end ledighed – misbrug, psykiatriske lidelser, manglende danskkundskaber eller andre sociale problemer – kan sociale virksomheder være rammen for en mere aktiv indsats. En del aktiveringskurser har været omgivet af kritik for manglende fokus og seriøsitet. Beskæftigelse i sociale virksomheder har den enorme fordel i forhold til aktivering, at der er tale om et reelt arbejde. Man er en del af produktion eller arbejdsgang. Man har kollegaer. Man skal møde på en arbejdsplads. Man mangler, hvis man ikke møder til tiden. Derfor har tilknytningen til sociale virksomheder nogle vigtige menneskelige perspektiver. Sociale virksomheder har nogle spændende udviklingsperspektiver. Tænk blot på alle de funktioner, der i dag ikke bliver opfyldt. Vedligehold af fællesarealer, madlavning i skoler eller i udsatte boligområder, istandsættelse af stjålne cykler. Måske vil mange forbrugere hellere købe produkter af sociale virksomheder, hvor man ved, at der er taget hensyn til både medarbejdere og måske miljøet? Sociale virksomheder er mangfoldige i deres mål og forankring. Og sådan bør det blive ved med at være. Sociale virksomheder kan være private, selvejende, forankret i offentlige/private partnerskaber og offentlige. Det civile samfund vil i de fleste tilfælde være omdrejningspunktet. Vi må ikke ensrette. Men vi kan skabe fremdrift i den sociale indsats ved at få slået fast, at modtagelse af kontanthjælp som udgangspunkt hænger sammen med beskæftigelse. Enten ordinær eller via en social virksomhed. Fordi den sociale virksomhed tilbagefører eventuelt overskud til den almindelige drift af virksomheden, er der plads til den rummelighed, tolerance, omsorg og den tålmodighed, som er nødvendig, hvis den gamle socialdemokratiske parole om plads til alle skal endeligt realiseres.

Det supplerende arbejdsmarked

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan tankerne omsættes til virkelighed. Let bliver det ikke. Der vil blive råbt konkurrenceforvridning fra dele af det private erhvervsliv. Og andre vil være bange for, at sociale virksomheder ”tager” job fra andre sektorer. Indsigelser vil der være mange af. Men det er alligevel en overkommelig opgave. En række sociale virksomheder er allerede etableret. Nogle fungerer på markedsvilkår. En del har forpligtende aftaler med kommunerne. Udviklingen kan fremmes med sociale klausuler og indkøbsaftaler. Igangsættelsen kan understøttes med særlige iværksætterpuljer til sociale virksomheder, og offentlige myndigheder skal i højere grad tilpasse konkurrencesituationen, så mindre sociale virksomheder får mulighed for at byde ind på offentlige opgaver og indkøb. I et samfund, hvor alle ved, at den igangværende økonomiske krise erstattes af en enorm mangel på arbejdskraft, burde det være muligt at lave et slags supplerende arbejdsmarked. Under alle omstændigheder blive alle nødt til at spørge sig selv, om vi har råd til at lade være. Har vi råd til at overlade mennesker til en passiv og måske dårlig hverdag? Og ønsker vi, at der er børn, der vokser op i udsatte boligområder, hvor det er almindeligt at se voksne og måske ens egne forældre aldrig gå på arbejde? Lad os komme i gang!

fredag den 3. september 2010

Gæsteartikel på PolitikNYT.dk

Jeg har lige skrevet en gæsteartikel på PolitikNYT.dk, som du kan læse herfra:

http://www.politiknyt.dk/politik/klumme-mona-sahlin-har-jo-ret

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Egns- eller landsudvikling?

Det er tankevækkende, at vi taler egnsudvikling som om det er vejen frem, men vi glemmer en meget vigtig ting, som faktisk kunne udvikle hele landet. I skolerne er det nemlig således at der stadig mange steder kun tilbydes engelsk og tysk på skoleskemaet.

I flere jyske skoler er fransk så nedprioriteret at det skriger til himlen. Vi vil gerne hjælpe med eksport og udvikling af landet, men det synes som om amerikanismen og tanken om nabolandet Tyskland er det eneste skolesystemet kan finde ud af.

På flere skoler i det jyske rynkes der på næsen når der spørges efter fransk på skoleskemaet, og det undrer mig voldsomt at høre, at man slet ikke forbereder de unge mennesker til gymnasiet hvor spansk og fransk til gengæld ER på programmet.

Det giver et kæmpe sprogligt underskud at folk ikke får en bedre skoling i sprog, og det er ikke nok at Danmarks Lærerforening kommer frem med påstande om at der mange linjefag, for det gælder også om at skabe en efterspørgsel fra skolernes side. En idrætslærer kunne sagtens undervise i fransk - også selvom han ikke har fransk som linjefag. Nytænkning ville forny folkeskolen så den kommer til at leve op til de lovkrav der stilles.

Men fra centralt hold [læs: Folketinget :-)] lukkes øjnene for den manglende sprogundervisning. Som om man slet ikke kender problemet...

Udkantsdanmark

Det er ganske morsomt at se, at regeringen pludselig, efter en fejlslagen kommunalreform, skal til at fokusere på de små kommuner. Efter Fælleslisten blev meldt ud er der pludselig kommet særlig interesse for at diskutere de små pakkeløsninger.

Denne debat var irrelevant da kommunalreformen skulle indføres, og oppositionens udmeldinger derom blev overhørt. Nu er kommunerne lagt sammen, og regionerne er etableret. Med efterfølgende besparelser, som regeringen velsagtens også vil benægte.

For der er jo ikke sparet spor. Når plejehjemsassistenterne kan se, at antallet af kolleger er faldet så er det bare erindringsforskydelse, når du spørger regeringen. For regeringen viderefører jo kreativ bogføring.

Når du tager et par milliarder det ene år, og så "opretter" nye poster, så mener de at investeringerne er øget - uanset hvad netto-forskydningen måtte være.

Ærlighed er meget savnet i den politiske debat her i landet.

God weekend til alle.

torsdag den 26. august 2010

Naturligvis bevarer vi flertallet

Det er da så ganske naturligt at oppositionen bevarer flertallet. Befolkningen kan da sagtens gennemskue det mediespin der har kørt de seneste uger imod S, SF og Enhedslisten.

Faktum er jo, at regeringen har præsteret et kæmpe UNDERSKUD i denne krisetid. I stedet for at lytte til Fair Forandring har man tilsidesat enhver fornuft, og standset de hjul der trods alt har kunne køre rundt, hvis man netop havde bevaret fokus på at få de anlægsarbejder som står lige foran os gjort færdige nu. Det valgte man ikke, og derfor er mange tusinde mennesker ude i arbejdsløshed, og ordrebøgerne har længe været tomme hos elektrikere, tømrere, VVS-firmaer m.v.

Velvidende at det, set i et helt samfunds perspektiv, var billigere at fremrykke investeringerne, så har man alligevel stukket blår i øjnene på befolkningen. Ord som "økonomisk ansvarlighed" har været det borgerlige mantra, og når statistikkerne har været kastet rundt på skærmen er det hele tiden undgået regeringens opmærksomhed at vi rent faktisk taler om MENNESKER og FAMILIER - ikke bare små tal i en statistik.

Så de liberale og borgerlige må skamme sig noget så grusomt over det misbrug der er sket. De har lige nøjagtig ikke forvaltet deres gryn rigtigt, og NOK ER NOK. Vi finder os ikke i det, og det budskab er nu bøjet i neon, og vi håber derfor på et valg når det går op for statsministeren at han ikke har flertal for sin uduelige finansministers Finanslovsforslag.

Jeg er ked af at det går ud over en masse MENNESKER og FAMILIER mens vi venter på at få lov til at overtage regeringsmagten. Vi vil en anden kurs, og vi ser frem til at få lov til at vise befolkningen at det ER muligt at vende kursen. Fair Forandring er det Danmark har brug for, og vi har brug for DIN stemme når valget udskrives.

Hvad er din holdning til regeringens politik? Skriv gerne en kommentar.

tirsdag den 24. august 2010

Konvergenskrav og Euroen

Det er tankevækkende med de små spydigheder som finansministeren kom med ved præsentationen af Finansloven. Konvergenskrav og Euro-diskussion er yderst relevant al den stund vi har klaret os BEDRE end Eurozonen og samtidig slet ikke er underlagt noget krav om konvergens da vi er UDEN for Euro-samarbejdet.

Det hellige mantra om at vi følger Euroen er jo det rene vås når den danske krone har klaret sig bedre end den europæiske Euro.

Det har så også kostet, og før krisen VAR der et godt argument i at indmelde sig i Euro-samarbejdet. Men når de store lande får dispensationer med samme lethed som elastikkerne giver sig når der trækkes i dem, så er der ikke nogen særlig grund til at give skylden på de små, og traditionelt fattige, lande som har meldt sig ind i Euroen fordi det gav en glimrende måde at undgå konsekvenserne af egne dårlige økonomier.

Men den slags snak handler jo om hele grundlaget ved at etablere en Union før de reelle samarbejdsregler er defineret helt fast, og skulle jo være taget længe før der overhovedet blev talt unionsplaner.

Et lynvalg?

Mon det trækker op til en lille storm med et lynvalg for enden af tunnellen? Tanken er nærliggende, særlig fordi det måske netop nu er blevet attraktivt for regeringen, som måske er begyndt at tro på de kan snige en sejr igennem - når nu de alligevel har regeringsmagten...

Nu skal vi jo bestemt ikke forsøge på det umulige, nemlig at gøre statsministeren klogere, men der er ingen tvivl om, at samtlige basuner nok skal blive blæst den dag valgknappen bliver trykket på. Der er talrige sager at tage fat på, og når der skal diskuteres politik, så er det også på sin plads at måle og veje det ministerhold som statsministeren har valgt.

Ingen af dem er på nogen måde værd at anbefale. Den ene minister mere inkompetent og ude af trit med befolkningen end den næste - og listen vil ingen ende tage når det gælder hovsa-løsninger, løfter om eftersyn/undersøgelser m.v.

Retsfølelsen har aldrig lidt så stort et knæk som under den borgerlige regeringstid. Beskæftigelsen har aldrig haft det dårligere, og alligevel spildes der en masse krudt på folk som allerede har fundet nye jobs, fordi der lige skal "aktiveres" de sidste par uger før et nyt job (eller studie) tiltrædes. Finanserne har aldrig haft det dårligere i en tid hvor chef-indpiskeren, den tidligere beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen viser sin absolutte despekt for alt det han ikke forstår...

Jo, sandelig en køn liste af fjollede personager, som på hver sin måde forbistret godt ved, at de skal ud og finde nyt arbejde, for ministre bliver de ikke ved med at være. Ingen af dem kan sige sig fri fra at være en del af en talentløs og fastkørt regering. Ganske som en leopard-kampvogn har det svært i kviksand, således er det også alene blevet kunsten at tælle til 90, som tæller for regeringen.

Lad os se hvad regeringen vil. De får INGEN støtte fra oppositionen, for ingen vil nogensinde medvirke til at støtte regeringens kurs. Nok ER nok!

søndag den 22. august 2010

Opmuntrende nyt: LO er med på vognen

Jeg læste i dag artiklen "LO's forslag beviser, at 'Fair Løsning' holder" på Socialdemokraternes hjemmeside.

I artiklen kunne jeg læse:

LO vil bl.a. skaffe pengene ved, at flere deltidsansatte kommer på fuldtid i det offentlige; at lønmodtagere bliver betalt for at arbejde i deres femte ferieuge; at færre går på efterløn og førtidspension; samt ved at forbedre aktiveringen, mindske sygefraværet og få flere på efteruddannelse.
- "Alle påstande om, at 'Fair Løsning' ikke hænger sammen, har ikke noget på sig. Fagbevægelsen har nu illustreret, at det er muligt at finde 15 milliarder kroner - endda så rigeligt", siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.


Det er jo opmuntrende takter, og i særdeleshed fordi vi er mange i min alder, der for længst har læst tallene - og har frasagt os efterlønnen. Det konstante hakkeri på efterlønnen har vi hørt på i et helt årti, og der er ingen tvivl om at mange iblandt os foretrækker indskud på kapitalpension, hvor vi trods alt kan styre udviklingen i opsparingen, frem for at skulle stole på politikerne...

Det er jo nye toner på en politisk blog, men jeg fornyr gerne begreberne. Den ordning der hed efterløn havde sin klare berettigelse mens folk blev nedslidt, men vi - der er ved godt helbred - kan jo planlægge os frem til vores pensionering, og i det spil er kapitalpension så absolut en attraktiv ordning.

Kombineret med huskøb, og afledt friværdi, er det pt. de to eneste investeringstyper der kan lade sig gøre at bevare uden nogen frygt for hvad skiftende regeringer måtte beslutte frem til jeg i hvert fald takker af.

Men der er lang tid endnu, men jeg planlægger i hvert fald fremadrettet - og det tror jeg også mange andre gør.

Endelig gik det op for de Konservative...

I fortsættelse af artiklen "De Konservatives krise" (15. august 2010) kan jeg da kun glæde mig over, at sandheden er gået op for flere hos de Konservative.

I artiklen skrev jeg:

Det gamle Højre er under opløsning - og det måtte jo ske når man så tydeligt som i det seneste årti har gjort alt hvad man kunne for at afmontere hver eneste doktrin i partiprogrammet under den såkaldte hensyntagen til flertallet.
Når det handler om at tælle til 90 frem for at stå fast ved sine holdninger, så smuldrer og opløses politikken - og det er der vist ikke ret mange konservative vælgere som vil være spor uenige i.


I Politiken kan du i dag læse:

»Når man sidder i regering, så laver man kompromis efter kompromis. Vi har gjort meget for, at samarbejdet i regeringen skal fungere, og dermed har vi også vinket farvel til noget af det, som har betydet meget for os. Det har slidt på os, og det er klart, at nogle af vores vælgere er skuffede over det. Grænsen er ved at være nået«, siger partiets politiske ordfører, Henriette Kjær.


Det er jo tankevækkende, at det skulle gå så galt før topfolkene kom i tanke om hvad der engang var deres holdning. Omvendt kan vi andre jo så glæde os over, at vi er enige om, at kursen er forkert - og at der er givet alt for meget køb på anstændigheden i et forsøg på at bevare regeringsmagten...

lørdag den 21. august 2010

Regeringens effekt på de socialt udsatte

Regeringens effekt på de socialt udsatte har været voldsom. Startydelser for immigranter, loft over kontanthjælp, loft over boligsikring m.v. er altsammen udtryk der er blevet indført efter den nuværende regering har kunne udfolde sig med absolut magt pga deres 90 mandater sammen med støttepartiet, Dansk Folkeparti, og så løsgængere som enten melder sig ind i helt andre partier, men i hvert fald ikke mere løsgængere end de bevarer limen på taburetterne.

De ved jo allesammen hvordan det kommer til at gå ved det næste Folketingsvalg. Selv de mest kapitalistiske kan da ikke sidde det overhørigt at folk ikke kan få en ambulance når de kommer til skade, eller nærmest tvinges ud i kriminalitet for at brødføde deres familier.

Uanset ens egen økonomiske formåen kan ingen af os da tillade os alene at støtte en politik der støtter vores egne skattelettelser, vel?

Derfor skal enhver som er utilfreds sørge for at møde op den dag vores statsminister trykker på valgknappen, for de svageste har brug for DIN stemme hvis du heller ikke er tilfreds med den kurs regeringen fører.

torsdag den 19. august 2010

JP er åbenbart holdt op med at berigtige oplysninger

Det er tragisk, men selv det hæderkronede JP er åbenbart holdt op med at berigtige oplysninger. Det er sørgeligt, for tidligere kunne vi forvente at JP var parate til at korrigere når de begik en fejl.

Jeg reagerede på en kommentar fra Socialdemokraternes medlem af EU-parlamentet, Christel Schaldemose, fordi hendes udtalelse virkede fuldstændig underlig i forhold til den politik vi normalt står for. Du kan se JPs artikel her: http://jp.dk/udland/mideast/article2155315.ece

Jeg skrev tidligere i dag:

Hej Christel

Din kommentar citeret i artiklen "Terror-tv sender frit til Europa" udgivet online på http://jp.dk/udland/mideast/article2155315.ece i går aftes må siges at være et kæmpe selvmål.
Hvordan kan du påstå, at det ikke er noget problem når terrorist-sponserede kanaler tydeligvis gør alt hvad de kan for at omgå europæiske holdninger og lovgivning når selv Frankrig tog handling mod signalet?
Jeg mistænker, at journalisten har nævnt DFs holdning over for dig i det pågældende interview, hvilket så evt. fik dig til at påstå "araber-fobi", men jeg hører gerne hvordan denne kommentar er kommet.
Det er vældigt irriterende at vi forsøger at kæmpe en kamp mod en regering som er kørt fast, hvorefter der så pludselig skal komme sådanne selvmål, som gør kampen væsentligt sværere fordi det sender konfliktende signaler om hvordan vi som parti anskuer den arabiske udfordring. Hvis vi accepterer antisemitisme i tolerancens hellige navn vil denne skabe langt mere ubehagelige konsekvenser end nogen af os bryder os om, så jeg håber der er en logisk forklaring på din holdning da jeg også kunne se af hjemmesiden at du har en baggrund som historiker, og derfor bør kende til den arabiske aggression som ligger bag de budskaber som Al Aqsa tv-stationen giver udtryk for.
På forhånd tak for svar.


Jeg fik for ganske få minutter siden dette svar:

Kære Henrik
tak for din mail. Journalistpraktikanten der har skrevet artiklen, har IKKE været fair. Jeg sagde at den kanal og de udsendelser de sender bestemt er et kæmpe problem. Så spørger han videre om jeg så synes at vi skal overvåge arabiske kanaler mere. Så siger jeg at vi ikke alene skal følge arabiske kanaler, men alle der sender og sikre de overholder reglerne. Han har simpelthen taget mit citat om en generel snak om følge hvad der sker og sat ind i artiklens kontekst, der er helt forkert. Det beklager jeg og det har jeg også gjort JP opmærksom på.
Håber det giver lidt opklaring.


Det er jeg MEGET glad for at høre, for vi skal ikke have nogen tvivl om, at Socialdemokraterne fastholder, at antisemitisme IKKE er nogen løsning. Når man i artiklen kan læse, at Frankrig har taget afstand - og EU generelt mener, at had ikke er acceptabel - så må det også være fuldkommen klart, at vi ikke accepterer den slags hadske tv-stationer.

Vi lever i et frit og demokratisk land, hvor folk gerne må være uenige med hinanden. Men vi har også et krav om civiliseret kommunikation, og vi vil ikke have at samfundet skal opdeles i stærke og svage grupper hvor enkelte dele af befolkningen pludselig skal opfattes som pariaer. Det ville ikke være et socialt ansvarligt land hvis der blev drevet had mod nogen enten på grund af religion, race, handicap, seksuel orientering eller andre forhold som i nogle menneskers øjne gør dem "anderledes" end normen.

Der er således ingen slinger i valsen. Vi ønsker et land hvor fælleskabet kommer i centrum, og hvor alle igen kan leve fælles sammen uden nogen form for intolerance.

Det ville klæde JP at berigtige informationen, men nu kan interesserede i hvert fald se sagens rette sammenhæng.

Lider de Radikale?

TV2News har i Lautrup-Larsens "analyse" en påstand om at de Radikale "lider" sammen med den røde stue som følge af den famøse skattesag...

Definer venligst "lider", for hvordan kunne det være nogen lidelse at vide, at regeringens politik er USPISELIG for de Radikale mens der er nye bud fra oppositionen? Hvordan kan det være en lidelse at pressen kører fælles strategi om at bringe nyheder som handler om alt andet end politik?

Problemet, for pressen, er jo at folk KAN tænke selv, og de ukritiske journalister som i mange år har kørt regeringens politik frem med kun meget lille kritik udfordres jo netop af det faktum, at pressen nu næsten over hele linjen vil stå fuldkommen afklædt når/hvis det viser sig, at der slet ikke VAR noget at komme efter.

Folk der har læst denne blog ved jeg normalt ikke har helt den samme glæde ved programmet "Mogensen & Kristiansen", men Peter Mogensen havde dog modet til at sige sin mening om den sag.

Der er ingen der er specielt glade for sammenkædningen mellem privatliv og politik, men vilkårene er tydeligvis blevet anderledes. Som jeg skrev i artiklen "Politiske realiteter" den 9. august så har vi fået en helt ny måde at køre valgkampe på. Det bliver amerikanske tilstande, og derfor vil mange afholde sig fra at stille op.

Faktum er:

- Hvem vil stille op, hvis deres kandidatur går ud over familien?
- Hvem vil stille op, hvis alle mulige irrelevante sager skal graves frem alene for at tilfredsstille navlepillende journalister som skal hente et par points ved at cementere en politiker alene fordi de ikke kan finde noget politisk at kritisere vedkommende på?
- Hvem vil stille op til en lavere løn når de bagefter forventes at skulle stå til rådighed når som helst, hvis de opnår et ordførerskab?

Det er fint at være politisk aktiv, og vi har brug for flere af dem. Men ved ukritisk at lade journalister fremføre regeringens kritik går de et ærinde som slet ikke var tiltænkt dem dengang de lærte om kildekritik.

Men så BLIVER det sandt, at vi får de politikere vi fortjener, for ingen vil nogensinde udsætte deres familier for den slags behandling - og den demokratiske ånd er den som "lider" langt mere end nogen anden.

Så hvis ordet "lider" skal bruges rigtigt skal man vist bevare overblikket for at se hvor skoen virkelig trykker...

De bedste ønsker for et rigtig godt møde til de Radikale.
Vi håber I får godt vejr. :-)

onsdag den 18. august 2010

Behov for kommunikationskursus...

Der er åbenbart brug for et kommunikationskursus iblandt flere ledende politikere, og denne gang var det - sørgeligt nok - Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, som dummede sig.

Hun sagde ganske fornuftigt vi alle gerne vil have svar på om Dansk Folkeparti kommer med i en ny regering. Det er vi alle nysgerrige efter, særligt fordi vi - som bekendt - allerede ved valget før Anders Fogh Rasmussen vandt regeringsmagten fik en god advarsel om konsekvensen af en borgerlig regering.

Hvis ikke du har set Poul Nyrup Rasmussens advarsel aftenen før valgdagen den 20.11.2001, så kan du lige se den her:





Poul Nyrup Rasmussens advarsel er desværre sørgelig korrekt. Han fik ret. Årtiet der er gået siden dengang har været sørgeligt korrekt set i forhold til den skade Dansk Folkeparti har gjort - og har fået lov til at gøre fordi man prioriterede det at kunne tælle til 90, og bevare regeringsmagten, højere end at holde fast ved egne principper.

Det er faktisk den primære årsag til at Liberal Alliance har succes, for flere konservative og Venstre-folk har større sympati for LA end for deres egne partier. Det selvom LA er med til at støtte regeringen.

Dér hvor kommunikationen gik galt for Helle Thorning Schmidt var i omtalen af Liberal Alliance når hun siger: "VOK-regering med Saxo Bank-partiet som støtteparti" for Saxo Banks direktør sagde allerede da sponsoratet blev bekendtgjort, at han IKKE købte sig til indflydelse i partiets udformning af partiprogrammet, men støttede formålet bag partiet og dets ledelse.

Det kunne også siges på en anden måde dengang, for der var faktisk ikke ret mange der troede på Liberal Alliances overlevelsesmuligheder efter navneforandringer, folk der forlod partiet m.v.

Alle de etablerede partier har i årtier haft skiftende sponsorater, hvilket bl.a. også er anledningen til at beløb på 10.000 eller derover skulle angives ved navn. Mange partier har efterfølgende fået flere tilskud på 9.999,- af samme grund. Så det er næppe dér at man skulle bruge krudtet, vel?

Kommunikation handler om at vise lederevner, og der er ingen grund til at lave selvmål som giver modstanderen sympati alene fordi man ikke selv evner at bruge det sprog som forventes af en person, der gerne vil lede en kommende regering.

Så jeg kan kun anbefale at omtale Liberal Alliance ved dets navn, ganske som der også fra Folketingets talerstol findes retningslinjer for hvordan alle taler fra den plads. Hvis det er for svært at følge kan vi alle med rette forvente at det vil være noget svært at overbevise tvivlerne om at de skal lade rød stue lede landet efter næste valg.