søndag den 30. maj 2010

Formandsskifte gavner intet hos de Konservative

Spekulationen i et formandsskifte gavner intet for de Konservative. Den genopretningsplan blev også forsøgt efter Bendtsen gik af, og vi ser med al tydelighed at vælgerflugten ikke skyldes formanden.

Hvor lidt jeg ellers har sympati for Lene Espersen, der var en - mildt sagt - inkonsekvent justitsminister, så kan jeg kun undre mig over denne pludselige hovsa-løsning nogle er begyndt at tale om. At hidkalde den nye kommissær, som tidligere var en næsten lige så dårlig miljøminister, er at ramme forbi målet.

Problemet for de Konservative er selve politikken. Når man taler med menige medlemmer og folk der ellers stemmer konservativt, så erkender de alle, at ægteskabet med Dansk Folkeparti koster på kerneværdierne i det konservative partiprogram.

Connie Hedegaard vil ikke kunne gøre op med det valg regeringen har truffet. Forskellen mellem regeringen Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen set i forhold til Poul Schlüter-æraen er nemlig selve menneskesynet.

Ingen Konservative vil sige dette offentligt, men de vil gerne stemme anderledes, for de kan alle se det. De konservative kerneværdier trædes under fode af det lille støtteparti der udnytter enhver chance for at hakke på de Konservative.

Se blot på meldingen om efterlønnen. Så fik Lene Espersen på puklen for at nævne, at der var politiske reformer hun gerne ville kigge på. Så skulle hun kaldes til orden af kvinden der altid gerne fremhæver hun var hjemmehjælper. Med hendes menneskesyn kan vi da kun glæde os på de gamles vegne over, at hun ikke længere passer dem...

Ægteskabet med støttepartiet har kostet voldsomt, og det advarede Poul Nyrup Rasmussen også om før valget. Han sagde det fantastisk klart, og han fik ret. Se denne video der med al tydelighed viser perspektivet, som ingen troede på dengang.





Så for de Konservative er der helt andre ting der spøger end diskussionen om hvem der skal lede partiet. Der er et grundlæggende behov for at lave om på tvangsægteskabet, og kan man ikke bevare et anstændigt flertal er det på tide at give op frem for at gå så meget på kompromis.

Det forstår den menige konservative, men tydeligvis ikke toppen af partiet. At skifte kransekagefiguren alene løser intet ved dén fundamentale sandhed.

fredag den 28. maj 2010

Gælder alle kneb i politik?

Nogle har godtet sig over overskriften "Poul Nyrup kørte 85 km/t gennem by", og annoncerer han skulle være frakendt sit kørekort.

Ikke rigtigt.

Han er blevet betinget frakendt sit kørekort.

Men hverken for sprut eller for uagtsom kørsel. Kun en ganske simpel fartoverskridelse, som vi nok alle kender...

Der er selvfølgelig dem som aldrig opdager hvad femte gear bruges til, og de vil nok synes det er en alvorlig sag at få sådan en bøde. Jeg deltager ikke i den slags dobbeltmoral, for dét ville være hykleri.

Mine to bøder ville i dag begge udløse et klip. Jeg har fået en bøde på 1.000,- for at køre 71km/t i udkanten af Slagelse (på Holbækvej, på vej ud af byen), og 2.500,- for at køre 168km/t på motorvej på vej hjem fra prøveaflevering ved Seruminstituttet, fordi jeg skulle hente kunder som skulle i lufthavnen. Den og mange efterfølgende dage var "gratis" i den forstand at chaufføren deler med vognmanden, og bagefter skal dele med skattefar. Så de næste 10.000,- der blev kørt ind fik jeg reelt ikke meget ud af.

Er jeg stolt af mine bøder? Bestemt ikke. Men jeg vil heller ikke spille hellig. Jeg har ikke fået fartbøder siden jeg kørte taxa - kun et par parkeringsbøder af ren dumhed eller glemsomhed. Glemme at stille uret, og det sker nok for de fleste.

Er vi så for slatne?
Så kunne nogle godt bagefter påstå, at vi er for slappe når vi tager så let på sagerne. Jeg har et andet bud: når sket er sket, så handler det om at komme videre. Ganske som Poul Nyrup næppe er spor glad for omtalen, så er han - som alle andre her i landet - klar over hvad 3 års betinget frakendelse betyder. Det betyder, at gør man det igen inden for 3 år, så klapper fælden. Så får han brug for taxa...

Jeg kender adskillige kolleger som både i Slagelse og Roskilde har været ude for politikere som har bedt om at der blev givet gas. Det kunne man gøre for mange år siden, men ikke i dag.

Den flinkeste politimand jeg nogensinde har mødt var faktisk en motorcykelbetjent, for dengang kørte vi i en Opel Omega, som - mildt sagt - rykkede, og jeg var lettere forsinket i forhold til en afhentning af en passager, som skulle ankomme i Terminal 3 i lufthavnen.

Den fik en spand kul, og speedometeret var helt bestemt i den forkerte ende af skalaen. Da han stoppede mig, roste han mig trods alt for at have sat hastigheden ned i forbindelse med vejarbejde, og sagde også, at han ellers ville have givet en bøde. Den slags husker jeg, og selvom det nu er over 6 år siden har jeg aldrig glemt den positive politimand.

Han havde et eller andet sted ret. Ganske ret.

Men vi må samtidig erkende, at der er situationer hvor nødretten også sætter ind. Hvis en brandmand skal ud til en udrykning skal han gennem byen, og selvom vi alle véd vi ikke må overtræde fartgrænsen, så handler det om at redde liv.

Så er spørgsmålet hvor firkantede vi vil være?

Den dag i dag er min holdning stadig, at kan du ikke klare straffen skal du lade være med at overtræde loven. Men jeg har samtidig fuld forståelse for, at politiet, brandvæsenet og ambulancefolk kører til den når de er under udrykning.

Hver gang det går galt under en udrykning er der folk der råber op. De glemmer at i 99% af tilfældene går det ganske godt med de regler vi har. Den sidste procent kan lige så godt skyldes at andre har alt for høj musik og dermed ikke hører udrykningen. Det ser vi jo en masse af, men alligevel er der jo ingen af os, der vil til at lovgive om lydniveauet når vi kører bil, vel? :-)

Det handler om balance, og med lov skal land bygges - men med fornuft skal livet leves. Så længe vi ikke benægter de dumheder vi begår, men lærer af dem, så er meget vist opnået. Hvis vi altså tør bekende kulør i stedet for at pege fingre ad andre.

God weekend. :-)

Reklame her på bloggen

Jeg har nu designet et specielt tilbud som kan styrke iværksætterne. Uanset hvilken branche du er i, så har jeg lavet en prismodel der tilbyder dig månedligt eller årligt at have din reklame (med dit eget DIREKTE link) og din egen korte tekst her på de følgende blogs:



Prisen er følgende:

Månedligt: 100,- (pr. blog)
Pris årligt: 995,- (pr. blog)
Specialtilbud for 1 år på alle ovenstående blogs: 5.000,-

Der er plads til tre reklamer på hver blog, og din tekst må være op til 140 tegn lang. Du kan med andre ord få samme længde som hvis du skrev en besked på Twitter. Oveni dette er der så plads til ét link, som bliver klikbart, og åbner i et nyt vindue (eller en ny fane, afhængig af browseren).

De andre blogs jeg administrerer får hver sin egen prismodel, men dette tilbud, og denne pris gælder altså hvis du vil have en reklame på en af disse blogs som denne besked ligger på. Du kan vælge en hvilken som helst af de ovenstående - eller dem alle, alt efter behov og denne niche hvor du selv dyrker din business.

Der køres efter først til mølle, så det er vigtigt at være hurtig. Efterhånden som pladserne er solgt vil betalingsteksten rykke nedefter indtil alle tre pladser på hver af de ovenstående blogs er solgt. Når den sidste plads er solgt kan du ikke få plads før en annonce udløber.

Alle ønskes en rigtig god weekend. :-)

torsdag den 27. maj 2010

Regeringen løber fra sit økonomiske ansvar

Regeringen gør EU til et monster, der kræver besparelser. Det er ikke i tråd med stabilitets- og vækstpagtaftalen fra 1997, siger tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

Han beskylder regeringen for at gemme sig bag EU i forhandlingerne om en spareplan.

- Danskerne behøver ikke at blive ramt af regeringens besparelser. For EU kan ikke kræve, at Danmark skal spare sig ud af krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen påpeger, at det ikke er slået i sten, at EU kræver besparelser, og at regeringen bare skal sige ”javel”. Det er op til en forhandling.

- En åbningsskrivelse fra EU er netop en invitation til en forhandling, og i den situation er det vigtigt, hvilke værktøjer man vælger at bruge, og selvfølgelig vil EU være lydhøre, hvis man foreslår værktøjer, som ikke rammer socialt skævt, og som i øvrigt vil være bedre til at føre os gennem krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Kilde: Socialdemokraternes nyhedsbrev - uge 21




Sådan, Poul Nyrup, så klart kan det siges. Godt gået.

Så kan jeg ønske bloggens læsere en rigtig god weekend. :-)

onsdag den 26. maj 2010

Rulle frem, rulle tilbage

Lad os slå én ting fast med det samme: uanstændigheden vil ingen ende tage. Det gælder lige nu alle de hovsa-løsninger som regeringen kommer med. I stedet for at løse krisen kommer der forslag, som kun skal løse en meget lille del af selve problemet.

Regeringen mener vi skal overholde konvergens-krav til trods for to åbenbare problemer i logikken:

  • Vi har en undtagelse over for Euroen, og er slet ikke forpligtet til at overholde nogen konvergenskrav.

  • Vi har ikke endnu fået nogen henstilling fra EU, og derfor er der slet ingen grund til at tage EU til indtægt for denne pludselige hovsa-løsning, der nu skal udrulles.



Når det sidste er sagt, så er det småt med forståelsen for hvorfor det lige er barnløse der skal holde for - her tænker jeg på fertilitetsbehandlingen. Småpenge midt i krisen.

Selve problemet ER at vi har en del anlægs- og vedligeholdelsesopgaver, som vi ikke tager fat på. Regeringen SIGER den har taget fat, men det ses jo tydeligt lokalt at dette IKKE er sket. Regeringen PÅSTÅR en masse, men når tallene skal gøres op så er der tale om, mildt sagt, kreativ bogføring.

Det er nemlig kreativ bogføring når man først sparer 10 mia for derefter at føje 5 mia til, og bagefter kun fokuserer på de +5 mia når der reelt er tale om -5 mia. Og tallene er endnu større.

Som det ser ud i dag er der offentligt ansatte som tjener penge på at aktivere folk til det rene ingenting. Du skal udfylde mindst X antal ansøgninger pr. uge, men ingen tænker over at bunkerne af ubrugelige ansøgninger stiger ude i selskaberne. Den administrative byrde er blevet større af at man nu skal frasortere ansøgninger fra folk som slet ikke besidder kvalifikationerne, men alene søger stillinger fordi de SKAL gøre det.

Når en person tre måneder før sin folkepension smides på et 14 dages kursus i jobsøgning så er der noget galt. Også selvom den nye beskæftigelsesminister bagefter går på skærmen for at fortælle´, at man jo kunne håbe at vedkommende bagefter får lyst til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet...

Der er også noget galt når folk smides i jobprøvning som alene går ud på at folde et stykke metaltråd efter vedkommende lige har viklet det ud, og bagefter bliver bedt om at smide det hele ud. Det er som at skifte vand i vandpytter. Ikke til gavn for nogen som helst.

Desværre er sagerne ikke enkeltstående, for der ses også folk der aktiveres i hjemmepleje-relaterede opgaver selvom de har læreruddannelse i kommuner som har lærermangel på sine skoler. Man vil tydeligvis hellere betale dyre vikartimer (eller helt give børnene fri) hvorefter man betaler kontanthjælp for opgaver folk slet ikke er kvalificerede til. De ældre er taget som gidsler, men det er børnene også.

Det er i dét perspektiv, at rulle frem og rulle tilbage bliver en smule latterligt. Der er ingen der har modet til at hive sagerne frem, og konkretisere selve problemerne.

Jo, det vil sige, at det er der faktisk. Men når man på TV skal redegøre KORT for en sammenhæng så er det altså lidt svært at gøre komplekse sager forståeligt på to minutter.

Det handler hverken om udkants-Danmark eller en fornærmet opposition. Det hér handler om mennesker. Mennesker som sættes til side af en regering med et støtteparti som vil blæse på borgernes mening. Det er i dét perspektiv, at det hele bliver voldsomt kvalmende.

Vi har en opgave foran os, og jeg glæder mig til næste folketingsvalg. Men jeg glæder mig samtidig til at regeringens seneste forslag skal til afstemning, for jeg håber, at oppositionen møder talstærkt frem og giver regeringen kamp til stregen.

Gitte Seeberg sagde det dengang Ny Alliance blev skabt: "Nok er nok!"

Det har aldrig været mere sandt end nu. Nok ER nok.

onsdag den 19. maj 2010

Den borgerlige genopretningsplan

Den borgerlige genopretningsplan bør ses i lyset af regeringens egen reaktion på oppositionens økonomiske plan - Den fair løsning.

Når statsministeren taler om at være "økonomisk ansvarlig" så var statsministeren forbavsende genial ved at tilbyde at ministerlønninger skulle nedsættes med 5% under regeringens genopretningsplan. Men knap så genial hvis det ses i lyset af, at folk på dagpenge nu, ifølge regeringens genopretningsplan, skal holde for med en nulløsning i to år.

To år hvor inflationen ikke forsvinder - og derved bliver det en realNEDGANG for de svageste i samfundet.

Når regeringen taler ANSVAR, så er der sikkert mange der ikke føler, at det er særligt svært når månedslønnen svarer til 1/2 års dagpenge. Dét er den økonomiske virkelighed for mange mennesker, som netop har mistet deres jobs FORDI regeringen ikke ville lytte til oppositionens forslag da vi for længst foreslog en fremrykning af LANGT FLERE anlægsinvesteringer.

Men sådan er "virkeligheden" åbenbart for regeringen. De har skyklapper på, og det bør befolkningen huske når vi en dag skal til stemmeurnerne.

De nærmere detaljer kan de fleste sikkert også sagtens gennemskue... :-)

tirsdag den 11. maj 2010

Den fair løsning

Det er ganske morsomt at følge debatten på Nyhederne på TV2.dk. Regeringens artsfæller har rigtig fået gang i kuglepennen, for oppositionens forslag skal da helst skydes ned med alle mulige argumenter - både de fornuftige, men så sandelig også de platte slogans i stil med "hellere død end rød."

Den slags kendetegner en desperat regering.

Udspillet fra S og SF findes i to udgaver:



Fakta er ikke til at komme udenom. Vi MÅ træffe et valg for at komme ud af krisen. Tonen på TV2's side er barsk og rå, og der er tydeligvis mange som har fundet de sædvanlige fordomme frem.

Jeg skrev denne kommentar kl. 19:39:

"Hellere død end rød" var én kommentar.

Flot argumentationsevne i en tid hvor udfordringerne står lige foran døren.

Men knap så flot over for de mennesker det hele går ud over.

Vi havde to muligheder foran os: spare os ud af krisen, eller arbejde os ud af den.

Før oplægget kom frem var regeringens hånlige bemærkning: "Oppositionen kan bare komme med deres udspil. Hvorfor vente?" Samtidig med man helt forbigik det embedsapparat regeringen har til sin rådighed. Dér måtte de gerne nøle med at komme med et oplæg samtidig med, at man så altså hånede oppositionen.

Nu KOM oppositionens udspil, og pludselig er vi ovre i de sædvanlige påstande om, at de røde koster, de røde forgælder os bla bla bla...

Vi har hørt det hele før.

Bemærk: det er IKKE en løs påstand at regeringen HAR sparet. Det ses overalt. Spørg de plejehjem der har måtte skære ned, og de sygehusafdelinger der lukkes ned. Dét er virkeligheden.

S og SFs udspil handler ikke om tilsvining, men om at få landet ud af krisen. Dét er emnet. Et for øvrigt godt oplæg, som selv Henrik Qvortrup også erkender indeholder elementer regeringen ikke selv ønsker at præsentere.

Der ER massive problemer der skal løses, og mon ikke man kunne finde en bred løsning frem for blokpolitikken som vi har set de seneste mange år?

Hvor der er en vilje er der, som bekendt, en vej. Men det KRÆVER indrømmelser fra begge sider. Danmark har brug for at rød og blå stue samles - til gavn for os alle. Frem for at kaste med endnu mere mudder.

--
Med venlig hilsen


Henrik Blunck
En socialdemokrat, der er stolt af at være det


Så nu må vi se om ikke regeringen, når den får sundet sig, må erkende, at oplægget ikke er helt så skidt endda. Jeg mener det er et godt oplæg til at få debatten ind på det rigtige spor.

mandag den 10. maj 2010

Euroen - eventyret der ikke gik helt som planlagt...

Euro-eventyret er allerede begyndt at vise en slagside. Nogle økonomier kan ganske enkelt ikke følge med de konvergenskrav, som ellers skulle sikre, at Euroen blev endnu mere stabil end den amerikanske $ i sin tid var det. Før det var det også £ sterling og Deutsche Marks der var blandt de hårde valutaer.

Den japanske Yen har vokset sig stor, netop fordi japanerne - ligesom tyskerne - kan leve på en sten, når der er behov for det.

Det kan grækerne ikke, og de 14 månedslønninger skyldes ganske vist ideen om feriepenge. Jeg ved det skam godt. Men hvorfor ikke få etablerede ordninger, som fungerer?

Da vi, for få år siden, var på Kreta, så vi hvordan taxameteret ikke var i brug, mens fastprisen 6€ fungerede fint. Når dagen var omme kan vi så kun gisne om den faktiske omsætning. Det ville undre mig meget om stort mere end 60% blev officielt tilkendegivet som indkomst, hvorefter resten bliver delt sort mellem chauffør og vognmand.

Dem om dén sag. Men der er ingen tvivl om at mange er tilbageholdende med at planlægge en ferie til Grækenland under de nuværende trusler om demonstrationer. På dét plan er belåningen til Grækenland endnu mere spild af penge. Året vil vise et kæmpe underskud, for når folk skal vælge er en tur til Alanya eller Mallorca nok mindst lige så interessant hvis du endelig skal træffe et ferievalg.

Særligt når vi efter askeskyen kan konstatere, at hjælp på 18 mia ikke lader sig gøre til flyselskaberne, men at man gerne kaster flere tusinde milliarder kroner i grams i et forsøg på at redde Euroen.

Det er tid til at gøre status. Hvis Euroen skal have håb om at blive en stabil valuta er der krav vi bør kunne stille til den økonomi der køres. Ikke kun i budgetterne, for - som vi hører - er man gode til at lave budgetter. Man efterlever bare ikke budgetterne, og så er vi jo lige vidt.

Euroen var indtil for nylig et fornuftigt alternativ til den danske krone, men vi bør vågne fra vores tornerose-søvn og erkende hvilken kurs vi vil have. Hele unionstanken må tages op til revision, for det er nu vi må til at vurdere hvad der kan laves om før vi kommer endnu længere ud i suppedasen.

Det er ikke nok at diskutere eventyret. Der må reelle tal på bordet.

mandag den 3. maj 2010

Konkurrenceforvridende? Min bare...

Den nye transportminister giver ifølge DR Update i dag udtryk for, at han mener det vil være konkurrenceforvridende at støtte flyselskaber efter naturkatastrofen med den islandske askesky. Hans udgangspunkt er derfor, at der ikke skal gives kompensation for det tab flyselskaberne i hele Europa led som følge af de statslige forbud mod flyvninger.

Skurrer det ikke en smule?

Flyselskaberne tjener ifølge transportministeren åbenbart så meget, at de ligefrem ønskede en lille pause i flytrafikken - for det må jo være udgangspunktet for den nye transportminister.

Når det gælder konkurrenceforvridning kunne vi andre til gengæld godt tænke os at vide hvilken ordbog regeringen bruger.

Faktum er nemlig:


  • Løntilskud ER konkurrenceforvridende. Når iværksætteren ikke kan få en ekstra ansat på løntilskud er hans vilkår ringere end den etablerede virksomhed som skifter dem ud - evt. med mindre justeringer i stillingsbeskrivelsen for at gennemføre nye løntilskudsforløb. Dette i øvrigt i flere tilfælde uden der kommer reelt flere ansatte i virksomheden for når løntilskuddet forsvinder "nøjes" man gerne med færre ansatte. Altså ikke spor beskæftigelsesfremmende, som jo var argumentet for at fortsætte med at give disse løntilskud.

  • Staten er i forvejen med til at finansiere SAS's tab for med ejerskab af SAS-aktier fordelt mellem de nordiske lande taber staten penge i forhold til kursen når bundlinjen bliver rød.

  • Vil regeringen tage ansvaret for det flyveforbud som BLEV udstedt af flere lufthavnsmyndigheder - eller skal bolden bare spilles videre, fordi det nu viser sig, at det blev noget dyrere end ventet?



Det er en sjov måde den borgerlige regering driver politik på. Der bruges dyre ord som ministrene tydeligvis ikke forstår. Ganske som de ærede medlemmer af Folketinget gerne vil vælges, men så alligevel sjældent gider møde frem til debatterne.

Det siges vi har de politikere vi fortjener. Jeg må sige, at jeg ikke på et eneste tidspunkt har stemt for den ansvarsforflygtigelse som regeringen står for. Dét skal der så bare være endnu flere der heller ikke gør i fremtiden...

lørdag den 1. maj 2010

Første maj — en festdag for folket

Om selve første maj kan vi bl.a. læse følgende:

"Første maj er arbejderklassens internationale kampdag. Første gang dagen blev brugt som en fælles international demonstrationsdag var i 1890, med kravet om otte timers arbejdsdag som den samlende parole."

Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=951


Endvidere ved vi også følgende om hvorfor det lige bliver holdt i Fælledparken:

"Slaget på Fælleden 5. maj 1872, var et af de første opgør mellem ordensmagten og arbejderbevægelsen. Med det i tankerne, er det ikke mærkeligt at Fælledparken traditionelt har været brugt til de årlige 1. maj arrangementer. 1. maj bliver stadig fejret i Fælledparken, men i dag har en række andre årlige arrangementer fast tilhørssted i Fælledparken."

Kilde: http://www.aok.dk/byen-rundt/faelledparken


Som jeg skrev på familiebloggen er det tankevækkende, at det for få år siden var ulovligt at være socialdemokrat. En sørgelig konstatering at tænke på, at det kun er godt 135 år siden, at vi her i landet ikke måtte deltage i politiske fora pga magthavere som ville bevare magtmonopolet.

Den almindelige danskers deltagelse tager vi i dag for givet, men sådan har det ikke altid været.

De borgerlige vil gerne fremhæve, at nu er det "en ny tid", og forsøger nærmest at insinuere, at det ikke skulle være nødvendigt at markere denne kampdag. Jeg mener det mere end nogensinde er nødvendigt at signalere, at vi stadig har et væsentligt demokratisk underskud.

Grundloven giver mulighed for en opposition til at kræve en folkeafstemning ved 1/3 af folketingsmedlemmernes medvirken. Altså ved 60 mandater. Reglerne der beskriver en sådan folkeafstemning er at finde i Grundlovens §42 hvor der står:

Stk. 1. Når et lovforslag er vedtaget af folketinget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse overfor formanden begære folkeafstemning om lovforslaget. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer.
Stk. 2. Et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, jfr. stk. 6, kan kun i det stk. 7 omhandlede tilfælde stadfæstes af kongen inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, eller inden begæret folkeafstemning har fundet sted.
Stk. 3. Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde.
Stk. 4. Træffer folketinget ikke beslutning i henhold til stk. 3, skal meddelelse om, at lovforslaget skal prøves ved folkeafstemning, snarest tilstilles statsministen, der derefter lader lovforslaget bekendtgøre med meddelelse om, at folkeafstemning vil finde sted. Folkeafstemningen iværksættes efter statsministerens nærmere bestemmelse tidligst tolv og senest atten søgnedage efter bekendtgørelsen.
Stk. 5. Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Stk. 6. Forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidge bevillingslove, statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om direkte og indirekte skatter, samt love til gennemførelse af bestående traktatsmæssige forpligtigelser kan ikke undergives folkeafstemning. Det samme gælder forslag til de i Par.Par. 8, 9, 10 og 11 omhandlede love såvel som de i § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted. For grundlovsændringer gælder reglerne i § 88.
Stk. 7. I særdeles påtrængende tilfælde kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, stadfæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Såfremt en trediedel af folketingets medlemmer efter de i stk. 1 omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning efter foranstående regler. Forkastes loven ved folkeafstemningen, kundgøres dette af statsministeren uden unødigt ophold og senest fjorten dage efter folkeafstemningens afholdelse. Fra kundgørelsesdagen er loven bortfaldet.
Stk. 8. Nærmere regler om folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i Grønland fastsættes ved lov.


Bemærk venligst lige stk. 3 hvor der står: "Når det er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan folketinget indenfor en frist af fem søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde."

Forestil jer lige hvad der ville ske, hvis vi som opposition OPSAGDE alle de tossede forpligtelser i forbindelse med forlig, og ikke længere stemte "ved ikke", men NEJ, og underkastede nogle af de klokkeklare utilstedeligheder som VKO-regeringen fra tid til anden får ophævet til lov for en folkeafstemning...

Dét ville sende et klokkeklart signal om at vi ikke vil finde os i den opførsel som den arrogante regering efterhånden tillader sig.

Dét ville sende et signal om demokratisk modstand mod de ting regeringen indfører, som ind imellem mest af alt minder om pisk frem for gulerod.

Dét ville være et kampråb der IKKE var til at tage fejl af. Dét kan blive sidste udvej for langt om længe at slippe af med en regering, som er i gang med at afmontere hele det velfærdssamfund generationerne før os har været med til at betale for.

Så vil det være slut med at underminere folks rettigheder, og så kunne vi langt om længe få rettet op på de mange ting hvor vi efterhånden ligner en alt for højredrejet bananrepublik.