tirsdag den 23. november 2010

Når politik er til at brække sig over

Når politik er til at brække sig over er det en god ide at holde en lille pause. Sådan er det netop nu, hvor vi stadig afventer den situation hvor Lars Løkke får et flertal imod sig. Situationen er som en trykkoger, og støttepartiet kommer på skærmen med deres sædvanlige retorik...

Kort sagt: en ønskesituation for oppositionen, for vi er glade for situationen er så kvalmende at se på. Ikke glade for de skæbner som må vente på fremskyndelsen af investeringerne i skoler og andre offentlige bygninger som trænger til fornyelse - og som ville sætte flere tusinde i arbejde frem for at lade dem gå og vente på arbejde. Ikke glade for de sagsbehandlinger som efterhånden tager pusten fra de fleste i A-kasse systemet. I dag læste jeg i kampagnen "Stop bureaukratiet" om hvordan regelkomplekset er vokset fra godt 400 i 1951 til nu over 22.000 sider.

Regeringen TALER om at afmontere regler, men har haft talrige chancer for at sanere, men bevidst valgt ikke at gøre det...

Hvor mange mennesker behersker 22.000 sider?

En bibel - med almindelig skrift - fylder cirka 1.800 sider, så der er tale om mere end 12 bibler...

Når det samtidig tages i betragtning at ledige kontorassistenter får et kortvarigt kursus og bagefter forventes at kunne mestre 12 bibler - når en teolog er fem-seks år om at mestre bare én... Ja, så er vi jo nærmest nødt til at grine, for ellers skulle vi jo alle græde.

Krisen bliver ikke løst ved at Lars Løkke eller hans 89 sympatisører stemmer for deres finanslov. Den bliver heller ikke løst ved at han får lov til at give gyldne løfter i en nytårstale. Den bliver slet ikke løst af populistiske ideer, som får tv-serien Borgen til at ligne det rene vand. Krisen LØSES ved at erkende problemernes eksistens, og så at se at få gjort noget ved sagen.

Så er der bare en LILLE chance for at landet kan komme ovenpå igen. Men det kræver nogle praktiske vinkler på de Humphreys, der gemmer sandhederne for ministrene. De lever i deres egen lille osteklokke, og ser - ganske som strudsen - intet, hører intet, siger intet og opdager i hvert fald ikke spor.

Hvis alvoren gik op for den slags mennesker kunne de for første gang i lang tid se hvor langt ud på vanviddets afgrund vi er ved at nå.

Lad os dog for pokker få dét valg, så vi kan få overstået benægtelserne, bortforklaringerne og afvisningerne. Så kan vi få frisk luft i Folketinget og få arbejdshandskerne på. Det fortjener den danske befolkning.

Ingen kommentarer: