lørdag den 20. august 2011

Politisk svage kandidater

Det er morsomt at konstatere, at nogle politiske kandidater er tøsedrenge når det kommer til den seriøse debat. Hvis et spørgsmål ikke lige passer ind i deres egen overbevisning, så sletter de kommentarer - frem for at stå fast, og lære at styre en god debat.

Hvordan mon det vil gå den slags politikere når de en dag står på en handelsskole, et gymnasium, i et forsamlingshus eller i en paneldiskussion for åben skærm?

Det går jo fint for nogle når de har partisoldater til at bakke sig op, men når du møder den "almindelige" dansker, så er det altså at fårene skilles fra bukkene, eller tøsedrengene fra de rigtige mænd. En live debat kan enten vindes eller tabes på flere faktorer:


  • Kropssproget - lader du dig mærke af modstand? Du bør lære at styre dit temperament hvis du vil vinde en debat. Selv meget kendte politikere er kommet gennem pressens vridemaskine når de ikke har formået dette.

  • Relevans - hvis du henfalder til mudderkastning fordi du enten ikke forstår et spørgsmål eller evner at besvare det, så bør du undgå en live debat, for så er du den fødte taber.

  • Ærlighed - hvis der er noget du ikke aner spor om, så er det bedre at erkende, at det ikke er dit hovedemne, men at du gerne vil skaffe et svar på sagens rette sammenhæng. Giv altid udtryk for tillid til systemet, og at der må foreligge en misforståelse. Udgangspunktet bør være konstruktivt frem for destruktivt hvis du vil være en dygtig politiker. Hvis du entrerer et ministerium med folk imod dig allerede før de ser dig, får du ikke mange chancer, og vil stå alene den dag lokummet brænder, som man siger...

  • Dygtighed - hvis du til gengæld ved noget om emnet, så bør du ikke henfalde til spydigheder, men måske på en pæn måde antyde, at spørgeren med fordel kunne drage nytte af at læse xxxxxxxx skrevet af yyyyyy yyyyyyyy... Det viser overskud at du kender dit område.



Ovenstående burde være PG1 (Politisk Grundkursus 1) for enhver kandidat som ønsker at være troværdig, og hvis dette mestres burde den gode debat være en selvfølge.

Ingen kommentarer: