lørdag den 13. august 2011

Sociale sammenkomster i Folketinget

Det undrer en del at sociale sammenkomster i Folketinget kan falde Dansk Folkeparti for brystet. Sjovt nok må partierne gerne netværke på valgaftenen, selvom dette også kunne foregå på lokale beværtninger. Der henvises til regler der tillader foredrag, konferencer og flere andre ting - nogle regler der stensikkert ikke har befolkningens opbakning.

Opbakningen er i hvert fald ikke til stede hvis vores parlament skal være en bygning for de FÅ. Det er folkets parlament, og vi må lære at indstille os på et multi-kulturelt samfund hvor der skal være plads til alle.

Tidligere har det, af nogle, været kritiseret, at der blev afholdt en lignende middag på Marienborg - og småligheden ville dengang ingen ende tage. Det var nemlig undgået de flestes opmærksomhed, at den korteste vej mellem to befolkningsgrupper er smilet. Et smil kan godt udvides til den kristne ide om at bryde brød sammen, altså spise en middag. Det kræver ikke den store håndsrækning at forstå, at ramadan er vigtig for muslimer, og hvorfor ikke forsøge at samle folk frem for at SKILLE DEM AD?

Det er underligt at skyttegravskrigen fortsætter, og det er pokkers svært at skabe sammenhæng mellem flere grupper når vi skal til at dyrke smagsdommeri over for hvilken type middage der må afholdes.

Ingen kommentarer: