onsdag den 7. september 2011

Et postvæsen der virker

Det må være et krav til en ny regering, at de pålægger PostDanmark at tage sig alvorligt sammen. I en tid hvor vi har oplevet en stigning til 8,- for et almindeligt brev, må det som minimum kunne forventes, at PostDanmark begynder at leve op til kravet om post fra dag til dag.

Landet er ikke større end det skulle kunne lade sig gøre. Særligt når prisstigningen er på 1/3 siden 1. april 2011. Transportministeren stillede et spørgsmål om hvad et brev skulle koste, og fik et svar, som så blev den nye pris.

Men servicen er IKKE fulgt med.

Jeg har gentagne gange oplevet, at post ikke når frem fra dag til dag mere. Du har sikkert gjort dig lignende erfaringer.

Så nytter det altså ikke noget at PostDanmark poster en masse penge i reklamer om hvor godt et brev bliver modtaget, for det er ret naturligt at folk er begyndt at bruge e-mail frem for breve når prisen stiger og servicen daler.

Endvidere er det tankevækkende, at den private kunde skal betale for at PostDanmark bagefter overtager reklameuddeling, som tidligere var noget unge mennesker klarede som bladbude.

Jeg var selv bladbud i Roskilde i 80'erne, og det var ikke formuer der var at hente, og distributionsselskaberne var i forvejen også pressede. Men så ligner det ikke noget at PostDanmark bagefter blæser prisen på almindelige breve op for at vinde yderligere distributionsopgaver på reklameområdet.

Dét mener jeg godt vi kan forvente bliver væsentligt forbedret - men jeg tvivler på PostDanmark lytter til kritikken. Men så vil konsekvensen bare være at antallet af breve falder endnu mere, og at det til sidst bliver lige så normalt at sende invitationer, julekort m.v. via mail frem for via de stakkels røde postbude, som også selv er hårdt pressede...

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

En del af grunden her findes jo også i at der sendes færre og færre breve og at en del af pakkeposten er gået til GLS og flere og flere reklamer distribueres gennem andre.
Selvfølgelig kan der effektiviseres - det er jeg enige i, men man kan ikke undgå prisstigninger når forholdende er sådan.

Men det er nok svært for "jer røde" at forstå, for I forstår ikke helt den simple ting at indtægt skal være højere end udgift.

Det er ikke kapatalistisk eller lign. Det er bare basal grundviden, ellers er der ingen service da den så ikke løber rundt og må lukke, ligesom der i samfundet ikke vil være penge til velfærd, da vi på et tidspunkt ikke længere kan låne penge

Henrik V Blunck sagde ...

Jeg har skam haft flere økonomiske fag på handelsskolen end den modigt anonyme som skal øve sig i det pædagogiske med ord som "I forstår ikke den helt simple ting at indtægt skal være højere end udgift."

Faktum er at der er ÅRSAGER til folk flygter fra PostDanmark hvilket også er det jeg kommer ind på i mit indlæg.

Hvis PostDanmark havde effektiviseret kunne de sagtens gøre det uden at skulle hæve priserne med 33% på almindelige breve...

Processen er da kun blevet speedet op så folk i dag accepterer at det er langt nemmere at sende elektronisk frem for pr. snail-mail.

Jeg deler ikke din belærende stil, men er ret sikker på du ville få mere ud af mine artikler hvis du gad læse helheden frem for at komme med løse påstande om hvad de røde vil eller ikke vil...

Henrik V Blunck sagde ...

Og så kan man jo beundre, at det først er over TO år efter jeg har kommenteret emnet, at Børsen skriver om, at PostDanmark beskyldes for at lade private borgere betale for reklameuddelingen via den højere pris på porto...

Det kan man da kalde at være forud for sin tid. :-)