mandag den 3. oktober 2011

Tag jer dog sammen!

Den blå opposition vil virkelig nyde de udmeldinger som ligner den Pernille Vigsø Bagge er kommet med på Facebook. Hun skrev, som MF'er for SF:

gik til valg på 5 ting: efterløn, dagpenge, kirke, ligestilling, nordjysk indflydelse. Efterlønnen er væk, dagpengene også. Kirken gik til en der ikke er med i foreningen og formentlig ikke aner noget om den, ligestillingen ditto. Nordjysk indflydelse er long gone....tror måske ikke jeg er SFer dagen ud...


Alle forstår hendes skuffelse. Den deles på tværs af flere partier, men politik er det muliges kunst, og det nytter altså ikke noget hvis der allerede på førstedagen opstår små ildebrande blandt regeringens 92 mandater.

Vi skulle nødig ende med en masse løsgængere på grund af enkeltsager - det vil være rent guf for den blå blok.

Der er så mange vigtige kampe der kan vindes, og det bør være kursen fremad i stedet for at begynde at bekrige hinanden.

Ingen kommentarer: