torsdag den 16. februar 2012

18, 20, 24, 30 - hvad bliver det næste?

Når man læser nyheden Venstre vil halvere unges dagpenge, så kan man kun undres over den måde Venstre ser på tingene nu om stunder.

Der var nemlig engang hvor Venstre holdt på INDIVIDET frem for systemet. Den "ægte" liberale tankegang var, at når man blev myndig så havde vi borgere ens rettigheder. Den tid er for længst forbi.

I flere årtier er studerende blevet sorteret ud fra kriteriet om hvor gamle de var for hvorvidt de måtte få udeboende SU. 24 års reglen blev indført med alibiet om tvangsægteskaber, og nu skal unge under 30 skæres i dagpengene, hvis Venstre får magt som de har agt.

Bemærk venligst, at folk betaler den samme SKAT og det samme KONTINGENT til a-kassen, men altså stadig skal behandles forskelligt...

Det kan ikke være rigtigt, vel?

Vi må altså forvente af politikerne at de går imod FORSKELSBEHANDLING. Når folk betaler den samme skat kan det ikke være rigtigt, at de bagefter skal behandles forskelligt den dag de får brug for ydelser fra systemet. Selvfølgelig skal folk motiveres, med gulerod, for at finde beskæftigelse - men opskriften er altså pisken endnu engang.

Vel at mærke over for folk som i forvejen ligger ned. Det virker som om osteklokken har inficeret disse politikere med sådan et par håndtag hvor de tror hele samfundet kan reguleres ved hjælp af tryk på diverse håndtag - og dem det hele går ud over tør naturligvis ikke råbe vagt i gevær, fordi vi her i landet har en grundig måde at sikre sig imod rebelsk tankegang.

George Orwell må vende sig i graven over den måde vi kører vores samfund. Dem som TØR udfordre samfundet og de regler vi laver for os selv bliver opfattet som kværulanter altimens magtens elite danser som elefanter i en glasbutik!

Det er intet under folk er utilfredse med Venstes stil...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det bliver nok 40 år!!!

Faktisk ret god overskrift. Den fortæller om den salami-metode, som de politiske partier bruger til at afskaffe velfærdssystemet. De tager bid for bid.

Jeg tror at dagpenge og kontanthjælp bliver endnu mere beskåret og reserveret bestemte samfundsgrupper fremover.

Samtidig vil flere danskere nok tage lavtlønnede jobs for at undgå at blive sat på gaden og at møde skrappe kontanthjælpskrav. Iøvrigt tror jeg ikke det gør den store forskel om regeringen er rød eller blå.

Henrik V Blunck sagde ...

Tak for din kommentar. :-)

Jeg er enig. Det er noget af en glidebane, at folk får lov til at BETALE til systemet efter ensartet takst, og bagefter behandles forskelligt i henhold til et så useriøst kriterie som alder.

Det værste er ydermere, at du netop - efter denne regering er kommet til - har ret i, at der er så lille forskel mellem de to blokke, at det ikke er til at få øje på den forskel der BURDE være mellem de to ideologier...