mandag den 15. april 2013

Regeringens dilemma i lockouten

Regeringen må gøre op med sig selv hvad den vil. Lockouten er begyndt at tære på familielivet. Børnene VIL i skole. Forældrene tærer på restferien, og lærerne og KL kommer ikke til forhandlingsbordet. Man fristes også til at sige "hvorfor skulle de?" når det viser sig, at kommunerne sparer millioner HVER ENESTE DAG på konflikten.

Regeringen talte om den danske model, og man ikke ville gribe ind. Nu ved de godt, at de vil blive beskyldt for endnu et løftebrud, og derfor SKAL de være sikre på meningsmålingerne taler deres sag før de TØR gribe ind. Catch-22.

Nu skal der tales vækstpakke, for situationen er kritisk for de unge mennesker som nu risikerer ikke at kunne gå op til Folkeskolens Afgangsprøve.

Udenomssnak og passivitet. Få dog partnerne i lærerkonflikten til at mødes, og tving dem til at komme i gang med forhandlinger i stedet for bare at se på, og tale om alt andet end det der netop nu bekymrer hver eneste husstand her i landet.

Ingen kommentarer: