fredag den 20. september 2013

Vækst mig hist, og vækst mig pist...

Vækstrapporter giver mange bud på vækst - altsammen bundende i vi skal bevare vores 'velstand'...

En velstand der er truet af, at vi qva EUs regler om fri konkurrence, ikke må lave klausuler om dansk arbejdskraft til danske opgaver. Politikerne overvejer end ikke at indføre en betingelse såsom at arbejdsopgaverne skal løses i et miljø hvor der tales dansk. Det ville jo være konkurrenceforvridende, lyder argumentationen.

I dét perspektiv kan vi lave alle de vækstplaner vi vil... Det ender alligevel i præcis det samme: nemlig at storkapitalen gerne ansætter billigste mand til opgaven...

Det er jo næsten for rødt at sige ligeud. :-)

Problemet er bare, at vi kan lave mange projekter, men hvis ikke vi har et økonomisk sigte der netop prioriterer danske behov, så opnår vi ikke de mål vi opsætter når der holdes festtaler.

Og så lyder det jo næsten for nationalistisk... :-)

God weekend til alle.

lørdag den 14. september 2013

To landsmøder denne weekend

Både Det Radikale Venstres Margrethe Vestager og Dansk Folkepartis Kristian Thulsen Dahl holdt taler på hver sine landsmøder der blev vist på TV2 News.

Man behøver ikke være enig med Margrethe Vestager for at kunne erkende, at hun har en varm personlighed når hun går på talerstolen. Hun har en meget direkte form, som bestemt forklarer den politiske succes hendes parti har oplevet ved flere valg under hendes ledelse. Hun viser på mange måder større ledelsesevner end den egentlige statsminister, Helle Throning Schmidt. Hun har stor magt, og er bestemt klar over det. :-)

Kristian Thulesen Dahl benyttede i sin tale lakridspibesagen som introduktion for sin EU-harme, og gør det med en vis charme og sit sædvanlige lune humør. Han har jo indlysende ret når han siger der er større problemer end slik der ligner tobak. Disse sandheder om EUs bureaukrati og bedrevidende mentalitet er et pust frisk luft i en tid hvor alt med de gule stjerner på den blå baggrund får al sund fornuft til at gå fløjten.

Den indlysende konflikt i den manglende hukommelse i forhold til Dansk Folkepartis advarsler om social dumping ER desværre sande. Det MÅ erkendes, at der HAR været en manglende lydhørhed over for de ting som skulle være taget hånd om. Det taktiske drilleri har været en skændsel, og de arbejdsløses manglende entre på arbejdsmarkedet har lidt under tilstrømmende udenlandske arbejdere der går på kompromis med de danske overenskomster. I dét lys er flere af de sandheder Kristian Thulesen Dahl kommer med ret væsenlige at lytte til. Han er ret god til at huske - nærmest politikkens svar på elefanten - og det er temmeligt dumt at tro man kan snige noget forbi hans opmærksomme blik.

Man behøver, som sagt, ikke være enige med nogen af de to for at erkende de begge har politisk talent. På hver sin fløj i Folketinget...

Godt landsmøde til begge partier. :-)

fredag den 6. september 2013

Mennesker er forfærdeligt ens - på nogle ganske ubehagelige punkter

Ganske som vi op gennem historien har kunne se stammekrige i Afrika, englændernes etniske udrensning af indianere i det vi i dag kender som USA og diverse nedslagtninger under diktatorer som Hitler og Stalin, så er vi i dag ikke nået ret meget videre.

Så sent som i dag kunne vi her til formiddag på nyhederne høre hvordan flere lande vægrer sig ved åbent at støtte en aktion i Syrien. Det kunne være farligt. Her er det jo ganske morsomt - og nærmest tragikomisk qva sagens alvor - at vi for nylig fik at vide at trusselsniveauet var faldet efter karikatur-tegningerne. Nu kan man jo frygte, at trusselsniveauet hæves i det meget guerilla-agtige miljø som verdenspolitik i dag agerer på når vi så åbent tilkendegiver vores støtte til præsident Obama. Faktisk er det jo et soloridt med Englands premierminister der er mindst lige så vild, omend hans eget parlament ikke er nær så positiv over for sagen.

Propagandamaskinen er i gang. Vi SKAL have én bestemt mening om den nødvendige handling i forhold til Syrien, men er den tænkt igennem? Jeg har behandlet emnet før, også på min engelsksprogede blog om politic - World Politics 101.

Mennesket befinder sig åbenbart hele livet på børnehaveniveau. "Min far er stærkere end din far", "vores hus er større end jeres" etc.... :-)

Det er på høje tid at fest-citaterne mange nævner hvor de gerne citerer Dalai Lama, Buddha og andre filosofiske tænkere bliver omsat til handling. Den nuværende kurs politikerne begiver sig ud på er en selvmords-strategi.

Man får hurtigt det indtryk, at der SKAL være fjendskab mellem flere nationer for at politikerne bevarer deres alibi og vigtighed. Alibiet for at åbne statskasserne for militærindustrien, og vigtigheden som om løsningen befinder sig i militæraktioner, topmøder og alt det andet gejl de bruger tiden på.

Den VIRKELIGE løsning er der ikke ret mange der spekulerer i, og på dét plan befinder vi os på et sørgeligt lavt niveau...

God weekend til alle. :-)

søndag den 1. september 2013

Syrien - en anden strategi

Det syriske kemikalieangreb på sin egen befolkning bliver diskuteret over alt. Dem der er for et militært angreb på Syrien har mange forskellige forklaringer om alt lige fra at vise, at kemisk krigsførelse er uacceptabelt til det at gøre et eksempel ud af dette for at forhindre andre nationer i at gøre det samme. Nogle af dem fremhæver også, at Obama allerede HAR advaret om, at det ville få konsekvenser hvis Syrien brugte militære våben. Dem der er imod et angreb på Syrien beskyldes for at acceptere kemiske våben og andre ting.

Lad os lige tænke os om - også selvom det kan være upopulært blandt nogle.

Mange nationer HAR allerede brugt kemiske våben. USA brugte det under Vietnamkrigen - og selvom det dengang blev kaldt ukrudtsbekæmpelse, og først blev forbudt i 1975, er der stadig en del vietnamesere som døde af kræft efter krigen.

Vi ønsker at fremstå civiliserede, og vi ønsker en høj moral og etik som målestok for den måde den politiske arena drives. Men vi har faktisk overset det FAKTUM at en bombning af syriske mål vil være destruktivt for det syriske folk, som skal betale for genopbygningen HVIS et angreb foretages.

Assad er fuldkommen ligeglad!

Han vil gemme sig bag sine håndlangere, og vil gøre alt for at blive ved magten.

Hvis vi har lært at Irak-invasionen må vi finde en anden strategi, som f.eks. KUNNE være den at tage Assad til fange og sætte ham foran krigsforbryderdomstolen. Vi kan ikke bilde hinanden ind at vi har skabt sikkerhed og tryghed, hverken i Irak eller Afghanistan alene ved en militær aktion. Medmindre man altså lukker øjnene for de indlysende problemer der opstod i kølvandet på angrebene.

Vi TROR vi kan handle med disse nationer på lige fod med vore europæiske naboer, men hele tankegangen og fundamentet er anderledes, og man skal næppe have ret mange måneder med mellemøst-studier før dette BURDE være tydeligt. Hvorfor dette forties er mig en gåde...