søndag den 15. december 2013

Får vi folketingsvalg i 2014?

Det er ved at udvikle sig til en ren tilståelsessag i dansk politik når hele forligskredsen er blevet taget med bukserne nede i sagen om gensidig forsørgerpligt. Nu gælder det ikke kun for gifte, men også samlevende fra og med 1. januar 2014. I aftes kunne vi konstatere, at forskellen mellem gifte og samlevende ER, at de samlevende ikke automatisk har ret til skattefordelen...

Man vil, med andre ord, gerne straffe folk dobbelt. Fjerne deres kontanthjælp under påskud af, at den ene part TJENER for meget, men ikke automatisk overføre fradraget, selvom man altså gerne fjerner selve indtjeningsgrundlaget.

Det er ved at udvikle sig til en farce, at oppositionen (den borgerlige) slet intet gør for at rive tæppet væk under regeringen. Der tales om mangt og meget, men der sker absolut intet når det gælder at leve op til de fine løfter. I en tid hvor den lilla regering er svag som aldrig før gives der livgivende førstehjælp.

Som jeg sagde for en del år siden er det en oppositions fornemste opgave, at vælte den til enhver tid siddende regering. Måske har julefreden allerede sænket sig over Christiansborg med postnummeret 1240 K...

God jul til alle. :-)

Ingen kommentarer: