søndag den 26. maj 2013

Lars Løkke Rasmussen må tage ansvar

Midt i diskussionen om tjenesterejse i forhold til afhøring i statsløsekommissionen, så melder der sig et rigtig godt spørgsmål: "Kan vi leve med en statsministerkandidat som ikke tager konkret ansvar i denne sag?"

Det er naturligvis i orden at man vælger en reservedato for en afhøring, men så må man stå skoleret når pressen stiller spørgsmål til ens handlinger. Vi kan ikke leve med en leder af oppositionen som ikke vil besvare de spørgsmål der stilles. Ansvarlighed er en nødvendighed hvis man vil genoprette tilliden til politikerne, og det gælder OGSÅ for Lars Løkkes vedkommende.

Vi må nemlig huske, at han gerne kommer frem i lyset når der skal kastes smuds på regeringen - både berettiget, og når der er drilleri i mudderkastningen.

Så er det mindste vi borgere må kunne forvente også, at man tager bladet fra munden, og benytter de chancer der byder sig for at få en seriøs afklaring fra hestens egen mund.

Ellers forpurrer han chancen for at komme stærkt tilbage ved næste valg, og de rokeringer af stemmerne som i forvejen er sket burde mane til eftertanke for ALLE partier. Der er muligheder for et reelt jordskredsvalg næste gang, og det bliver yderst spændende...

Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at vi igen har en situation hvor folk kunne finde på at besvare bevidst forkert i undersøgelser bare for at opnå den situation at der skal trykkes på valgknappen hvis den parlamentariske situation fortsætter som den har gjort de seneste måneder. En situation meget lig dengang VKO var kørt helt fast. Det er lykkedes under Helle Thorning-Schmidt at køre hele regeringen fast i en situation hvor mange nu ønsker et valg. Det bliver meget spændende, for at sige det mildt.

mandag den 20. maj 2013

Samfundssind eller reformer - hvad skal der til?

Alle er almindeligvis blevet opdraget til at gøre deres pligt, ofte defineret som 'samfundssind'. Politikerne vil gerne lave reformer for at skabe dette samfundssind. Spørgsmålet er om politikerne KAN skabe samfundssind, eller om det ikke netop kræver at vi HVER ISÆR gør den lille ekstra indsats for at gøde jorden for fremtidige generationer?

Vi kan bruge et eksempel. Hvis vi gerne vil have en ren verden for vore børn, og senere børnebørn og oldebørn, så må vi ændre vores ADFÆRD. Adfærden gælder både de store og små ting. Kaosteorien har for længst indikeret, at en sommerfugls ændrede flyverute kan skabe store vindændringer, for kaosteorien tager netop udgangspunkt i, at når mange SMÅ ting sker, så er der grundlag for STORE forandringer...

På samme måde kan vi ikke forvente, at statskassen er bundløs. Folk SKAL arbejde hvis de KAN arbejde.

Omvendt ved vi så også godt vi lige er kommet gennem en verdensomspændende økonomisk krise. Men det ændrer bare ikke ved at adfærden er ved at blive en anden. Nogle har det ganske enkelt for godt med at hvile på laurbærene.

Jeg harmes over folk som gerne modtager offentlige ydelser samtidig med de enten AKTIVT eller INDIREKTE medvirker til at dræne den offentlige økonomi for penge der IKKE er berettigede...

Vi ser omfattende socialt bedrageri rundt omkring. Folk der flytter kæresters adresser, men fortsætter forholdet, folk der bevidst snyder med tallene for at opnå enten større varmetilskud eller boligsikring, og satser på ikke at blive kontrolleret...

Manglende samfundssind, faktisk.

Her til formiddag var Claus Hjort Frederiksen på TV2 News i interview med Henrik Qvortrup, og hans indspark med bl.a. det omfattende fusk med udenlandske arbejdere herhjemme er et udfald af EU-reglerne som EU-modstanderne for længst har advaret imod, men som EU-tilhængerne har overhørt i deres iver for alt der var blåt og havde de famøse EU-stjerner... Det er en væsentlig debat, for samfundssindet lider OGSÅ skade når vi opgiver kerneværdierne her i samfundet...

Men vi må erkende, at FORANDRINGEN skal komme fra selve befolkningen, for ærlighed og retfærdighed MÅ være kerneværdier hvis samfundet skal kunne reformeres.

Fortsat god Pinse til alle.

søndag den 19. maj 2013

Ministerrokade eller valg?

Man skal, som bekendt, altid være forsigtig med at komme med forudsigelser i dansk politik, for meget kan nå at ændre sig på ganske kort tid, men i dag vil jeg causere lidt over hvorvidt vi snart får en ministerrokade eller ligefrem et valg. I Ugebrevet A4 kan man i artiklen Ministerrokade kan give regeringen ny luft læse lidt om spekulationerne om en ministerrokade efter sommerferien samt den indlysende frygt hos mange røde borgmestre med hensyn til valgresultatet efter et kommunalvalg.

Meget afhænger af hvordan de borgerlige spiller sine kort. Det er jo ingen hemmelighed at vores nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har været i spil i flere sammenhænge i EU. HVIS Venstre vælger at takke regeringen for, at den gennemfører blå politik vil Enhedslisten blive p*sset af [undskyld mit sprog, men her taler vi dansk... :-)]

HVIS den blå blok så afviser samarbejde om en finanslov kan statsministeren stå i en situation hvor hun, velvidende at hun har internationale muligheder, kan ønske at tage et folketingsvalg. Når rød blok så, helt som ventet, taber klart, kan hun altid sige, at hun fuldførte sit løfte om at blive her i landet, og så drage mod Bruxelles. Det kan så være et af de første løfter der reelt er blevet holdt, hvis vi skal se lige spøgefuldt på det... :-)

Det vil give hende meget belejlig ro på bagsmækken for journalisterne lugter blod. Alle der har bare en smule føling med politik kan jo fornemme, at det ser MEGET sort ud for den nuværende regering. Et historisk dårligt kommunalvalg vil rokke båden yderligere, og så bliver det meget varmt i de kontorer hvor mange i det skjulte nok allerede er begyndt at spekulere i hvordan de laver en Nyrup.

At lave en Nyrup er jo det angreb Poul Nyrup Rasmussen gjorde da han var næstformand mod formanden Svend Auken. Denne gang er det næppe en næstformand der vil være mest aktiv i et oprør, men ét er sikkert: baglandet er TOSSEDE.

Projekt Løkke kører fint. Han har en drømmesituation hvor han vil vinde og kunne sole sig i befolkningens kåring. Ikke fordi Venstre har været specielt geniale, men simpelthen fordi den røde blok har glemt sit ideologiske ståsted.

At pege på de tre-fem ministre som burde udskiftes er svært, og det løser intet. Regeringens krise stikker langt dybere end hvem der får lov til at få en ministerpost, og det tror jeg de fleste inderst inde godt ved.

Faktisk kan regeringen blive beskyldt for at være 'for hurtige' med en rokade efter Elbæk-rokaden. Derved spildes en masse tid, og jeg er helt sikker på blå blok allerede HAR forberedt dén kritik, selvom den naturligvis nok skal komme til at lyde som 'stor overraskelse'... :-)

torsdag den 9. maj 2013

Lægekonflikten - når man saver grenen man sidder på af...

Det er dejligt nemt at skabe sympati om lægernes situation. Blandt gratister er det yderst nemt at fjerne nuancerne, og præsentere det hele som om man er ved at blive trådt under fode. Det sker med deling af bl.a. statusen "Bevar familielægen" på Facebook.

Hvad der sjældent omtales er den manglende vilje til at etablere lægepraksis i det vi efterhånden betegner som UdkantsDanmark. Det omtales også kun sjældent hvordan dobbelthonorarer dræner regionskasserne. Det omtales slet ikke, at lægerne efterhånden helt har droppet besøgene hos de syge patienter. Det FORVENTES at folk enten møder op eller bruger en lægevagt.

Endnu værre er behandlingsfejl. Da vores mor havde fået kræft troede en lokal læge, som nu er gået på pension, at det 'nok kun var en virus'...

Læger er gode til at dække over hinanden - og det vil nu komme til at koste på bundlinjen. For lægerne er godt i gang med at save den gren over de selv har siddet på når de har ønsket, faktisk som de eneste i samfundet, at få en stadig større del af kagen.

Glem lægeløftet!

Det her handler om kolde kontanter...

Det er ALDRIG populært at sige sandheden. Det er bestemt heller ikke alle læger der opfører sig dårligt. Men NÅR det sker, har alle travlt ved håndvasken i stedet for at gribe i egen barm, og vurdere om der KUNNE være noget om snakken...

Derfor bliver de nye tanker om lægesystem ved sygehuse ikke nogen fornøjelse, for der er meget få sygehuse tilbage. Men samtidig må vi bare erkende, at denne konflikt ikke handler om et lavtlønsområde, men om en branche hvor læger er ved at nærme sig de omsætningstal vi kender fra små it-firmaer. Det er slet ikke så dårligt at etablere lægehuse som nogle kunne fristes til at tro.

Og lad mig straks sige: jeg har altid fået en fair behandling hos de læger jeg har valgt. Jeg har ikke haft noget at klage over, men det er der mange andre der har, og de møder en væg af bortforklaringer og udenomssnak når der begås fejl, og det er fair at forholde sig til, at når man tager penge for sine ydelser, så skal analyser og diagnoser bare være i orden. For regningen sendes jo videre i systemet når disse fejl bagefter skal behandles på sygehuse efterfølgende. Med sygedagpenge og andre udgifter til følge fordi nogle har lidt for travlt med øvrige aktiviteter for at score kassen.

Så mon ikke lægerne besinder sig når det går op for folk at dette kan ende meget anderledes end de selv forventede?

fredag den 3. maj 2013

Det politiske signal 1. maj

Der var en del kritik af den buh'en vi alle så ved flere 1. maj fester. Nogle sammenlignede det med anarki. Andre synes det var udemokratisk. Realiteten er dog, at venstrefløjen traditionelt har brugt græsrodsbevægelser, og nu indhenter det dem selv. Nemesis for fuld knald kunne man sige.

Når magten har gjort akademikerne - for politikerne er jo sjældent arbejdere - arrogante ved at komme til magten, så er der ikke ret mange muligheder for at råbe politikerne op. Der laves små spørg-gæsten opslag på Facebook hvor Go' Aften Danmark efterlyser spørgsmål til deres gæster... Særligt når det er politikere der skal i studiet, så aner man alt for stor høflighed. Selvom det ikke er redaktionen der stiller spørgsmålene, kunne de godt gå mere til stålet.

Når befolkningen derfor oplever, at de ikke bliver hørt - og det har de knap været siden valget i september 2011 - så var dette en unik chance.

Det er klart det ikke er sjovt at stå tilbage med indtrykket 'utilfredse med vores politik', men mon ikke det var på tide at gå i arbejdstøjet med den politik man gik til valg på. Brede forlig er blevet sidestillet med blå politik, og i dén mission ER regeringen for længst gået alt for langt. Og det må de nu forholde sig til. Havde de været mere lydhøre over for deres baglande, ville de for længst have opdaget, at det er endt i den helt forkerte boldgade.

Som Holberg sagde: "Den Vorherre giver et embede, giver Han ikke nødvendigvis forstand" - og det er blevet meget tydeligt, at befolkningen er utilfredse. Det VIL ende med en jordskreds-situation uanset hvornår valget kommer, og de politikere der er mest utilfredse netop nu er nok dem der, inderst inde, ved dét vil gå rigtig skidt for deres partier.

God weekend til alle.