fredag den 17. januar 2014

Næser til ministre

Efter dagens samråd med statsministeren er kommentatorerne hurtige til at vurdere, at en statsminister godt kan leve med den såkaldte næse der er i spil.

Historisk kan vi dog konstatere, at en næse er første skridt mod enden for statsministre. Lad os først og fremmest konstatere, at næsen dækker over enten kritik eller stærk kritik af en statsministers evne til at håndtere lovgivningens krav anstændigt.

Lad os derefter konstatere, at en stærk leder må være i stand til at gennemføre de nødvendige aflusninger i procedurer på samme måde som en it-konsulent bør være i stand til at fjerne alle bugs fra sine systemer før sådanne implementeres i virksomheders it-systemer.

Det er derfor bare ikke i orden at ministre arrogant fraskriver sig ansvaret og fejer ting ind under gulvtæppet. Den lærdom går årtier tilbage, og bør være almen viden for enhver der vil arbejde med politik. "Med Lov skal Land bygges" bør være et fundamentalt princip, og vi borgere bør forvente, at princippet gælder begge veje. Hvorfor skulle det kun være os borgere der skal adlyde landets love, hvis det politiske system blæser på de samme regler?

God weekend til alle. :-)

Ingen kommentarer: