fredag den 17. oktober 2014

Nationalpartiet - har de en chance ved det kommende valg?

Flere stiller sig selv spørgsmålet om det nystiftede Nationalpartiet har en chance ved det kommende valg.

Man kunne selvfølgelig sige, at nogle af Nationalpartiets mærkesager ligner det vi i sin tid så da Ny Alliance blev stiftet - nemlig protesten mod den skarpe retorik over for vore udenlandske gæster.

Dog skal man huske, at der samtidig ligger flere ting i ordet 'gæster'.

Hvis jeg inviterer en gæst til middag, kan jeg sagtens undersøge hvad vedkommende kan lide at spise, hvilken musik han/hun nyder m.v. Jeg forventer ikke, at en gæst opfører sig negativt efter en invitation - og dét tabu er meget farligt at tale om. Det kunne vi senest se da Mette Reissmann kom i endog meget skarp modvind da hun udtalte sig om emnet.

Mange er enige med det radikale bagland, som tit maner til besindighed, og så alligevel ser vi altså en klar tendens til, at tolerancen er udfordret af kravene om politisk korrekthed her i samfundet.

Jeg tror Nationalpartiet skal finde flere mærkesager for at overleve. Indtil videre er der tale om en meget tynd kop the - sådan rent politisk betragtet. Men absolut godt, at der er nogle her i samfundet der udfordrer det politiske system, og herfra skal der lyde et velment held og lykke med projektet.

En af vore demokratiske traditioner er nemlig også, at vi giver plads for folk uanset om vi er fuldkommen enige med dem...

Ingen kommentarer: