onsdag den 31. december 2014

Ulighed - et vilkår blandt mennesker

Hvis du giver to mennesker 100.000,- vil de to mennesker bruge dem meget forskelligt. Den ene type dygtiggør sig, mens den anden er til forbrug. Groft skitseret, men ikke desto mindre sandt.

Vi kan lave alle mulige analyser, bruge vores egne fordomme, og gøre alt andet politisk, men FAKTUM er, at mennesker er forskellige. Derfor reagerer vi også alle forskelligt på de chancer, muligheder og udfordringer livet giver os.

Kig på køen nede i det lokale supermarked. Nogle smiler, andre er mugne. Hvorfor handle i sidste øjeblik, hvis man ikke har tid til den kø, som alle kan forudsige, hvis de gider bruge deres ERFARING?

For brugen af muligheder handler nemlig også om, at lære af de fejl vi alle begår. Livet handler ikke om at leve fejlfrit, men om, at lære af sine fejl, så de ikke gentages.

Godt nytår til alle.

fredag den 26. december 2014

Gik Nationalpartiet død igen?

Nationalpartiet lagde hårdt ud, hvilket jeg tidligere var inde på i min artikel, som kan læses herfra: http://politisk-blog.blogspot.dk/2014/10/nationalpartiet-har-de-en-chance-ved.html, men ved et kig på deres nyhedsside, ser det ud som om der intet nyt er at berette siden starten af november. Tjek det selv her: http://www.nationalpartiet.dk/nyhed.

Det bliver spændende at se om de når det inden et valg udskrives... :-)

onsdag den 24. december 2014

Meningsmålinger...

Meningsmålinger kan sige meget, og udgives med meget forskellige formål. For de historisk bevidste var der engang også en situation hvor folk troede, at Poul Schlüter var blevet bindegal, da han udskrev valg i tilknytning til den upopulære kartoffelkur - og rent faktisk vandt det!

På lignende måde kan nogle blive nervøse når der senest kom en meningsmåling der sagde 94 mandater til blå blok, og 81 til den røde.

Alligevel ser jeg en stor mulighed i, at vores statsminister tager blå blok på sengen. Man 'tror' man er foran i oppositionen, men hvad er egentlig status?

Når de brokker sig over, at der er en manko i togfonden som følge af den faldende oliepris, så er det en situation som ikke har spor at gøre med hvem der sidder i statsministeriet. Der var, med andre ord, sket nøjagtig det samme, hvis statsministeren havde været Lars Løkke Rasmussen.

På lignende vis er der mange situationer hvor blå blok kører den opportunistiske vinkel på tingene. Det gælder såvel ballade i ghettoer som Eritrea-situationen. Man vil have 'handling' - uden at ville definere hvilken handling der skulle være tale om, andet end konsekvens og stramninger.

Menneskesynet udgør hele forskellen mellem blokkene, og hvis statsministeren var modig nok til at holde en tale om danske værdier - som IKKE kun handler om frikadeller og kartoffelsalat :-) - så var der en fair mulighed ved at udskrive et valg meget snart. Faktisk så hurtigt, at Venstres partiapparat blev taget på sengen.

For ét er sikkert: for hver måned der går, jo bedre forberedte bliver oppositionen. Men ved at udskrive et valg først på året er der præcis en chance for at vinde det, hvis man tror på den ideologi man har stået for siden valget 15/9-2011.

Det bliver derfor meget spændende, at se statsministerens nytårstale nytårsdag, for det er en unik mulighed, hvis hun vil overraske både befolkningen og de politiske kommentatorer. Har hun modet? TØR hun, når det kommer til stykket, tro på, at befolkningen ville bakke op, hvis de fik en ærlig forklaring på hvad man vil hvis man genvinder magten?

Dét kan blive et spørgsmål, som vil afgøre, om Helle Thorning Schmidt skal have to perioder som statsminister. Så vil Lars Løkkes løfte om, at "nøglerne kun var til låns" nok klinge lidt hult, når han bagefter skal stå foran partiet til et landsmøde HVIS han taber chancen denne gang...

Ikke nogen sjov situation for en lille Lars fra Græsted. :-)

lørdag den 20. december 2014

Ytringsfriheden og selvironien der glippede...

Den nye film fra Sony får allerede stor modvind. Nordkoreanerne er sure, fordi der laves grin med et attentat på deres leder...

Jeg fristes næsten til, at spørge: hvad blev der af selvironien?

Vi har talrige film der har gjort tykt grin med russerne - og ingen har følt noget behov for censur. Tværtimod var 'den kolde krig' et så velkendt fænomen, at man egentlig bare returnerede ironien. Men sådan skulle det altså ikke være i forhold til Kim Yon Un. :-)

Jeg er glad for Obama også siger, at filmen burde komme ud på biograflærredet. Alt andet er det rene vanvid, og man kan lige forestille sig de vilkår filmproducenter vil få, hvis de skal til at tage særhensyn til hvem der må parodieres...

God weekend til alle, og Glædelig jul forude. :-)

søndag den 14. december 2014

Ministeransvar - efter exit fra politik...

Det er tankevækkende som Eritrea-sagen begynder at tage en ny drejning. Det vækker til eftertanke. Ministeransvar er udfordret, for udløber ens ministeransvar bare fordi man får et nyt job, og forlader politik?

De ansvarlige burde svare nej...

Ikke desto mindre er Folketinget sat i en underlig knibe. Man har hidkaldt det store skyts, fordi der er skabt en mistanke om, at Mette Frederiksen - som ny justitsminister efter Karen Hækkerup forlod politik - muligvis havde givet forkerte oplysninger under et samråd.

Embedsværket er også udfordret, idet man her til morgen kunne se, at en sygemeldt medarbejder udtaler sig i sagen. Jo tak, forvirringen er total...

Ingen kommentatorer har hidtil spekuleret i hvorfor sagen dukker op netop nu. Det kunne for mig være yderst interessant at tænke den tanke om sagen er et forsøg på at stække vingerne på Mette Frederiksen i forhold til det at blive formand for Socialdemokraterne når rød blok taber valget i det nye år?

Dét svar kunne være langt mere interessant end hvorvidt Eritrea kan defineres som farligt territorium. Men kommentatorer er åbenbart bedst til at sikre sig, at vi kun taler om de nemme vinkler på sagerne. Så kan sandheden altid vente til der udgives en biografi om føje år. :-)

God søndag til alle.

torsdag den 11. december 2014

Afstemning om Europol / retsforbehold

Det var ganske morsomt, at høre hvorledes en afstemning senest i 2016 (efter et kommende folketingsvalg) blev introduceret. Europol skulle være den positive del, og samtidig skulle man lige slå fast, at vi stadig kunne definere vores egen indvandringspolitik.

Ganske som konvergenskrav kun gælder EUROLANDE, så kan man bagefter godt undre sig over, at jura skulle være flerdelt. Retsforbehold er en gummiparagraf, og har været det siden dag ét, for vi har i Folketinget efterhånden kun ja-partier, som er parat til at sælge ud af Danmark for hvad som helst. Det er kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der tør sige fra over for det gamle romerrige, det såkaldte EU.

Schlúter erklærede unionen for død, men den er så sandelig kommet i live igen. Nu arbejder man ikke med frivillige samarbejder, men skal ligefrem markedsføre en afstemning med, at det er en fordel at tilknytte sig nu, for 'ellers bliver det rigtig dyrt'...

Hvis der kun var lutter fordele kunne man måske få nogle argumenter der kunne vinde diskussionen, men det er åbenbart Kejserens klæder i ny variant...

God weekend til alle. :-)


PS: EU-direktiver træder i forvejen ind i forrang for det der vedtages i Folketinget, og dén debat kunne godt tage en del tid at tage fyldestgørende. Just sayin' :-)