fredag den 23. januar 2015

Valgkampen skudt i gang - meninger brydes...

Valgkampen er skudt i gang, og meninger brydes som aldrig før. Ikke at statsministeren har trykket på valgknappen, for det har hun ikke. Men løfterne er begyndt at fyge henover skærmen, og overbudspolitikken vil ingen ende tage.

På den ene side kan DF brokke sig over et skilt på arabisk i en Føtex-butik i Sønderborg, og Venstre vil love håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft. Regeringen lover stramninger på retsområdet, efter det blev afsløret, at indrejseforbud ikke respekteres af kriminelle, som trodser disse forbud.

Jo, der er skam rigeligt at tage stilling til. Men det er altsammen små brikker i et kæmpe puslespil.

Et puslespil, hvor populisme har taget overhånd, og hvor der ikke er ret mange, der reelt har taget stilling til hvad der reelt skal ske med samfundet efter et valg. Der er ingen håndgribelig oversigt - og det er egentlig politikernes egen skyld.

For forligskredsenes brede forlig har skabt en situation hvor de hellige køer fortsat handler om enten at rulle tilbage, øge eller mindske nogle forlig, som er bundet op på så brede aftaler, at meget bliver uigennemskueligt, medmindre altså, at man bruger adskillige timer på at danne sig et overblik...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: