For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.
Langt værre så det ud, da man valgte at køre dobbelttydig tale for udlandet, for i denne omgang ramte verdens opmærksomhed som en boomerang på smykkeloven - også selvom Venstre ikke bryder sig om at kalde loven for dette.
Når man vil fratage folk deres smykker, så er der historiske paralleler, uanset om man kan lide det eller ej. Når man bagefter henviser til Schweiz og andre lande med lignende regler, så er der tale om brandslukning - og dette imagemæssigt alt for sent.
Man startede nemlig med udenomssnak, og bordet fanger nu om stunder...
Da jeg i dag så en ekspert sige, at vi ikke længere kunne regne med at udtalelser på nationalt tv forblev på dansk territorium, så var min første tanke: "Velkommen til virkeligheden." Let's face it: verden er blevet mindre. Elektroniske medier kan oversætte tekster på ingen tid, og helt som man rent SEO-mæssigt kan søge efter bestemte forekomster af ord, så kan man gøre præcis det samme.
På få minutter kan du samle alle udtalelser til aviser fra én bestemt person, hvis du ved hvilke søgninger du skal foretage. Den slags værktøjer kender journalister naturligvis også, og derfor skal man i dag være pro-aktiv når man skal håndtere politiske situationer, for folk som ønsker at modsige dine anstrengelser har mindst de samme værktøjer som dem du selv bruger.
Rigtig god weekend herfra. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar