lørdag den 30. april 2016

Højredrejningen i samfundet

I gårsdagens BesserwisserneTV2 News var der en kommentar fra Hans Engell i forbindelse med sin artikel om Cirkus Stampe, hvor Hans påstod, at de Radikale havde foretaget en venstredrejning. Det kan diskuteres.

Faktisk kunne man påstå, at der - siden firkløveret under Schlüter i 80'erne - er sket en højredrejning af samfundet.

Kunne man nogensinde forestille sig, at Poul Schlüter i sin statsministertid nogensinde ville have antaget Fremskridtspartiets argumentation? I dag hedder dét parti Dansk Folkeparti, og selvom man - med lidt god vilje - kan sige, at de værste elementer fra Fremskridtspartiet (dengang med partibogstavet Z) er udryddet, så er den fundamentale ideologi stadig yderste højre set med historiske briller.

Når man således viser Poul Nyrup Rasmussens kommentar om stuerenhed i dag, ser mange det i et lidt ahistorisk perspektiv. Dengang ordene blev sagt, var DFs ideologi kontroversiel, for at sige det pænt.

Man kan derefter være enten enig eller uenig i hvorvidt det er samfundet der er blevet mere højredrejet eller de Radikale der har taget en venstredrejning, men stensikkert er det, at mange partier næppe ville kunne genkende sig selv, hvis de så deres partiprogrammer fra 80'erne.

Hvis du som politiker dengang havde foreslået aktivering uden tillæg til kontanthjælp var debatten om løntrykkeri blevet endnu heftigere. I dag er det nærmest en selvfølge - og det er ikke kun 10-15 eller 20 timer, men helst svarende til en fuldtidsstilling, hvilket naturligvis mindsker behovet for personale til almindelig overenskomstmæssig løn. Så kommunerne kan da fint leve med en højredrejning, for det gavner deres budgetter. Men protesterne fra Socialdemokraterne dengang da de var endnu nærmere beslægtede med fagforbundene var tydelige, og man var forfærdet. Det er i dag just another day at the office, som man siger i England...

På samme måde ville tonen omkring nydanskere aldrig være blevet så grov, hvis folk havde bevaret den indstilling at vi alle er gæster her på planeten. At vi kan være stolte af vores nationale identitet og de mange ting danskere op igennem historien har opfundet, forsket sig til, og vores påvirkning af mindre demokratiske nationer er der god grund til at fremhæve. Men fra stolthed og glæde over til at betragte nogle mennesker som 'under-mennesker' lyder skræmmende højredrejet. Min gamle bedstefar ville være dybt chokeret, hvis han stadig havde levet i dag. Nok kunne han være barsk på retorikken, men derfra og så til det vi oplever i dag, er der altså - undskyld sproget - f*ndens langt, for at sige det endog særdeles pænt.

Ingen kommentarer: