mandag den 30. maj 2016

Journalister er ikke mikrofonholdere!

Det er ganske korrekt, at tonen kan blive for hård på sociale medier. Alle er påvirkede af den retorik, politikerne selv bruger i debatter - og det er en proces, som desværre har nået uanede dybder i forhold til tidligere. Senest er der dog opstået en vis forvirring, hvor nogle nu ønsker at gå efter navngivne journalister når de insisterer på svar fra politikerne.

Alle husker Clement Kjersgaards interview med Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen. Skulle man tro, for det var næppe ret mange, der egentlig havde set interviewet - men shitstormen fik flere til at gense klippet.

Nu er folk helt oppe at køre over, at Alternativets formand, Uffe Elbæk, blev gået på klingen i et interview - og endnu en shitstorm går efter struben på Clement.

Vi bør stille et helt andet spørgsmål end det folk stiller, nemlig om hvorvidt vi egentlig har lyst til, at tendensen med forberedte spørgsmål fortsætter?

Politikerne har gennem flere år haft succes med at holde det under radaren, at de kendte de spørgsmål de fik. Nu er debatten kommet til overfladen, og man begynder at stille sig selv spørgsmålet om det er fordi politikerne ikke har nogen mening mere, at de skal forberede sig?

Hvad ville der ske, hvis en politiker viste sig at være menneskelig? Hvis vedkommende turde erkende, at han/hun ikke anede en dyt om pågældende situation... Dét ville gøre vedkommende helt normal, og standse en del af den politikerlede, som dels hænger sammen med den designerpolitik, der præger debatterne, men samtidig fordi det virker så umådeligt kunstigt, når en travl politiker skulle have nået at gennempløje alenlange rapporter, hvis vedkommende virkelig skulle kunne svare på en rapport inden for så kort tid som man oplever.

De får hjælp af dygtige rådgivere - og dét er skam fint nok.

Men får de så meget hjælp, at de efterhånden er blevet så dovne, at vi overbetaler politikerne for at levere gammel vin på nye flasker?

Er vi nået til det sted, hvor så ganske få tør indrømme, at kejserne ikke har noget tøj på?

Det er fint nok, at man kan sætte sig på tapetet med én holdning så længe man ikke bliver modsagt, og når ens argumenter så testes, så går man i selvsving - og får bagefter hjælp af andre politikere, som endda selv har sagt, at det pågældende parti ikke havde en holdbar politik... :-)

Hvis ikke det er nærmest komisk, så ved jeg tydeligvis ikke hvad der måtte være det. For lige nu satser folk på, at ens hukommelse er lig nul altimens de selv betræder den høje etiske piedestal, som de i hvert fald slet ikke har baggrund for at indtage når man husker de lig i lasten, de selv bærer rundt på.

Et er, at være uenige op til valgdagene, men når det hele bagefter ender i forligskredse, studehandler og aftalt skuespil, så er det ikke fair, at man bagefter går efter en mand, som faktisk bare prøver at passe sit arbejde. Hvis folk ikke bryder sig om Clement kan de bare skifte kanal, fuldkommen ligesom man blot kan takke nej til at blive interviewet. Et af de mottos man netop møder i DRs reklamer er jo, at licens er noget vi giver til hinanden, fordi der skal være noget for enhver smag...

At stille op, og forvente man får en mikrofonholder for eget spin er simpelthen for dumt - og tillad mig afslutningsvist at bemærke, at der er lavet rigtig mange gode interviews, som øvrige politikere ikke havde spor imod - men det var så også med politikere som ikke manglede selvironi nok til at kunne grine af egne fejl som en mand i ørkenen mangler vand, vel?

Alle ved hvad de går ind til når der sendes direkte tv, så mon ikke det var en ide at sige det man mener, og kan forsvare, frem for bagefter at blive tøsesur over, at der skete en fejl i retorikken. Det er menneskeligt at fejle, men kujonagtigt at blive sur over det sker.

Ingen kommentarer: