fredag den 5. august 2016

DR og medielicensen - virkeligheden i det 21. århundrede

Når man kaster et blik på en tilfældig dag, vil man hurtigt opdage, at hovedkanalen (DR1) indeholder en hel del engelske genudsendelser - lige fra Antikkrejlerne til Taggart og Sherlock Holmes. På DR2 får man genudsendelser af Husker du fra 70'erne og frem. Læserne kan selv tjekke deres tv-oversigt for situationen på de øvrige kanaler.

Et af argumenterne for medielicensen var, at man havde adgang til DRs programmer via internettet. Dét argument er aldrig rigtig belyst med hvor mange (eller få) der egentlig benytter sig af DRs udbud via internettet eller deres apps. Tal som ellers stensikkert kunne måles - mit skeptiske gæt er, at det er fordi sandheden er indlysende: vi danskere bruger ganske enkelt ikke DR i et omfang, som skulle berettige en medielicens.

Faktum er nemlig, at det tidligere var adgangen til radio eller tv, som afgjorde om man skulle betale licens. Når man således kun havde en transistor-radio (og evt. radio i bilen), så var det radiolicens man skulle betale. Hvis man havde et tv som kun var tilsluttet til en dvd-afspiller, kunne man slippe for tv-licens, hvis ikke der var antennekabel mellem væggen og tv'et.

Tallene havde givetvis en nedadgående tendens da mediegiganten DR så foreslog, at man skulle definere licensen ud fra, at ALLE i befolkningen havde adgang til internettet - enten via bredbånd, eller via deres smartphones. Den forklaring accepterede de ærede folketingsmedlemmer, og her bliver det rigtig sjovt, for jeg spurgte i 2010 MF fra Socialdemokraterne, Magnus Heunicke om partiets holdning til medielicensen. Han sagde dengang, under sit oplæg på LO-skolen, at man var imod medielicensen. Jeg havde printet afstemningstallene fra lovarbejdet, og her viser det sig, at Socialdemokraterne havde stemt 'Ved ikke' til forslaget. [Der var en forklaring om forligskreds, som han ikke havde helt styr på, men som for første gang overbeviste mig om, at der ER brug for politisk nytænkning frem for, at man binder sig via forlig til at stemme anderledes end sin overbevisning]

Hvor mange har DU set, som har brugt deres dataforbindelse på sine mobiler eller iPads til at tilgå DRs medier?

Jeg vil lade det være op til læseren at afgøre hvorvidt DR opfylder kravene vi bør kunne stille til public service. Hvis det er de 5 minutters OBS - Oplysninger til Borgerne om Samfundet - som ingen ved hvornår kommer, medmindre de leder efter det i deres tv-program, der skulle være specielt, har man vel ikke brug for 6 tv- og 8 radio-kanaler?

Omvendt kan alsidigheden i udbuddet være et positivt element, fordi det giver folk en mulighed for at følge med i ting, de ikke får på komercielle underholdningskanaler. Til gengæld er der alt for meget udenomssnak, for når de basale færdigheder fejler, og folk i nogle skoler lærer at vi kan undlade W og X i alfabetet, fordi der kun er få ord med disse to bogstaver, så hjælper det ikke meget at fremhæve ordene weekend og xylofon, og at indeksering stadig foregår efter manuelle alfabeter, f.eks. på bibliotekerne. Den pædagogiske dimension skinner ikke igennem i programudbuddet på søsterkanalerne, når man genudsender Lucky Luke altimens man har masser af undervisningsprogrammer fra 80'erne og 90'erne som samler støv i DRs arkiver, mens man godt kan genudsende programmer om antikviteter og madlavning...

Desuden kan man frygte, at medielicensen ikke sænkes i takt med besparelserne, så det er lidt af en hvepserede politikerne har stukket fingrene ned i.

God weekend. :-)

Ingen kommentarer: