onsdag den 26. april 2017

Hvad sker der lige nu i fransk politik?

Billedkilde: Wikipedia
Det er ganske specielt at se danske medier behandle det franske valg. De er håbløst farvede i forhold til en indsigt i den f*ckfinger, som Le Pen repræsenterer i landet lige nu. Selvom de fleste nok har opdaget, at den siddende præsident, François Hollande er upopulær som næsten ingen andre før ham, så resterer der SÅ meget andet, som netop nu udfolder sig i landet.

mandag den 17. april 2017

Tyrkiet vil blæse på EU

Vi taler med vidt forskellige udgangspunkter når vi betragter udlandet. Når vi hører om den diktatoriske Erdogans folkeafstemning, må vi nærmest grine over, at kalde det for en folkeafstemning. Nogle forsøger at italesætte en tyrkisk dagsorden, hvor man nærmest vil vække til sympati, fordi disse 'stakkels folk' jo gerne VIL demokratiet. Der er SÅ mange ting, som overses, at man næsten fristes til helt at opgive kampen for at korrigere den totalt forfejlede dagsorden.

tirsdag den 11. april 2017

Opråb efter bombningen i Syrien - nogen MÅ sige fra!

Nyheden vi alle fik fredag morgen (7/4) om Trumps 59 missiler i Syrien har nok undret de fleste. Den ene dag fik vi i nyhederne at vide, at der var tale om, at den syriske regering havde bombet et oprørslager af kemiske våben - og den næste er alle i næsegrus beundring af Trumps handlekraft...

torsdag den 6. april 2017

Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj

Mange har travlt med at bekrige hinanden i dansk politik. Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj kommer aldrig til at ske, for alt er pakket ind i spin og frygten for, at nogle kan finde et komma, der er sat forkert, så de kan fluekn*ppe om detaljen frem for at se linjen. Alligevel er ugens sidste indlæg et forsøg på at inspirere til en ny kurs med et klart budskab, hvis man vil have et reelt alternativ, der kan vinde et valg - ikke på spin eller en skjult dagsorden, men på en holdning, som virkelig sætter handling bag ordene om, at sammen er vi så meget stærkere.

tirsdag den 4. april 2017

Når en minister erkender at have løjet

Billedkilde: Wikipedia
Uanset om man kalder det "tilbageholdt oplysninger" eller "overset at forligskredsen ønskede alle oplysninger" eller hvad som helst andet, så står en ting lysende klart for alle: Esben Lunde Larsen har løjet for Folketinget.

mandag den 3. april 2017

Stort tillykke til Poul Schlüter med de 88 i dag

Billedkilde: Wikipedia
Der skal herfra lyde et kæmpe stort tillykke til vores tidligere statsminister, Poul Schlüter (C), som i dag fylder 88.

Om at finde løsninger på integrationen

Det er ganske interessant at følge debatterne om integration, for fokus er alt for ofte ikke på at finde løsninger på integrationen. Tværtimod er alt for mange alt for dygtige til at reagere på autopilot når debatterne kommer til at handle om integration. Det har særligt Dansk Folkeparti og det opstillingsberettigede Nye borgerlige kunne lukrere på, desværre.

fredag den 31. marts 2017

Nogle VIL bare misforstå!

Dansk politik er en sjov størrelse, og på nogle punkter er der nogle der bare VIL misforstå alt uanset hvad og hvordan det siges! Senest er det #anmeldenpizzabager der har hittet i et par dage som største trend på Twitter fordi enkelte har ufatteligt travlt med at misforstå det Inger Støjberg har sagt omkring illegale flygtninge.

tirsdag den 28. marts 2017

Lad os nu finde fælles grund

Det er naturligvis kontroversielt at jurister blåstempler forbud mod religiøse symboler. Religionen betyder meget lidt for nogle og ganske meget for andre. Nuancerne forsvinder hurtigt når opportunister benytter sig af muligheden for at appellere til den indre svinehund hos mange. Hvordan kan vi bygge bro mellem de forskellige synspunkter? Og endnu vigtigere: hvad er formålet med at bygge sådanne broer?

mandag den 27. marts 2017

Bliver årets aprilsnar at Trump er trådt tilbage?

Som jeg skrev ovre på World Politics 101, så er spørgsmålet om årets aprilsnar bliver meldingen om, at Trump er trådt tilbage. Vi ved, at folk har lettere ved at acceptere noget de har håbet på, og det er næppe helt forkert at sige, at mange håber på, at den amerikanske præsident Trump trådte tilbage.

fredag den 24. marts 2017

Double Jeopardy - et internationalt begreb vi ikke bruger her i landet?

Hvis du ikke kender begrebet Double Jeopardy, vil jeg anbefale, at du læser artiklen fra Wikipedia, som kommer frem, hvis du klikker på linket.

torsdag den 23. marts 2017

En sjov uge i dansk politik

Billedkilde:
Det har på mange måder været en sjov uge i dansk politik, for ligesom jeg i juli 2016 beskrev, at den blå blok kunne tage sommerferien med sindsro, så er der kommet ENDNU FLERE tegn på, at den røde stue slet ikke kan finde melodien...

mandag den 20. marts 2017

Løgnen om boligejerne - det handler ikke kun om tryghed men også friværdier

De Konservative vil gerne tale om tryghed for boligejerne. Vi har alle hørt sangen om tryghed for boligejerne, og hvordan grundskylden truer bestemte navngivne personer med at beskatte dem fra hus og hjem. Det nævnes tit, at det handler om tryghed, ikke spekulation, når man forsvarer disse boligejere.

torsdag den 16. marts 2017

Det hollandske valg - spin-alarm

Der må dømmes spin-alarm når man vil tolke det hollandske valg derhen at det enten handler om for eller imod EU. Det er den diskurs EU ønsker. Når man dernæst vil tolke det som et svar på intolerancen fra Wilders, så er det den diskurs eliten vil have.

lørdag den 11. marts 2017

Det er sund fornuft med opgør i retssystemet

Når en konservativ juraprofessor mener, at Pape nærmer sig populisme er der flere ting, der skurrer. For det første kan det undre, at Information fandt anledning til, at fremhæve professorens politiske ståsted. Det BURDE være irrelevant i forbindelse med selve indholdet.

fredag den 10. marts 2017

Det stålsatte blik er ikke nok!

Ældreminister Thyra Frank kunne hurtigt komme videre, da hun endelig beklagede sin håndtering af hele Lotte-fadæsen. Det samme kan ikke siges om transportminister Ole Birk Olesen. Allerede i aftes skrev jeg dette tweet om, at jeg allerede så Ulf stå i t-shirt påtrykt '3 mia' i årets #Cirkusrevyen.

onsdag den 8. marts 2017

Når partier slår plat på en kampdag

Kvindernes internationale kampdag bør handle om både det kvinderne allerede har opnået, men også om hvad der fortsat er at kæmpe for. Her i landet får det også populisterne i Dansk Folkeparti op af stolen med en helt skæv retorik for at fremme deres evindelige søgen efter forskelle imellem folk, som jeg tidligere har været inde på her på bloggen.

tirsdag den 7. marts 2017

Den grove retorik

Jeg har skrevet et indlæg ovre på avisen.dk, der starter således: "Den grove retorik med 'os' og 'dem' gælder ikke kun når talen falder på indvandring. Samme gruppering kan ses når emnet er beskæftigelsespolitik, vores måde at håndtere folk med handicaps, og i det hele taget er der sket et skred i den måde vi udlever danskheden på i nyere tid."

Læs resten herovre: https://www.avisen.dk/blogs/hblunck4293/den-grove-retorik_48377.aspx

Trekløverets første 100 dage

Man kan sige meget om VLAK, som burde hedde V-I-C, hvis man skulle følge partibogstaverne fra spisesedlen vi kender til folketingsvalgene. Trekløverets første 100 dage har givet 16 aftaler og 51 fælles lovforslag. Men også 20 gange i mindretal på tyve måneder ifølge Mandag morgen.

onsdag den 1. marts 2017

Licensen forældet - måske tid til reklamer på DR?

DR har som mediehus længe følt sig overlegen i forhold til reklamefinansiering. Man har haft den indlysende fordel, at man havde sugerør direkte ned i borgernes lommer, først i form af en licens, der var afhængig af om man havde tv eller kun radio, og senest en såkaldt medielicens, hvor man påstår, at når folk har adgang til internet har de også adgang til DRs hjemmeside.

mandag den 27. februar 2017

Kender vi ikke alle enkeltsagstypen?

Kender vi ikke alle enkeltsagstypen? Personen, som gentager den samme sag dag ind og dag ud. Egentlig en person, som - hvis vedkommende forstod at nuancere sine udsagn - kunne opnå ganske meget. Men desværre også en person, der er blevet så forblændet af sine få kæpheste, at vedkommende bliver dødhamrende kedelig at høre på.

tirsdag den 21. februar 2017

Forbud mod bederum på skoler

I artiklen S vil forbyde bederum på skoler og universiteter kan man læse, at Socialdemokraterne nu sammen med Dansk Folkeparti vil forbyde bederum på skoler og universiteter. Ikke fordi der ER noget konkret problem med disse rum, men fordi man nu har adopteret en retorik hvor vi skal italesætte problemer.

mandag den 20. februar 2017

Konkurser ved privat outsourcing af kernevelfærden

Det er ganske tankevækkende, at når der skal udstedes en taxalicens, så stiller man krav om fornuftig budgetlægning når en taxachauffør søger om at blive vognmand. Han kan ikke 'bare' levere noget vås, for så får han ganske enkelt ikke bevillingen. Det forholder sig tydeligvis ganske anderledes når det offentlige outsourcer kernevelfærden...

fredag den 17. februar 2017

Satiretegningen om Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis samarbejde

Satiretegningen om Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis samarbejde har vakt uro hos flere socialdemokrater. Særligt retsordføreren, Trine Bramsen, har givet udtryk for en vis utilfredshed med påstand om sexisme.

tirsdag den 14. februar 2017

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i tættere samarbejde?

Foto: Thomas Lekfeldt / Sara Gangsted - BT
Det er ret tankevækkende, at vi nu kan opleve, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti signalerer større samarbejde i dansk politik. Det var under åbningstalen i oktober 1999, at Poul Nyrup Rasmussen, som daværende statsminister sagde de berømte ord: "Jeg blev spurgt af fjernsynet udenfor, om jeg synes, stemningen i denne debat havde været hadsk - det kommer an på, hvordan man ser på det: Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag om menneskesynet, om at der skulle være forskel på, hvorvidt man nu har aner tilbage fra et fremmed land, eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger - så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppe fra om Dansk Folkeparti. Jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede. Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig - set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!"


fredag den 10. februar 2017

780 indlæg på snart 9 år

Dette er indlæg nr. 780 siden jeg startede denne blog 13. marts 2008. Det svarer til 86 indlæg om året. Om det er mange eller få vil jeg lade være op til jer, kære læsere, at vurdere. Det har i hvert fald været en fornøjelse at dele mange tanker om det politiske med jer - og bloggen fortsætter naturligvis med uforandret energi og virkelyst.

søndag den 5. februar 2017

7 mia om året på IT - 583,3 mio om måneden er da også en sjat

Sophie Løhde fik ikke ret meget credit for nyheden om, at hun var parat til at se på det offentliges forbrug på IT. Nyheden var ude af mediernes søgelys ret hurtigt efter ministeren var så fornuftig, at sige, at vi burde kunne gøre dette "lidt mere begavet", hvilket blev sagt i et direkte interview med TV2 News.

torsdag den 2. februar 2017

Rentefradragsretten - sund fornuft at nedbringe gælden

Jeg ved godt, det ikke er populært at sige det højt, men det er sund fornuft at nedbringe sin gæld, og her kan en sænkelse - eller fjernelse - af rentefradragsretten spille en væsentlig rolle. Det er mange års misbrug af boligskatter, som nu giver en efterregning. En såkaldt bunden opgave for politikerne.

søndag den 29. januar 2017

Trumps indrejseforbud skaber kaos i amerikanske lufthavne

Foto: PETE MAROVICH - b.dk
Nyheden om, at Trumps indrejseforbud for folk fra bestemte lande skaber kaos i amerikanske lufthavne er ingen overraskelse. Det var hvad man kunne forvente, for hvorfor skulle lovlydige borgere, som tilfældigvis har et pas fra en blokeret nation være et problem, når de rejser som del af en familie, hvor alle andre f.eks. har fransk pas.

tirsdag den 24. januar 2017

Demokrati ikke noget entydigt begreb

Det er nok gået op for de fleste, at Hillary Clinton fik flere stemmer end Donald Trump, men at Trump fredag blev sværget ind som den 45. præsident i USA. Amerikanerne har et system med et Electoral College, som du kan læse mere om ved at klikke på ordet.

fredag den 20. januar 2017

Ikke kun på Christiansborg man kan påvirke positivt

Det har åbenbart såret visse politikeres stolthed, at Asger Aamund afviser at gå ind i politik på Borgen. Diverse skældsord er blevet spyet omkring på bl.a. Twitter, og man kan undres en del over denne reaktion.

torsdag den 12. januar 2017

"Vi har købt en grønlænder"

Billedkilde: WikiPedia
En uheldig udtalelse fra skatteminister Karsten Lauritzen har givet ham den første shitstorm. Det er ikke helt smart at sige "vi har købt en grønlænder" som mandat nr. 91 - også selvom det måtte eller kunne forholde sig sådan...

mandag den 9. januar 2017

Alle vidste det: Venstre ser tog som fortid

Når man læser nyheden Venstre og LA ser asfalt som fremtiden og tog som fortiden er det ren tilståelsessag. Det skal nævnes, at Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ikke er enige ifølge BT Online, men det er en underlig politisk prøveballon at sende afsted...

lørdag den 7. januar 2017

De Radikales nytårsstævne i Nyborg

Det var særdeles interessant at følge den åbne del af de Radikales nytårsstævne i Nyborg. Der blev sendt godt 50 minutter på TV2 News. Desværre blev udsendelsen brat afbrudt præcis da det begyndte at blive rigtig interessant. Både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl var inviteret til paneldebatten.

fredag den 6. januar 2017

Dansk Folkepartis reaktion på EBs artikel om grisefester

Billedkilde:
Man kunne på TV2 News høre næstformanden Søren Espersen være ganske forbandet over de artikler som har været skrevet bl.a. om grisefester. Han sagde i interviewet med Gerttrud Højlund, at man ikke kunne stole på kilderne fordi det var tidligere medlemmer af DF, som var 'mavesure' i Søren Espersens optik.

onsdag den 4. januar 2017

Den hårde linje over for visse persongrupper

Der er nogle som på de sociale medier undrer sig over den hårde tone fra regeringens ministre over for visse persongrupper. Desværre er det ikke længere kun regeringens politikere som taler disse persongrupper ned. Jeg tænker naturligvis både på indvandrere og hele debatten om kontanthjælpsloftet.

mandag den 2. januar 2017

Statsministerens nytårstale

Mange har kloget sig på statsministerens nytårstale. Jeg behøver ikke supplere - andet end at konstatere, at Lars Løkke Rasmussen er udfordret, når han skal forene tre partiers ønsker i et regeringsgrundlag og en tale, som helst heller ikke skal udfordre støttepartiet, Dansk Folkeparti, alt for meget.