tirsdag den 31. august 2021

Lavthængende frugter - del 5 - orden i administrationen

Vi har gennem årene hørt om en del misbrug af fx kreditkort hvor de offentlige kasser betaler gildet. Senest var det en kommunaldirektør i Sorø på Vestsjælland, og tidligere var der også sager med direkte bestikkelse hvor en IT-leverandør gik langt over grænsen for 'almindelige' gaver.

Det synes som om nogle mennesker bare ikke VIL forstå grænsen mellem en almindelig gave (fx et par flasker god vin) og så det, som strider mod god forretningsskik, når man repræsenterer det offentlige.

Det er IKKE raketvidenskab!

Det er ikke raketvidenskab, at man ikke tager forretningskortet op ved en privat begivenhed. Det er heller ikke raketvidenskab, at skulle man være i en situation, hvor man fx har glemt et kort, og bruger et andet, så skal man reagere, og rette op FØR pressen begynder at blande sig.

Der har gennem årene været rigtig mange sager på dette område, og politikerne burde for længst have banket i bordet i både kommunalt og regionalt regi, ligesom man på nationalt niveau BØR vide hvordan man driver offentlig forvaltning UDEN at skulle have hjælp fra journalister til at læse teksten...

Misbrug SKAL have konsekvenser!

Misbrug af den slags kort skal have konsekvenser. Det er helt tydeligt, at controller-funktionerne ikke er stærke nok, når den slags sager faktisk fortsætter på et alt for højt niveau. Hvis man i den lønramme ikke kan kende forskel på dit og mit, så har vi altså virkelig et problem.

Det var et kæmpe problem, at man de facto bruger stats- og kommunekasser som om de var ens private ejendom. Da Operation X på TV2 kunne afsløre, at man kunne fortsætte i samme rolle, men indkassere en bonus som om man var fratrådt, alene fordi man ikke skriver kontrakterne rigtigt, er stærkt kritisabelt, fordi det i virkeligheden bare er lønstigninger, som andre offentligt ansatte slet ikke kommer i nærheden af.

Det er helt fair, at man får en fair løn, men hvorfor er det kun ledelseslaget, som tager sig af sine egne interesser uden man hylder ideen om, at succes har krævet en fælles indsats? Det handler om, at anerkende hele sit team. En god leder kan ikke skabe gode resultater, hvis ikke teamet er bag ham eller hende...

God dag til alle læserne af bloggen.


Ingen kommentarer: