tirsdag den 7. september 2021

Lavthængende frugter - del 7 - bedre styring af infrastrukturprojekter

I denne syvende del af miniserien Lavthængende frugter skal spotlightet sættes på bedre styring af infrastrukturprojekter. Det er velkendt, at byggerier i både kommunalt, regionalt og statsligt regi alt for ofte overskrider de budgetter et projekt er blevet godkendt på.

Det er næsten kun OPP - Offentligt Private Projekter - der har succes med at blive færdige til tiden og inden for budgettet.

Det fortæller en hel del om, at mange kan være nok så veluddannede i projektstyring, men de mangler tydeligvis en hel del i forhold til de slutresultater, de opnår.

Hvad kan man gøre?

Der SKAL gøres noget ved den slags misbrug af offentlige midler, og det haster. Der er nærmest opstået en opfattelse af, at man kan levere et (bevidst?) underdimensioneret budget, fordi man alligevel får pengene, når først projektet er gået i gang.

Det er i direkte modstrid med intentionerne ved at sætte ting i udbud. Det skulle nemlig sikre dels en bedre kvalitet, men også et sikkert budget for en bestemt opgave. I stedet er der opstået samme situation, som jeg også var inde på i fjerde afsnit af denne serie, nemlig, at man bevilger ekstra penge hver gang enten SAS eller Postnord kommer ud af et regnskabsår med et underskud.

Når udlandet kan, burde vi også kunne...

Når man i udlandet godt kan færdiggøre projekter både inden for tidsrammer og budgetter, så burde vi også kunne gøre det her i landet. Den er bare ikke længere, og så må politikerne inden for alle tre niveauer få tydeliggjort, at budgetter og tidsplaner ikke længere bare skal opfattes som løse vejledninger, men rent faktisk er de vilkår, der skal gælde.

Det er langt bedre, at have et projekt som fra starten er 10% dyrere, når projektet holder end at vedtage et projekt, som ender med at blive +30% dyrere. Det burde være logik for burhøns...

Ingen kommentarer: