fredag den 1. oktober 2021

En introverts bekendelse - uddybende forklaring på seneste indlæg...

Da jeg skrev tiende, og sidste, afsnit i serien Lavthængende frugter, var der nok nogle, der kunne undre sig over, at en politisk nørd var ved at give op i forhold til fortsat blogning om politik. Som faste læsere af denne blog fortjener I naturligvis, at få en lidt længere forklaring...

Jeg tror vi er mange socialliberale, som er frustrerede over tingenes tilstand p.t. Senest var de allieredes exit ud af Afghanistan bestemt ikke nogen skøn forestilling. Det allerværste er, at når man - som jeg - er en introvert type, så er empatiske egenskaber også en del af min profil.

Jeg kan ikke bare slippe tingene. Jeg ville gerne kunne lægge låg på min skuffelse, men det er ikke muligt at feje noget ind under gulvtæppet, når det først går op for en, at det politiske minder om et cirkus lige nu. Jeg står fuldkommen ved min holdning til, at det mest sørgelige er, at vores politikere ikke engang tager deres opgave alvorligt, så hvordan skulle vi, som vælgere, kunne tage dem alvorlig?

Politikerne SKAL nytænke deres måde at arbejde på!

Det er nødvendigt at der kommer holdninger ind i politik. Mindre spin, mindre strategi, og så bare et spørgsmål om, at genkende de muligheder der er, og så skal de lavthængende frugter plukkes, så samfundet kan komme tilbage på rette spor.

Det er selvsagt, at bureaukrati tager tid. Nytænkning er ikke altid velkommen i en branche, hvor status quo er det man søger i store dele af systemerne. Når alt skal gentænkes alligevel for fx at komme i mål med den grønne omstilling, så kan man lige så godt komme i arbejdstøjet.

Få sagt det, der skal siges - og det gælder også i internationale fora. Selv i et format som EU er det for længst gået op for de fleste, at der er 27 forskellige syn på enhver sag, og der er meget ringe lyst til at finde kompromiser. Alle lande kæmper for egne interesser, og så når vi ikke videre. Når man så kommer op på FN- og NATO-niveau, så går der først alliance-forvirring ind i debatterne.

Det duer bare ikke, og det er på høje tid, at vi som den voksne generation erkender, at efterhånden som der kommer nye vælgere til, er behov for, at gøre det politiske mere 'spiselig' hvis vi skal overbevise vore børn (og børnebørn) om, at de skal tage del i menuen, der udbydes...

Jeg håber kommunalvalget sender et signal...

Selvom jeg er fuldkommen klar over, at kommunalvalg sjældent spejler valg til Folketinget, så kan man alligevel håbe på, at vælgernes stemmer den 16. november til kommunalbestyrelserne og regionsrådene kan medvirke til, at vække politikerne. På nogle punkter kunne man godt kalde det for, at få taget temperaturen på den politiske stemning, og vi får se, hvad der sker.

Foreløbig sker der i hvert fald det, at jeg har droslet ned på skriverierne, får samlet tankerne, og så får vi se hvor meget der bliver skrevet både før og efter valgdagen 16. november.

Alle læserne ønskes en rigtig god weekend - og tak fordi du har læst med i mine skriverier her på den socialliberale politiske blog. :-)

Ingen kommentarer: