14 dage til kommunal- og regionsrådsvalgene

I dag er der præcis 2 uger til der afholdes både kommunal- og regionsrådsvalg. Mens dette skrives vil det om 14 dage være tæt på slutspurten på valghandlingen, som slutter kl. 20.

For dem af os, der allerede har afgivet brevstemme er sagen lukket. Vi har gjort vores demokratiske pligt. Jeg har selv to ud af tre børn, der denne gang skal stemme for første gang i livet. Vi havde i går en snak om, at det er nu de skal sætte sig ind i tingene, så de kan være med til at benytte den demokratiske ret, alle myndige personer har.

Vores egen opdragelse

Da jeg var barn fik jeg også klar besked på, at det var en demokratisk pligt at stemme. Sekter som Jehovas vidner fraråder sine medlemmer at stemme, hvilket mange sjældent fokuserer på. Det er ikke nogen helt lille gruppe, som bevidst fravælger den mulighed for at gøre en forskel. Det er naturligvis deres ret, omend grundloven ellers klart siger følgende i §70:

Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Ytringsfriheden tillader naturligvis, at man taler imod det at stemme, men samtidig kan det godt undre, at nogen lader religion træde foran vores eget demokrati og landets styring. Det har mange normalt en meget klar holdning til, men det gælder vist kun når religionen det hele handler om er islam. Når andre grupper gør underlige ting, så er folk fuldkommen tavse. Det kan godt undre mig en hel del...

Anyway, som vi lærte som børn, så var det at stemme blankt bedre end slet ikke at stemme, og det har vi forsøgt at give videre til vores børn. Her er min ex-kone og jeg helt enige. Hvis vi ikke giver vores mening til kende, når vi har chancen, så har vi - i min optik - heller ikke ret til at brokke os. Jeg respekterer dog, at det ikke er alle, der ser sådan på det, selvom det i hvert fald er mit perspektiv.

Efter valget - de lange knives nat

Vi ved på forhånd, at der vil være steder, hvor der sker kæmpe dramaer, når valgtallene begynder at lande rundt omkring i kommunerne og regionerne. Viljen til magt kan få det værste frem i folk, og studehandlerne får virkelig folk til at vise deres værste sider engang imellem.

I den ideelle verden ville alle tage hensyn til hinanden, men det kan vi vist hurtigt blive enige om, er en utopisk tanke. Når alt kommer til alt stiller de fleste op for at få magt, og ikke kun indflydelse. Når først der kommer økonomi ind i konstitueringerne, så er der nogle, der glemmer alt det, de stillede op med som mottoer. Havde de vist deres inderste magtvæsen, så havde de formentlig ikke fået alle de stemmer, de får.

Vi får se hvad der sker. Herfra skal der lyde et varmt ønske om, at man vil skabe alliancer til gavn for borgerne. Det er jo dybest set dem, det hele handler om...

Godt valg til alle!