tirsdag den 30. april 2019

Assange er ikke en frihedskæmper

Nogle mener, at Julian Assange er en frihedskæmper. Andre mener det modsatte. Jeg har det grundsyn, at åbenhed er godt på MANGE områder, men bestemt ikke på alle. Vores sikkerhed afhænger af, at vi kender forskel på, hvornår visse informationer bør holdes hemmelige, og hvornår man kan tage en debat om fakta fordrejes.


Hvis vi vælger den totale åbenhed, bør vi være klar over, der er visse risici forbundet med denne åbenhed. Vores efterretningstjenester kan ikke offentliggøre alle oplysninger, og det er første grundvilkår. Samtidig skal vi være klar over, at vores modstandere også følger med i de medier, vi selv kan se.

Krigen mod terror nødvendiggør en ændring i vores grundsyn på demokrati. Hvis vi fortæller alt i en tid, hvor militariserede grupper gør det modsatte, er der en inkongruens mellem de vilkår vi kæmper ud fra.

Derfor undrede det mig, da Arbejderen skrev en leder med titlen Frigiv Assange i avisen 16. april. Det fik mig op af stolen, og jeg skrev følgende læserbrev, som avisen indtil nu ikke har valgt offentliggøre endnu med ordene:
Målet helliger IKKE midlet
Når Arbejderen 16/4 taler for frigivelsen af Julian Assange, så er det vigtigt, at minde lederskribenten om, at daværende vicepræsident hed Joe Biden - og ikke John Biden. Dernæst er det baglæns historieskrivning, at bruge frigivelsen af dokumenter om Irak og Afghanistan som argument for selvtægt, som både Julian Assange (og egentlig også Edward Snowden) har gjort ved at offentliggøre ting, de *vidste* havde dels en operationel, men også en principiel værdi.
Det gavner ikke samfundet, hvis vi forventer, at alt skal offentliggøres. I forvejen er efterretningstjenesterne under opsyn af folk med den fornødne clearing - og det bør vi altså forholde os nøgternt anerkendende til. Hvis vi fortsætter den kurs, de to whistleblowers hidtil har brugt, så vil vores verden blive et langt *mindre* sikkert sted at være, og det er der næppe ret mange, der egentlig ønsker.
Det lyder altid godt, når man vil tale for åbenhed og gennemsigtighed, men det er på høje tid, at vi erkender, at verden kan blive et endog meget usikkert sted, hvis alle begynder selv at bryde loven på denne måde. Der er kanaler for whistleblowers, som ikke udsætter folk i felten for risiko for afsløring - og de kanaler bør de pågældende bruge, hvis de har noget, de gerne vil have frem i lyset. Anarki har vi de seneste dage set lidt for meget af, skulle jeg mene...
Henrik V Blunck
Blogger - Skibbrovænget 25 - Kalundborg

Vi kan ikke forbigå denne væsentlige sondring mellem frihedskæmper/whistleblower, og så ulovlig selvtægt. Hvis vi glemmer denne forskel kan det ende med at blive en rigtig ubehagelig omgang i kampen mod terrorismen.

Det vigtige er, at det ikke er religion vi bekriger, men derimod mennesker som bekender sig til en bestemt religion, og rent faktisk misbruger denne til deres antidemokratiske og skadelige handlinger. Vi skal bevare vores grundllæggende demokratiske og humanistiske menneskesyn, samtidig med, at vi skarpt fastholder, at tavshedspligten har forrang, når man arbejder enten direkte eller indirekte med områder, der er af omfattet af reglerne om 'national sikkerhed'.

Hvad er dine tanker, kære læser, om dette emne?

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: