Statsminister Lars Løkke Rasmussen gjorde i sin tid en hel del ud af, at påstå, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Historien har vist, at dette var tom luft, for Lars Løkke Rasmussen har valgt at indgå talrige kompromisser for netop at vedblive med at være statsminister.
Der er indgået mange finanslovsaftaler, som har været baseret på lidt guf til støttepartiet, Dansk Folkeparti. Om det var en grænsebom med en paskontrollør eller små krummer til pensionisterne (senest faktisk kun 17,-/mdr), så har meget kunne lade sig gøre, når bare man har ville give DF en politisk sejr.
Nogle af de stramninger, man har indført for at pleje DF har haft utilsigtede konsekvenser for danske statsborgere, og alligevel fastholdes disse, fordi man hos V-LA-K godt ved, at DF er ubøjelige i deres agenda, som - efter Nye borgerlige og senere Rasmus Paludans Stram Kurs blev opstillingsberettiget - handler om, at virke som 'strammere' på udlændingepolitikken. Dette i et omfang, så værdipolitik i dag er blevet sidestillet med udlændingepolitikken. Ganske som man i dag ikke længere taler om 'solidaritet', men derimod 'sammenhængskraft', så er der sket et værdiskred for samtlige blå partiers vedkommende.
Når man som danskfødt får at vide, at det er en rigtig god ide, at dygtiggøre sig via udlandsophold - og ja, sågar også arbejde udenlands - og bagefter straffes når man vender tilbage til landet, så er der noget galt.
Det BURDE have vakt til en revision af disse lovgivningsområder, men det preller af som vand på en gås, for det rager politikerne en høstblomst, at der kan være folk, som straffes uhensigtsmæssigt. Det er som om 'den højere retfærdighed' trumfer al sund fornuft, og solidaritet.
Det er i dette vanvid, at ordene 'ikke for enhver pris' skal ses, og mon ikke der er en del, som er begyndt at fornemme, at politikerne først tager dette alvorligt, hvis der kommer et jordskredsvalg magen til det vi så i 1970'erne? Også dengang var der ikke nogen meningsmålinger, som helt kunne forudsige, at det ville komme, og spørgsmålet er, om ikke det er på tide, at sofavælgerne kommer op af sofaen nu hvor der endelig er trykket på valgknappen.
Der kommer yderligere 14 valgkommentarer her på bloggen - alt sammen i håbet om, at det giver lidt flere nuancer som optakt til valgdagen, som denne gang bliver på Grundlovsdag, den 5. juni 2019.
Rigtig god dag herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar