mandag den 2. september 2019

Krisen i Venstre

Krisen i Venstre vil formentlig vare helt frem til landsmødet 21. september 2019. Selvom både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen nu begge har taget konsekvensen, og lagt deres poster som henholdsvis formand og næstformand, så er spekulationerne uendelige, fordi ingen endnu formelt set har meldt sig på banen.


Det er formodentlig ganske bevidst, at man lader pressen brænde en masse krudt af, for jo mindre man siger, jo mere får kommentatorerne lov til at causere for åben skærm. Stephanie Lose og Sophie Løhde siger klart "nej tak", mens Karsten Lauritzen og Inger Støjberg nævnes som mulige næstformænd. Ingen siger noget, og det er som sagt, ganske bevidst!

Det er et rigtig skidt tidspunkt at overtage pladsen i ledelsen af Venstre. Partiet HAR fået store ridser i lakken efter parløbet med Dansk Folkeparti under de tidligere regeringssamarbejder, og det bliver svært at rokere rundt på det politiske uden konstant harcellering fra det tidligere støtteparti.

Det koster at være i regering, og det koster en hel del når man går i regering på et grundlag, som var alt andet end liberalt!

Den lektion står nok mejslet i granit hos dem, der overvejer at stille op, og man skal virkelig tænke sig rigtig godt om, for det kan blive for en meget kort stund, hvis vælgerbasen rykker sig ved kommende valg.

Det er aldrig sjovt at lande på øretævernes holdeplads, men hver især kan de ærede V-medlemmer jo tænke lidt over, hvorfor de ikke sagde fra, før kaosset blev fuldkommen vanvittigt. Oprydningen bagefter bliver både besværlig og kostbar for dem, uanset hvem der ender som både formand og næstformand i dét parti...

Rigtig god dag til alle læserne.

2 kommentarer:

Henrik V Blunck sagde ...

Nu er det officielt. Jakob Ellemann-Jensen stiller op som formandskandidat ved landsmødet den 21. september.

Henrik V Blunck sagde ...

Efter onsdagens #Lippert på TV2 News er Søren Pind blevet en væsentlig faktor i forhold til at forstå hvad der skete under Lars Løkke Rasmussens sidste regering, og jeg har derfor bestilt bogen Frie ord fra Bog & Ide, og ser frem til hvad der står...

Så du også Lippert? Har du også bestilt bogen?