tirsdag den 1. oktober 2019

Den manglende vilje til at genåbne Irak- og Afghanistankommissionen

Man undrer sig voldsomt, når man læser, at regeringen alligevel ikke vil genåbne Irak- og Afghanistankommissionen trods et klart løfte om det modsatte før valget. Det er et klokkeklart løftebrud, for det var netop den historiske forståelse af beslutningsprocessen, der var interessant. Tildelingen af næser er det ikke, for flere af dem, der traf beslutninger er nok i dag beskæftiget i andre jobs. Men en MEGET vigtig brik i forståelsen vil nu mangle.


Selvom der nåede at blive lavet en preliminær udredning, så er det fulde kommissionsarbejde lukket ned af V-LA-K-regeringen MED støtte fra DF. Det er interessant, at man fandt det nødvendigt, at lukke dén kommission ned. Det var ellers vigtigt for demokratiet, at man kunne få fastslået dels hvordan vi rent politisk bør vedtage kommende indsatser, men også, at man bør kunne være helt sikker på, at relevante udvalg får de rigtige oplysninger.

Her skal man huske, at en sådan indsats i forvejen er underlagt tavshedspligt, af strategiske grunde. Det er således IKKE risikoen for læk, der kan være grunden til der sker fejl. Helt konkret var det jo netop en rolle som hundens hale, der gjorde, at vi blev involveret i både invasionen af Irak og Afghanistan. Anders Fogh Rasmussen ville - uanset omkostningen! - føje den daværende amerikanske præsident, og så var alt åbenbart tilladt.

Det er af yderste vigtighed, at folkeretten er grundlaget for enhver beslutning, og ikke hvad en siddende amerikansk præsident mener om sagen.

Vi ser jo allerede kimen til næste dumhed, for når Amerika kalder, så er det som om vi ikke rigtig kan finde ud af, at sige fra. Vi bør kunne mane til besindighed i en klog alliance, og NATO viser i forvejen sine svagheder, når den siddende generalsekretær har mere travlt med at føje Trump i sin våde drøm om flere penge end at forholde sig nøgternt og sagligt til den geopolitiske situation.

Vi andre tænker jo, at det NETOP kan blive det interessante med et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde, at vi måske kan frigøre os fra denne amerikanske tænkemåde. Ikke fordi der ikke må samarbejdes hen over Atlanten, men ganske enkelt fordi det virker som om Washington udstikker nogle ordrer uden at tage hensyn til mere nuancerede militære og politiske analyser af det konkrete problem.

Det er virkelig sørgeligt, hvis støttepartierne bøjer sig for Socialdemokraternes manglende vilje til at genåbne denne kommission, og jeg mener IKKE man kan feje dette ind under gulvtæppet med påstanden om, at hændelserne ikke længere giver mening at analysere. Det lugter af magtfuldkommenhed, og det er bestemt ikke kønt.

Rigtig god dag til alle bloggens læsere. :-)

Ingen kommentarer: