tag:blogger.com,1999:blog-7685875104504229068.post7436757142921241325..comments2023-06-21T05:36:12.568+02:00Comments on Den socialliberale politiske blog: De nærgående spørgsmål til ministreneHenrik V Blunckhttp://www.blogger.com/profile/17977028543812049468noreply@blogger.comBlogger1125tag:blogger.com,1999:blog-7685875104504229068.post-40402149559201961212018-02-01T06:12:17.940+01:002018-02-01T06:12:17.940+01:00Samrådet gik jo som man kunne forvente. Lars Løkke...Samrådet gik jo som man kunne forvente. Lars Løkke Rasmussen ville ikke svare på flere af spørgsmålene, men der var faktisk én ting som var langt mere sørgelig. Enhedslistens Maria R Gjerding smed faktisk det bedste argument for samrådet direkte i afløbet, da hun begyndte at tale om, at statsministeren var statsminister 24/7, og at alt skulle lægges frem, så befolkningen kunne vurdere.

Sikke noget bavl!

Det er så super irriterende, når man ser flere af medlemmerne af Enhedslisten komme med den slags vrøvl. Man vil hæve den etiske fane, at det bliver praktisk umuligt for ALLE at leve op til, og man søger direkte efter enkeltsager, hvor man kan udfordre en minister til et niveau hvor man skal være fuldtidsbeskæftiget bare for at vurdere lødigheden af selv spørgsmålene...

Det er klart, at man kan gøre dette. Det skyldes dels, at man har græsrødder, som med glæde serverer kritiske spørgsmål, og hvis det endelig kommer til relationer, så tror jeg næppe Enhedslisten skulle spørge for meget, for Enhedslisten har mange kilder på den yderste venstrefløj, hvoraf en del bestemt ikke holder sig tilbage fra at rykke demokratiet fra en debatspalte ud til gadens parlament. Det er ikke fremmed for et parti, som har haft revolution på sit program, og som ikke åbenlyst vil deltage i noget som helst, fordi de altid kan finde et hul i osten.

Det er super ærgeligt, at man ikke fastholdt fokus på det reelle, nemlig - som Jarl Cordua også sagde på DR2 i Deadline - den moralske habitus som statsministeren har haft. Der er en lang liste af ting, hvor befolkningen har en mavefornemmelse af, at der er noget, der er fejet ind under gulvtæppet. Hvis dét havde været fokus, var man nået længere, men offentliggørelse af alenlange lister er - undskyld sproget - det rene flueknepperi!

Super ærgeligt...Henrik V Blunckhttps://www.blogger.com/profile/17977028543812049468noreply@blogger.com