Jeg blev noget overrasket da jeg i dag hørte om man har etableret en såkaldt forsoningskommission på Grønland for at se på relationen til Danmark. Det kan til tider godt være en smule anstrengt at tænke på Grønland, for vi skal altid høre om hvordan dette drukfældige folk har det så slemt, og når kassen så er lukket op, og der er kommet endnu et tilskud, så er der ro på bagsmækken - for en alt for kort stund.
Jeg beklager hvis jeg udtrykker mig for direkte. Jeg har STOR sympati for situationen med Thule, stor sympati for at et folk som lever i en så yderlig ramme af vejr- og vindskalaen naturligvis godt kan blive ramt af depressionslignende tilstande.
Når alt kommer til alt må vi dog kræve, at Grønland også begynder at erkende hvor stor en hjælp de har fået. Danmark har IKKE været et herrenvolk i den forstand vi kender det fra andre kolonimagter - og hvis ikke man vil erkende det, så er der ikke meget grundlag at bygge forsoning på.
Det jeg blev mest overrasket over var, at jeg rent faktisk var enig med vores statsmoinister, Helle Thorning Schmidt. Hun har ganske fornuftigt sagt hun ikke ser grund til at smide danske midler i en forsoningskommission, for 'vi har ikke brug for forsoning.'
Jeg er fuldkommen enig.
Hvad tænker du? Kommentarfeltet bider ikke. :-)