Meningsmålingerne tager ofte fejl - her er en af grundene

Når jeg bruger denne overskrift, så skyldes det, at jeg selv har bemærket en af fejlene ved meningsmålinger, og det gælder ikke kun inden for politik. Hvis du er medlem af flere meningsmålingspaneler, så har du sikkert bemærket, at du nogle gange bliver sendt videre til nye målinger.

Når man politiserer konkrete tal

Under forhandlingen om F1 om resultater på udlændingeområdet og nye mål, var der en interessant ordveksling mellem Radikale Venstres integrationsordfører, og så Liberal Alliances ordfører, Joachim B Olsen.

Mon ikke politikerne trænger til en god sommerferie?

Nu hvor vi i den forløbne uge fik en interessant diskussion om ordet "rødbrunt", så er der vist ved at vise sig en vis metaltræthed hos regeringen og måske også begyndende symptomer på hedeslag blandt politikerne. Det er nemlig lidt tankevækkende, at man i en tid hvor intolerancen næsten ikke kender nogen grænser, kan begynde at diskutere noget så overfladisk som en farve-metafor brugt af de Radikales formand, Morten Østergaard.

Best practice - Liberal Alliances buzzword

Liberal Alliance har for længst introduceret et buzzword i dansk politik, som mange ikke rigtig bryder sig om, nemlig 'hvis alle kommuner agerede i forhold til best practice.'

Ideen er ikke helt ny. Den var faktisk også en del af Anders Fogh Rasmussens budskab dengang den forhenværende statsminister introducerede tanker om effektiviseringer af bl.a. selvangivelsen da han var skatteminister under Poul Schlüter...

Statistik og undersøgelser

Det er et velkendt fænomen, at der findes tre former for løgn:

• Løgn


• Forbandet løgn


• Statistik

Denne formulering hørte min far da han var i gang med statistik på HD-studiet for en del år siden.

Det kræver måske en forklaring.

Når et emne skal undersøges, findes der flere måder at spørge på. Hvis et spørgsmål "farves" kan dette alene betyde, at resultaterne ændres i en bestemt retning. Denne tendens ses i en del undersøgelser fra private bureauer, som gerne vil have et bestemt budskab frem.

Hvis du gerne vil vide noget om de unges forbrugsmønstre er én vinkel at spørge de unge selv. De SU-studerende vil, nærmest pr. definition, gerne have flere penge at leve for. Hvis du spørger dem vil svarene derfor typisk tage udgangspunkt i dette scenarie.

Hvis du derimod spørger café-ejere kan det være de har en anderledes vinkel.

Hvis du spurgte bankrådgivere ville de kunne give rent faktuelle oplysninger da ganske mange unge er udstyret med et Dankort - og dette kan stensikkert afsløre, at der er forskel på brugen af kortet i en Bog & Idé forretning og den lokale café.

Dette er IKKE en diskussion om SU-beløbet, men et eksempel for at belyse den indlysende forskel i HVEM du spørger. :-)

På samme måde har det tit overrasket kommentatorer i det politiske miljø, at folk - selvom statistikere lover dem anonymitet - typisk ikke vil indrømme hvis de stemmer på Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Dette har talrige gange bevirket, at fremgangen for partierne har overrasket på selve valgdagen, ganske som vi før seneste valg nok havde en del fra den røde blok som gerne ville svare, at de stemte på Venstre eller Konservative for at medvirke til en statistik som kunne friste daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, til netop at trykke på valgknappen.

Så hvordan du bruger statistik og undersøgelser afhænger i meget høj grad dels af hvor mange mennesker der er blevet spurgt, men også af hvordan spørgsmålene er blevet formuleret.

Det er intet under, at statistikere er nødt til at bruge BÅDE en matematisk usikkerhed, men så sandelig også en del mere tid på måden at spørge på for at få et objektivt svar, for hvem vil dog være et dumt svin i en telefonsamtale hvis der spørges: "Synes du ikke også, at...."? Vi er jo høflige mennesker, der er godt opdragede hjemmefra.

Husk ovenstående næste gang du læser undersøgelser og statistikker. Der KAN være gode grunde til konklusionerne virker lidt spøjse engang imellem. :-)