Klapjagten på den konservative formand

De Konservative kunne knap nok få en ny formand i stolen før journalisterne gik i gang med aktindsigter i Viborg kommune for at se om de kunne finde noget at hænge nye spændende artikler op på. Det var hvad alle havde forventet.

Hvad man derimod ikke har taget højde for hos journalisterne er dynamikken hos vælgerne. Dem som stemmer på de Konservative - og tidligere har gjort det - vil blæse på flueknepperi om en sponsorkontrakt er formuleret på den ene eller den anden måde.

Læs lige dén sætning igen.

Det er nemlig nok god journalistik at søge efter nålen i høstakken, men mon ikke flere er langt mere positive over for en Lene Espersen som politisk ordfører end hvorvidt Søren Pape Poulsen kunne have en øv-sag mens han var borgmester?

Faktisk kunne man påstå, at hvis ikke der var mindst én øv-sag, så havde det nok været en meget passiv borgmester... :-)

Det ligger i borgmesterjobbet, at man har en udfarende opgave foran sig. Der er en by der skal markedsføres på mange fronter. Jobmæssigt, handelsmæssigt, økonomisk, i forhold til trafikplaner m.v. Altsammen opgaver der skaber vindere og tabere. Ikke fordi man ønsker det skal være sådan, men simpelthen fordi vi mennesker bliver skuffede når vi ikke vinder.

Så mens journalisterne tror de saboterer de Konservatives sommergruppemøde, så sker der faktisk det modsatte. :-)

Min mavefornemmelse var straks god da jeg hørte, at man påny satser på Lene Espersen, for hun er en smadderdygtig kvinde, og det siger jeg direkte, for det var jo ikke realiteter der gjorde hun blev gået. Sagen om prioritering af en ferie frem for en opgave hvor hun kunne møde Clinton var jo en ikke-sag. Allerede dengang nævnte jeg, at man sagtens kunne have en fungerende udenrigsminister i en fraværs-/ferieperiode, og det var simpelthen useriøst at man ikke løste dette effektivt under en VKO-regering.

Så det er kun positivt de Konservative begynder at vise muskler. Det er vejen frem.

God weekend til alle. :-)

Lars Løkke ligger som V+K+O har redt

I dag er følgende indsendt til BTs debatredaktion:

Det var åbenlyst for enhver at en regering bestående af V+K samt Dansk
Folkeparti ville blive metaltræt. Traditionelt har 80'erne været
betegnet som fodnotepolitikkens tidsalder. Årene siden Fogh overtog har
på præcis samme måde være fodnotepolitik - blot med xenofobiske undertoner.

Prisen for magten er høj når oldfruen skal behages, og det har Lars
Løkke måtte sande efter Anders tog afsted til NATO. Dybest set er de vel
også ved at indse, at skulle de næste fire år foregå i samme
konstellation kunne de lige så godt give slip. Ministerpensionerne er jo
i hus, og four more years vil nok koste en del på stresstabellen. Selv
den labre nordjyde (Lene Espersen) ligner jo i dag en hængt kat efter de
opslidende bataljer med presse, ferier m.v.

Bagom krisen hos de Konservative

Når man skal forstå krisen hos de Konservative er det vigtigt at se længere frem end det almindelige spin om Lene Espersens rejser. Der er nemlig langt mere vigtige grunde til at krisen opstår netop nu.

Nok er nok - Liberal Alliances succes
Gitte Seeberg startede en proces dengang hun forlod de Konservative. Mange var enige med hende, og processen med politisk uenighed med kursen hvor de Konservative gav køb på konservative værdier for at tækkes støttepartiet, Dansk Folkeparti, var afsløret. Der var sat ord på den mavefornemmelse mange følte - "nok er nok".

Traditionen fra historien
Det mange af os i dag kender som "de Konservative" hed før "Det Konservative Folkeparti" - og startede grundlæggende med at hedde "Højre"

I et gammelt parti er det ofte svært at vinde gehør for nye ideer. Det er derfor flere partier har gennemlevet brydninger. De Radikale udløb fra Venstre, SF fra kommunisterne, DF fra Glistrup-doktrinen i Fremskridtspartiet mv.

Bagom krisen
Lene Espersen havde visioner, og leverede en - med konservative øjne - glimrende landsrådstale. Hun har gjort det næsten umulige: styret uden om en frontal krise med Pia Kjærsgaard, der ellers var forventelig da hun tiltrådte.

Lene har formået at samle tropperne på flere område. Konservative ministre som havde gjort rigtig dårlige fodfejl blev omrokeret i en situation hvor vi andre ville have fyret dem, og fundet nye kræfter. Hverken Lars Barfod eller Brian Mikkelsen havde nogen som helst fornemmelse for tidligere resortområder, men blev fredet.

Takken for dette er ikke desto mindre, at falde Lene Espersen i ryggen på et tidspunkt hvor det nu er hendes spindoktor der er på ferie i Thailand...

Det bliver ikke spor kønnere af at der ikke er en eneste som ringer til Lene så hun f.eks. kunne give et telefoninterview. Ej heller en Eneste veteran som bakker op offentligt. Veteranerne er nemlig stadig mavesure over Per Stig Møller blev rykket rundt.

Magt korrumperer, og der er åbenbart ikke nogen der skal have klinket noget i en tid hvor det er nemmest bare at bakke op om kritikken som flere lokale partiformænd har gjort de seneste dage...

Det er er skoleeksempel i meget dårlig krisehåndtering og manglende lojalitet og anstændig kommunikation. Hvem der nogensinde kan tro det kan omvende vælgere med ellers konservative holdninger er, for at sige det meget mildt, svært at se...

Regeringen kørt fast

Ganske som det var forventet, blev støttepartiet Dansk Folkeparti vækket af udmeldingen fra Lene Espersen. Nu viser det sig, at regeringen virkelig er kørt fast, for nu begynder meldingerne at komme: "det opdager hun når den politiske hverdag starter i den nye uge"....

Oversat til rent dansk betyder det, at Dansk Folkeparti forventer behørig respekt, og udmeldinger i stil med hvem der skal med i en regering (med ministerposter) har rystet hjemmehjælperen fra Gentofte. Hun er, mildt sagt, tøsesur og fornærmet.

Udmeldingen fra Lene Espersen er IKKE stemmefangst i Liberal Alliances rækker, men derimod et frontalangreb på de konservative medlemmer som, midlertidigt, fandt en protest-platform i Dansk Folkeparti. Når de Konservatives profil skærpes genfinder de medlemmer som tidligere følte at konservative værdier blev solgt i samarbejdet med både Venstre og Dansk Folkeparti.

Så mon ikke landsmødet har vækket de borgerlige stemmer? Det er i hvert fald bedre for retorikken hvis de Konservative bliver større, og Dansk Folkeparti kommer tilbage til en mere "naturlig" størrelse. Det er jo gået op for de fleste hvordan menneskesynet er blevet under den VKO-regering vi har måtte leve med alt for længe her i landet...

Et møde Lene Espersen HAR tid til...

Det var da glædeligt at konstatere der endelig er et møde udenrigsminister Lene Espersen har tid til. Nødhjælpen til oversvømmede områder er da bestemt vigtig, og der er ingen tvivl om at det er en sag for både udviklingsministeren og udenrigsministeren at nødhjælp ikke lander i de forkerte hænder.

Når menigmand konfronteres med krav om leje af både fordi spekulanter udnytter situationen, så er det bestemt på tide at råbe vagt i gevær. Det ville svare til at tillade to priser på paraplyer - den ene i tørvejr og den anden i regnvejr... :-)

Så i en tid hvor alle snakker om ferier kan vi nu altså også glæde os over det er så stor en nyhed at vores udenrigsminister kommer til møderne, at det får pressetid når hun ikke holder ferie.

Kunne ikke lade være med at drille med dette lille indlæg. ;-)

Påske-fejlen bliver nu rettet...

Påske-fejlen bliver nu rettet. I dagens nyheder kan vi nu se, at Udenrigsministeren erkender en interesse i at lære sin amerikanske kollega "bedre at kende".

Bedre sent end aldrig... ;-)

Omvendt kan man så også sige, at det rent politisk gavner den amerikanske ledelse mere end den danske. Under BP-krisen har Obama talt meget om hvad de VILLE gøre, hvor længe de VILLE blive ved, men den menige befolkning ser ikke den nødvendige handling - og det er dybt frustrerende for Obamas præsidentembede. Fra at være den mest populære mand ved sin tiltrædelse er han begyndt at vandre i den tyndslidte ende af meningsmålingerne fordi folk ikke fornemmer den nødvendige prioritering af problemet med BP.

Så er det jo ganske naturligt at ville lade klassens pæne elev få et møde med sin udenrigsminister, fordi det så bagefter kan bruges til at fortælle, at der bindes bånd med både store og små lande.

Dét som med vore øjne er en stor begivenhed er altså kun et mindre møde, hvilket den halve time (måske tre kvarter) også vidner om. Enhver véd at de første fem minutter går med høflighedsfraser, lidt tid til at sætte sig til samtalebordet, og så bruges der en masse energi på at få dette til at fremstå som den største begivenhed til dato.

Det er måske også fordi den danske regering har brug for et løft. ;-)

Pia Kjærsgaards belæringer

Pia Kjærsgaards belæringer viser med al tydelighed hvor desperat regeringen er. Når Villy Søvndal bliver bedt om at tage stilling til en udtalelse fra Morten Bødskov, der som bekendt, er socialdemokrat - og medlem af et andet parti - og enten erklære sig enig eller uenig med denne, så bliver det en smule tragikomisk.

Særligt fordi vi i nu rigtig mange år har set Pia Kjærsgaard komme med talrige udtalelser, der har banket folk på plads hvis de har formastet sig til at diskutere mulige reformer blandt regeringens partier. Jeg har senest nævnt Lene Espersen som ét eksempel. Mange andre ministre er blevet belært af DF-formanden, og det næsten umulige er faktisk sket. Birthe Rønn Hornbech siger kun ganske lidt, velvidende at regeringen sikkert bliver nødt til at udskrive valg den dag hun belærer Pia Kjærsgaard omkring det rent juridiske i mange af hendes udmeldinger. Udmeldinger som i øvrigt kun har ét eneste formål: score billige points.

Når Pia Kjærsgaard samtidig roser statsministeren for bortforklaringen om de ufinansierede skattelettelser som om det var økonomisk belæring af Helle Thorning-Schmidt, så er jeg nærmest nødt til at trække på smilebåndet. Særligt fordi det er morsomt man det ene år giver skattelettelser til folk der betaler topskat, hvorefter man skal ud med et påstået ærinde om konvergenskrav. Påståede fordi vi, som bekendt, slet ikke er formelt forpligtede til at overholde de krav, og da i hvert fald slet ikke har modtaget nogen henstilling endnu.

Havde det ikke været mere klædeligt for regeringen hvis de havde tænkt lidt videre, og tænkt en mere social fair plan igennem frem for det hastværk som den hovsa-løsning i virkeligheden bærer alt for tydeligt præg af?

Elementer som differentieret moms har aldrig hastet for regeringen - også selvom enhver med blot den mindste smule matematisk sans kan regne ud, at der vil blive solgt langt flere danske grøntsager, med bedre sundhed til følge, end med den nuværende faste moms på alle varer, som rent faktisk er med til at gøre billige industrivarer (med masser af konserveringsstoffer) endnu billigere i forhold til frugt og grønt. Men så skal vi over i en ny form for tankegang, for så kan vi ikke alene regne med enkelte kasser, men skal så til at tænke tværfagligt.

At det kunne sætte gang i dansk landbrug med yderligere beskæftigelse til følge tænkes der ikke over. At der kommer til at mangle praktikpladser for overhovedet at kunne føre de eksisterende landbrug videre om ganske få år rager politikerne en papand. Det er der ikke mange stemmer i.

Der er heller ikke ret mange stemmer i iværksætternes vilkår, for når folk er så naive at starte selvstændigt i et land som Danmark så skal de tydeligvis kontrolleres i begge ender. Det arbejde der følger med, rent administrativt, at starte sit eget er der ikke mange der gider. På den måde er regeringen, på mange fronter, med til at sikre at vi ikke får ordentligt gang i hjulene. Det hed i 80'erne "pengene har det bedst i borgernes lommer", men vi må sande, at det i det 21. århundrede betyder, at borgerligt tøj åbenbart er uden lommer.

Vi kommer ikke videre med den nuværende regering, og det er heldigvis gået op for mange der før stemte borgerligt.

Formandsskifte gavner intet hos de Konservative

Spekulationen i et formandsskifte gavner intet for de Konservative. Den genopretningsplan blev også forsøgt efter Bendtsen gik af, og vi ser med al tydelighed at vælgerflugten ikke skyldes formanden.

Hvor lidt jeg ellers har sympati for Lene Espersen, der var en - mildt sagt - inkonsekvent justitsminister, så kan jeg kun undre mig over denne pludselige hovsa-løsning nogle er begyndt at tale om. At hidkalde den nye kommissær, som tidligere var en næsten lige så dårlig miljøminister, er at ramme forbi målet.

Problemet for de Konservative er selve politikken. Når man taler med menige medlemmer og folk der ellers stemmer konservativt, så erkender de alle, at ægteskabet med Dansk Folkeparti koster på kerneværdierne i det konservative partiprogram.

Connie Hedegaard vil ikke kunne gøre op med det valg regeringen har truffet. Forskellen mellem regeringen Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen set i forhold til Poul Schlüter-æraen er nemlig selve menneskesynet.

Ingen Konservative vil sige dette offentligt, men de vil gerne stemme anderledes, for de kan alle se det. De konservative kerneværdier trædes under fode af det lille støtteparti der udnytter enhver chance for at hakke på de Konservative.

Se blot på meldingen om efterlønnen. Så fik Lene Espersen på puklen for at nævne, at der var politiske reformer hun gerne ville kigge på. Så skulle hun kaldes til orden af kvinden der altid gerne fremhæver hun var hjemmehjælper. Med hendes menneskesyn kan vi da kun glæde os på de gamles vegne over, at hun ikke længere passer dem...

Ægteskabet med støttepartiet har kostet voldsomt, og det advarede Poul Nyrup Rasmussen også om før valget. Han sagde det fantastisk klart, og han fik ret. Se denne video der med al tydelighed viser perspektivet, som ingen troede på dengang.





Så for de Konservative er der helt andre ting der spøger end diskussionen om hvem der skal lede partiet. Der er et grundlæggende behov for at lave om på tvangsægteskabet, og kan man ikke bevare et anstændigt flertal er det på tide at give op frem for at gå så meget på kompromis.

Det forstår den menige konservative, men tydeligvis ikke toppen af partiet. At skifte kransekagefiguren alene løser intet ved dén fundamentale sandhed.

De lange knives nat hos de Konservative

Et spirende oprør er under opsejling imod Lene Espersen. De Konservative formår igen at være internt uenige om mangt og meget. Parløbet med Venstre under DF's nådige støtte lader til at slide på begge partier.

Jeg indsendte denne "analyse" til TV2's tekst-tv debatsektion, som blev udgivet. Kan ses med direkte skærmklip nedenunder.

De lange kvives nat...
Det kan ikke undre at Lene Espersen sidder usikkert i formandsstolen. Mange konservative havde stensikkert håbet på lidt mindre støvletramp med idealer fra Dansk Folkepartis principprogram. Da Lene Espersen tiltrådte troede flere, at Bendtsen-æraens logren med halen efter støttepartiets luner var overstået. Intet kunne være mere forkert.
Da Anders Fogh fik nye opgaver var den eneste chance for de konservative hvis Fogh havde haft klarsyn nok til at lære af Schlüter-æraen ved at udnævne hende til statsminister i stedet for Lars Løkke. Med de to nuværende Venstrefolk (Lars Løkke og Claus Hjort) i føringen har DF fået endnu mere frit spil end nogensinde før.
Som socialdemokrat kan jeg kun glæde mig over det hele sker for åbent
tæppe. Vi behøver ikke gøre noget som helst for at få regeringen til at
virke utroværdig. Det klarer den helt selv...

Du kan se teksten hér:




Alle ønskes en god søndag. :-)

Det BLEV det kedelige og åbenbare...

Det endte såmænd alligevel med det kedelige og åbenbare i formandskab af de Konservative. Lene Espersen der afløser Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen som justitsminister.

Ingen kunne være mere forundret over det sidste valg end undertegnede. Brian Mikkelsen er godt nok vokset med opgaven, men hvor er den stærke ledelse af justitsministeriet som netop har haft ondt i hele systemet siden Lene Espersen blev justitsminister - senest med politireformen som nu indrømmes først at ville tage "fuld effekt" (hvad det så end betyder) om 2-3 år...

Jo, dansk politik udvikler sig. Det er blevet moderne med kvindelige formænd, og i de Konservatives tilfælde ligger der en stor opgave i at genopbygge den tillid det parti havde i 80'erne.

Held og lykke til dem...