Viser opslag med etiketten demokrati. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten demokrati. Vis alle opslag

tirsdag den 2. november 2021

14 dage til kommunal- og regionsrådsvalgene

I dag er der præcis 2 uger til der afholdes både kommunal- og regionsrådsvalg. Mens dette skrives vil det om 14 dage være tæt på slutspurten på valghandlingen, som slutter kl. 20.

søndag den 24. november 2019

Valgmateriale bliver IKKE videreført som borgerforslag

Jeg vil gerne sige tak til de lidt over 100 borgere, som støttede mit borgerforslag Valgmateriale bør IKKE være undtaget fra "reklamer nej tak". Jeg havde beskrevet mit borgerforslag med disse ord:

mandag den 4. november 2019

Freudian slip fra statsministeren?

Det ligner næsten et Freudian slip fra statsministeren, når man læser partiets nyeste reklame, der nærmest er gået viralt på SoMe, herunder Twitter. Mette Frederiksen citeres for at sige følgende:
"Det, der driver mig som statsminister, er et ønske om at passe på Danmark. Skal jeg gøre det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til."

onsdag den 30. oktober 2019

Anstændigheden har trange kår i disse år

Den opmærksomme læser vil nok have bemærket, at jeg skriver mindre om dansk politik end før sommerferien. Et grundvilkår i disse populistiske tider er, desværre, at anstændigheden har trange kår i disse år.

torsdag den 23. maj 2019

Valgkommentar 11: Politik handler om mennesker - ikke om at mele egen kage

Politik handler om mennesker - ikke om at mele egen kage. Det burde være udgangspunktet for enhver kandidat, der vælger at stille op til Folketinget. Hvis man går ind i politik for at mele egen kage, så ender vi med at få amerikanske tilstande.

lørdag den 27. april 2019

Gør din demokratiske pligt - hvornår bliver en ret også en pligt?

Her ganske få dage før, vi forhåbentlig får en valgkamp, så er der en meget vigtig pointe, som især sofavælgerne bør tage til sig. Stemmeretten er formelt set ikke en pligt her i landet. Vi straffer ikke folk for at være sofavælgere her i landet. Det burde vi måske gøre, og i hvert fald straffer DU dig selv, hvis ikke du tager del i denne yderst vigtige handling i demokratiet.

onsdag den 3. april 2019

En ny tamilsag? Inger Støjbergs løgne i samråd...

Jeg blev ikke spor overrasket, da jeg i dag læste artiklen med titlen Støjberg beskyldes for løgn efter ukendt PowerPoint – sagen kan blive et problem, forklarer analytikerTV2. Jeg havde nemlig bemærket, at Inger viste indtil flere tegn på, at hun løj under flere af de samråd, jeg har fulgt online.

fredag den 8. marts 2019

torsdag den 1. november 2018

Iran-krisen - der ER noget helt skævt med timingen!

Jeg har i dag causeret lidt om emnet demokrati ovre på den private blog, og i den forbindelse skrev jeg dette om attentatforsøget fra den iranske efterretningstjeneste:


torsdag den 25. oktober 2018

Stop drillerierne, og bliv dog voksne!

Selvom jeg før sommerferien udtrykte et varmt håb om, at dansk politik ville blive bedre efter sommerferien, så har det vist sig, at politikerne ikke har lært spor. Det er på høje tid at stoppe drillerierne, blive mere modne - og så præsentere sin EGEN politik!


lørdag den 4. november 2017

Integrationsministerens besøg på Sjælsmark

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at man godt kan komme lidt ud af fatning, når desperate mennesker møder en minister. Senest har besøget på Sjælsmark - som tidligere har været en kaserne, ligesom Kærshovedgaard var et fængsel - fået en hel del opmærksomhed. En stor del af opmærksomheden skyldes til dels, at der var tale om indvandrere.


lørdag den 27. maj 2017

Ulovligheder der fredes

Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg tidligere så potentiale i integrationsminister Inger Støjberg. Meget kan nå at ændre sig på ganske kort tid i dansk politik. Når først man som minister bevidst vælger at gå imod de råd man får fra embedsværket, så er al fornuft forsvundet!

torsdag den 1. august 2013

Snowden og andre whistleblowers

Jeg allerede skrevet lidt om Snowdenmin private blog, men her på den politiske blog vil jeg lige supplere med et par yderligere kommentarer.

For vi må snart tænke os ganske grundigt om hvis vi vil tages seriøst internationalt. Mens alle har travlt med at bakke USA op, er det også tilladt at reagere, og her tænker jeg især på overvågningssagen. Det nytter ikke noget at USA tiltager sig retten til at overvåge os når vi burde være allierede. Det BURDE få EU til at reagere endog meget skarpt hvis vi skal definere den fremtid vores samfund skal stå for.

Med fare for at blive beskyldt for at være anti-amerikansk, så vil jeg hellere sige, at det netop er fremtidsorienteret at protestere højlydt. Vi VIL ikke finde os i det!

Hvad nytter det at vi protesterer imod diktaturer når vi selv render rundt og tjekker hinanden - uden forudgående at informere om det? Det er mistillid af værste skuffe.

Hvad nytter det at tale om et globalt samfund når vi bagefter laver den slags?

Det er et yderst vigtigt spørgsmål politikerne bør forholde sig til. Jo før jo bedre!

torsdag den 15. september 2011

Hvad forstår vi ved demokrati?

Spørgsmålet her på valgdagen hvor valgurnerne åbnes en time efter dette udgives er: "Hvad forstår vi ved demokrati?" Kigger vi på Wikipedia får vi denne definition:

Demokrati (græsk δημοκρατία, kommer af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved Demos, "folket", og ved Kratos, "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes ustandseligt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".


Kigger vi i praksis på den måde vi lader folkestyret arbejde, så melder der sig en masse uenighed og mange soloudmeldinger fra partierne, men når først stemmerne er talt op, så føler de ærede medlemmer af Folketinget sig berettigede til at begrave stridsøksen...

Dagen i dag bliver et skæbnevalg for de Konservative. Enten vi vil indrømme det eller ej, så bevæger dette aldrende parti sig skæbnesvangert tæt på spærregrænsen hvis vi skal tro meningsmålingerne. Liberal Alliances himmelflugt har end ikke fået partiet til at se indad.

Faktisk er det tankevækkende, at Lars Barfod i tirsdagens aftendebat nævnte "vi har tidligere haft en VKR-regering", for faktisk var der tale om et FIRKLØVER bestående af dengang Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti (som Kristendemokraterne hed dengang). De Radikale var dengang støtteparti for firkløverregeringen.

Folk kender ikke deres historie, og et traditionsbaseret parti som de Konservative (tidligere kaldet "Højre") bør kende sin historie - hvis fremtiden skal formes konstruktivt i lyset af de fejl der er begået siden partiet blev stiftet i 1881...

Men lad det ligge. Nu er det befolkningen der vil tale via det kryds de sætter.

Det som til gengæld er vigtigt at huske er, at vores Folketing ikke kun består af folkevalgte. Det er nemlig slet ikke alle der VINDER deres kreds. Mange får kun plads i Folketinget som følge af de såkaldte TILLÆGSmandater.

Ikke at der ikke er mange gode argumenter for forholdstalsvalg m.v., men vi kan ikke komme uden om det pinlige når højt profilerede folk, sågar ministre, ikke engang kan vinde i deres lokale kreds...

Demokratiet er vigtigt, og dagen i dag symboliserer noget helt specielt. Vi går alle ud og tilkendegiver hvad vi mener. Uanset partifarve kan dette enten tolkes som en GODKENDELSE eller en AFVISNING af den førte politik.

For partiernes vedkommende er der mange penge på spil. Tilskuddet til partierne afhænger af antallet af mandater/stemmer, så et godt valg er godt for partikassen mens et dårligt valg vil berøre partiernes økonomi...

Husk, uanset hvad du stemmer, at stemme både med hjertet og fornuften. Du får måske først chancen for at stemme igen om 4 år. Husk, at sofavælgere IKKE har ret til at brokke sig når de ikke gider gøre brug af stemmeretten.

lørdag den 22. januar 2011

Hizbut Tahrir - når had får LOV til at blomstre

Dagens artikel er inspireret af et tweet jeg fik smidt i nakken efter en længere debat om det nyligt afsluttede såkaldte debatmøde Hizbut Tahrir afholdt. Tweetet var følgende spørgsmål:

@henrikblunck_dk Redegør for hvornår og hvordan du mener basale borgerretigheder må formenes usympatiske mennesker. Jeg er nysgerrig. #dkpol


Ret beset er det nemt at besvare, for i den danske grundlov af 1953 står der udtrykkeligt:

Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. (par 67)


Religion kan dermed ikke påberåbes for at forstyrre den offentlige orden.

Endvidere står der også:

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2.
Foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkene, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3.
Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4.
Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5.
Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov.


Disse paragraffer fortæller at alle har ret til at forsamle sig som de har lyst så længe selve formålet ikke er at nedbryde samfundet eller at opildne til vold eller had. De samme paragraffer fortæller også at det ikke er politikerne og/eller regeringen der kan opløse en forening. Det kræver en behandling i Højesteret.

Når en forening opfordrer til væbnet modstand strider dens lære imod de paragraffer du lige har læst.

Når en sådan opfordring gentages flere gange er der tale om en lodret provokation og udfordring af de paragraffer vores demokrati er grundlagt på. Grundloven ER fundamentet for vores demokrati.

Man behøver ikke henfalde til samme retorik som ægteparret Jespersen og Pittelkow i bogen "islamister og naivister" for at kunne undre sig voldsomt over denne provokation mod demokratiet. Uanset hvor fristende det kunne være at henfalde til samme niveau, så er det op til Højesteret at vurdere det lovlige i det budskab der fremføres.

Demokratiet bør aldrig blive en undskyldning for at miste den sans for konstruktiv debat der gerne må være i et samfund. Foreningen Hizbut Tahrir synes at hade vore vestlige værdier, men de må lære, at vores Grundlov står ved magt. Den dag vi underkaster os en religion - uanset hvilken - vil meget være tabt.

Jeg håber aldrig den dag kommer...

mandag den 15. november 2010

Politisk korrekthed?

Politisk korrekthed - et fremmedord for nogle, en standard for andre. For den med demokratisk sans er der en stil vi bruger når vi diskuterer, og den standard har at gøre med erkendelsen af, at ingen bør diskrimineres på grund af sin etniske, seksuelle eller kulturelle/religiøse baggrund.

Det bruger visse xenofober som udtryk for positiv særbehandling, og i deres monologer handler det om at de ganske enkelt ikke forstår begrebet. De vil gerne tale imod indvandring, og hvis du modsiger dem, så bruges "politisk korrekthed" som om DU begår noget udansk ved at påpege fejlene i argumentationen.

Den slags handler om retorik - et fag mange bruger mange år for at mestre, men som kommer helt naturligt hos andre, fordi de har ladet sig skole i dumhedens evangelium. Præcis det samme som dengang amerikanerne holdt slaver fordi de havde den opfattelse at afro-amerikanere var underordnede mennesker. Præcis den samme doktrin som mange andre nationer har brugt til at bekrige hinanden.

Når folk ikke følger demokratiske standarder sker der lynhurtigt det at folk henfalder til negativ omtale af alt der er anderledes end dem selv. Tilsviningen med ordene "politisk korrekthed" er kun en meget lille del af det sørgelige forfald som er sket hos den slags mennesker.

De fortjener faktisk medlidenhed for deres tilværelse må være præget af negativitet, men det sørgelige er jo at den slags mennesker ikke udviser ret meget empati over for andre, og det stiller det naturlige spørgsmål: er der folk der burde have skolepengene tilbage, og lære hvad et levende demokrati egentlig handler om?

Det politisk korrekte ville være at forsøge at tale den slags mennesker til fornuft, men det er en svær opgave da mange er uden for pædagogisk rækkevidde når først fordommene har fået fuldkommen frit spil.

torsdag den 11. november 2010

Demokratiske traditioner

Det er tankevækkende at se hvordan enkelte opfører sig i politiske fora. [Dette har jeg behandlet i vores private blog i artiklen "Usenet - et fremtidsønske"] Demokratisk sans fordrer jo at vi alle forsvarer hinandens ret til at tænke, tro og mene hvad vi har lyst til. Den demokratisk indstillede person forsvarer også modstandernes ret til at have deres mening.

Men der er ved at ske et skred i vores holdning til tingene, for nogle tror de FORTJENER mere plads til deres meninger end det de får, og på dét punkt må vi alle foretage redaktionelle valg. Det gælder både trykte, audiovisuelle og online medier. Det må være kvaliteten i den formulering som afgør om folk skal have plads i det pågældende medie, og ikke bare et sekund-for-sekund millimeterdemokrati.

Regeringen vil nemlig gerne have fri taletid til deres argumenter, men når de så får modstand så opstår der fornyede påstande om hvor røde medierne skulle være - og det hele lugter mest af alt af at regeringen har pokkers svært ved at forklare sin politik. Når oppositionen har en langt mere fornuftig vinkel er det ganske naturligt at de får taletid, og det gør ikke medierne spor rødere.

Sjovt nok er de jo ikke pludselig mere blå (liberale farve) eller grønne (som det konservative logo) når det er socialdemokraterne som sidder i regering og oplever kritik fra de borgerlige, som så kommer i opposition, men det glemmer de borgerlige hurtigt.

Efter snart et årti med borgerlig dominans er der sket et skred, og i dag er det nærmest legitimt at pådutte andre motiver som afslører mere om ens egen mangel på demokratisk sans end nogen reel mangel. Det vil kræve stor pædagogisk sans at få den gode danske ånd tilbage i folks mellemfolkelige samvær. Vi er blevet individualister i et omfang som sørgeligt beviser hvorfor der er brug for et systemskifte.

Når dette systemskifte kommer kunne der forhåbentlig komme en ny og mere frisk duft i bageriet...

God weekend til alle bloggens læsere. :-)

torsdag den 19. august 2010

Lider de Radikale?

TV2News har i Lautrup-Larsens "analyse" en påstand om at de Radikale "lider" sammen med den røde stue som følge af den famøse skattesag...

Definer venligst "lider", for hvordan kunne det være nogen lidelse at vide, at regeringens politik er USPISELIG for de Radikale mens der er nye bud fra oppositionen? Hvordan kan det være en lidelse at pressen kører fælles strategi om at bringe nyheder som handler om alt andet end politik?

Problemet, for pressen, er jo at folk KAN tænke selv, og de ukritiske journalister som i mange år har kørt regeringens politik frem med kun meget lille kritik udfordres jo netop af det faktum, at pressen nu næsten over hele linjen vil stå fuldkommen afklædt når/hvis det viser sig, at der slet ikke VAR noget at komme efter.

Folk der har læst denne blog ved jeg normalt ikke har helt den samme glæde ved programmet "Mogensen & Kristiansen", men Peter Mogensen havde dog modet til at sige sin mening om den sag.

Der er ingen der er specielt glade for sammenkædningen mellem privatliv og politik, men vilkårene er tydeligvis blevet anderledes. Som jeg skrev i artiklen "Politiske realiteter" den 9. august så har vi fået en helt ny måde at køre valgkampe på. Det bliver amerikanske tilstande, og derfor vil mange afholde sig fra at stille op.

Faktum er:

- Hvem vil stille op, hvis deres kandidatur går ud over familien?
- Hvem vil stille op, hvis alle mulige irrelevante sager skal graves frem alene for at tilfredsstille navlepillende journalister som skal hente et par points ved at cementere en politiker alene fordi de ikke kan finde noget politisk at kritisere vedkommende på?
- Hvem vil stille op til en lavere løn når de bagefter forventes at skulle stå til rådighed når som helst, hvis de opnår et ordførerskab?

Det er fint at være politisk aktiv, og vi har brug for flere af dem. Men ved ukritisk at lade journalister fremføre regeringens kritik går de et ærinde som slet ikke var tiltænkt dem dengang de lærte om kildekritik.

Men så BLIVER det sandt, at vi får de politikere vi fortjener, for ingen vil nogensinde udsætte deres familier for den slags behandling - og den demokratiske ånd er den som "lider" langt mere end nogen anden.

Så hvis ordet "lider" skal bruges rigtigt skal man vist bevare overblikket for at se hvor skoen virkelig trykker...

De bedste ønsker for et rigtig godt møde til de Radikale.
Vi håber I får godt vejr. :-)

onsdag den 31. december 2008

Godt Nytår til alle

Godt nytår til alle.

Hermed mit videocast, og min lille peptalk om politik til alle bloggens læsere.





På YouTube beskrev jeg talen således:

Lad os værne om de danske værdier. Sørg for at værne om de grundlovssikrede rettigheder vi har, og stå ved at vi kræver mere end tomme ord og løfter fra regeringen. http://den-danske-grundlov.blogspot.com er bloggen der står ved den danske grundlov, og du er velkommen til at komme med kommentarer.