Viser opslag med etiketten Ny Alliance. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ny Alliance. Vis alle opslag

fredag den 23. juni 2017

Dansk politik anno 2017

Når jeg hører nyheder som Topleders dilemma: Vælger konen frem for Danmark er jeg ikke et sekund i tvivl: det Danmark mine børn vokser op i er ikke det Danmark jeg kendte og elskede. Jeg tror vi alle er med på en styring af såvel antal som vilkår folk kan komme hertil under. Det står udover enhver tvivl, at antallet betyder noget for en ordentlig integration. Men, og det er et meget vigtigt men, det handler også om den måde vi taler om hinanden på. Det kan aldrig styrke integrationen, at vi på forhånd taler grimt om hinanden, vel?

fredag den 2. december 2016

torsdag den 28. august 2008

Liberal Alliance - navn uden mening...

At ændre sit navn fra Ny Alliance til Liberal Alliance ændrer ikke partiet fra en desperat dødsejler og døgnflue til noget liberalt. Tværtimod faktisk. Ganske som Østtyskland kaldte sig Deutsche Demokratische Republik og var ALT ANDET end demokratisk, så er der tydeligvis et behov for at definere hvad liberal tankegang overhovedet er.

Man behøver nemlig ikke selv være liberal for at genkende det liberale islæt. Det er ingen steder nærværende når man foreslår nedlæggelse af efterlønnen. Efterløn er noget folk VÆLGER når de melder sig ind i en a-kasse. Hvorfor man skulle gribe ind i forhold til en opsparingsordning er mig en gåde.

Der er indgået aftaler som man nu vil løbe fra - i liberalismens "hellige navn" (som det åbenbart anses for at være her i det 21. århundrede). Jeg har kun et suk til overs for den slingrekurs med tydelig social slagside. Holbergs "når skidt kommer til ære" synes at passe glimrende på en flok landsbytosser som tydeligvis intet aner om hvad liberalisme og frihed under ansvar egentlig handler om.

onsdag den 13. august 2008

Ny Alliances make-over...

Nu vil Ny Alliance fjerne alt det røde fra sit partiprogram - og blive liberalt centerparti. Lyder temmelig desperat, men også temmelig søgt, at et parti som netop blev skabt for at mindske Dansk Folkepartis indflydelse og skaffe et andet menneskesyn blandt den højre del af det politiske spekter nu skal ud og skrive nyt partiprogram.



Hvorfor ikke få filmen "American Gangster" sammen med 6 hyggelige weekender i selskab med Jyllands-Posten?




Nyt partiprogram er i og for sig nemt nok at skrive, men hvornår kommer det næste hamskifte? Hvornår vil kamælæonen igen skifte farve? Hvad kan vælgerne regne med? Hvor er den grundlæggende berettigelse til endnu et politisk parti som bevæger sig som vinden blæser?

Stort held og lykke med projektet. De får brug for det... ;-)