Når politik ses med fortidens briller

Det er nogle gange en anelse sørgeligt at se, hvordan folk taler om og til vores politikere. Et eksempel er den tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, som ofte får visse personer til at komme med de mest perfide kommentarer. Hvorfor er den politiske debat egentlig blevet SÅ dårlig i tonen?

Kan man prale af at være de unges foretrukne parti?

Spørgsmålet er retorisk, for man kan jo prale af præcis det, man ønsker at prale af. Det har vi for længst konstateret, at USAs nuværende præsident, Donald Trump, gør. Det er nu engang sådan, at unge mennesker meget ofte befinder sig på et plan hvor noget enten er godt eller skidt - helt uden gråtoner og/eller nuancering...

780 indlæg på snart 9 år

Dette er indlæg nr. 780 siden jeg startede denne blog 13. marts 2008. Det svarer til 86 indlæg om året. Om det er mange eller få vil jeg lade være op til jer, kære læsere, at vurdere. Det har i hvert fald været en fornøjelse at dele mange tanker om det politiske med jer - og bloggen fortsætter naturligvis med uforandret energi og virkelyst.

Hvad forstår vi ved demokrati?

Spørgsmålet her på valgdagen hvor valgurnerne åbnes en time efter dette udgives er: "Hvad forstår vi ved demokrati?" Kigger vi på Wikipedia får vi denne definition:

Demokrati (græsk δημοκρατία, kommer af δήμος, démos - folk og κρατία, kratía - styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved Demos, "folket", og ved Kratos, "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes ustandseligt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".

Kigger vi i praksis på den måde vi lader folkestyret arbejde, så melder der sig en masse uenighed og mange soloudmeldinger fra partierne, men når først stemmerne er talt op, så føler de ærede medlemmer af Folketinget sig berettigede til at begrave stridsøksen...

Dagen i dag bliver et skæbnevalg for de Konservative. Enten vi vil indrømme det eller ej, så bevæger dette aldrende parti sig skæbnesvangert tæt på spærregrænsen hvis vi skal tro meningsmålingerne. Liberal Alliances himmelflugt har end ikke fået partiet til at se indad.

Faktisk er det tankevækkende, at Lars Barfod i tirsdagens aftendebat nævnte "vi har tidligere haft en VKR-regering", for faktisk var der tale om et FIRKLØVER bestående af dengang Venstre, Konservative, CD og Kristeligt Folkeparti (som Kristendemokraterne hed dengang). De Radikale var dengang støtteparti for firkløverregeringen.

Folk kender ikke deres historie, og et traditionsbaseret parti som de Konservative (tidligere kaldet "Højre") bør kende sin historie - hvis fremtiden skal formes konstruktivt i lyset af de fejl der er begået siden partiet blev stiftet i 1881...

Men lad det ligge. Nu er det befolkningen der vil tale via det kryds de sætter.

Det som til gengæld er vigtigt at huske er, at vores Folketing ikke kun består af folkevalgte. Det er nemlig slet ikke alle der VINDER deres kreds. Mange får kun plads i Folketinget som følge af de såkaldte TILLÆGSmandater.

Ikke at der ikke er mange gode argumenter for forholdstalsvalg m.v., men vi kan ikke komme uden om det pinlige når højt profilerede folk, sågar ministre, ikke engang kan vinde i deres lokale kreds...

Demokratiet er vigtigt, og dagen i dag symboliserer noget helt specielt. Vi går alle ud og tilkendegiver hvad vi mener. Uanset partifarve kan dette enten tolkes som en GODKENDELSE eller en AFVISNING af den førte politik.

For partiernes vedkommende er der mange penge på spil. Tilskuddet til partierne afhænger af antallet af mandater/stemmer, så et godt valg er godt for partikassen mens et dårligt valg vil berøre partiernes økonomi...

Husk, uanset hvad du stemmer, at stemme både med hjertet og fornuften. Du får måske først chancen for at stemme igen om 4 år. Husk, at sofavælgere IKKE har ret til at brokke sig når de ikke gider gøre brug af stemmeretten.