tirsdag den 15. december 2020

Landet befinder sig i en alvorlig demokratisk krise

Her dagen efter instrukskommissionen har udtalt sin kritiske vurdering af den ulovlige instruks fra den nu tidligere integrationsminister, så har politikerne med al tydelighed vist, at der er problemer med landets demokratiske sans. Det er egentlig en sørgelig sag, for det er efterhånden blevet upopulært, at sige det indlysende, nemlig at loven er bygget på love, og love skal overholdes...

fredag den 4. december 2020

Meningsmålingerne tager ofte fejl - her er en af grundene

Når jeg bruger denne overskrift, så skyldes det, at jeg selv har bemærket en af fejlene ved meningsmålinger, og det gælder ikke kun inden for politik. Hvis du er medlem af flere meningsmålingspaneler, så har du sikkert bemærket, at du nogle gange bliver sendt videre til nye målinger.

torsdag den 26. november 2020

Dagens fire afstemninger i Folketinget angående Minkgate

Før man fatter dom om dagens afstemninger, så var det måske en god ide, hvis folk sætter sig ind i de fire konkrete afstemninger i Folketinget angående Minkgate. Dagens fire afstemninger fortæller nemlig en hel del om præcis HVOR polariserede folketingets partier er om dette emne.

søndag den 15. november 2020

Endnu et afsnit af Halløj på badehotellet i dansk politik

Faste læsere vil måske huske, at jeg 9. marts skrev en artikel med titlen Den ultimative nedsmeltning i Alternativet, da fire MF'ere gik ud af Alternativet, og efterlod Torsten Gejl som eneste medlem af partiet i Folketinget. I går sprang endnu en bombe i historien om Alternativets nedsmeltning, som mest af alt minder om endnu et afsnit af 80'ernes Halløj på badehotellet.

torsdag den 12. november 2020

Minkgate - hvornår lærer S-regeringen at åben kommunikation er nøglen til støtte?

Fødevareministeren Mogens Jensen har parykken i postkassen. Det kan vist ikke formuleres pænere. For 14 dage siden stod ordføreren fra Socialdemokratiet og sagde under F10, at man aktuelt ikke havde planer om at slå alle mink ned. Få dage senere er meldingen, at man nu pga risikoen for mutation af coronavirus var nødt til at slå alle mink ihjel...

tirsdag den 3. november 2020

Politikere ramt af coronavirus

Ironien driver tykt ned af væggene, når man i dag kan konstatere, at flere ministre og folketingsmedlemmer nu er ramt af coronavirus. Først og fremmest skal der dog lyde et varmt ønske om god bedring til alle, der er smittet. MEN...

onsdag den 28. oktober 2020

Den vigtige grønne dagsorden

Den vigtige grønne dagsorden lider lidt her under coronakrisen. Selvom det er forskellige personer, som deltager i hver sine udvalg, så er der en vis forventning hos regeringen om, at man 'lader det ligge' fordi man langt hellere vil behandle COVID19-krisen end forholde sig til de langsigtede mål for klimaet og miljøet.

onsdag den 21. oktober 2020

Fangeflugten - vigtig læring for alle

Bedst som man troede, at tingenes tilstand ikke kunne blive mere underlige, så kom nyheden om, at ubåds-byggeren og drabsdømte Peter Madsen var undveget fra fængslet i Albertslund. Til politiets store ros blev han hurtigt fanget igen, men der er noget læring, som man skal tage ind før det går galt.

torsdag den 15. oktober 2020

Når man forsøger at feje ting ind under gulvtæppet...

I disse uger er det lidt af en udfordring, at være radikal vælger. Der er så meget personfnidder, at man knap orker høre mere om det. Jeg vil ikke konkret skrive noget om hverken den ene eller den anden fløj her på bloggen, men derimod sige et par ord om det VIRKELIGE problem, når ting forties.

mandag den 12. oktober 2020

Regeringen fik sin Arne-pension

Der var nok glade miner her i løbet af weekenden, da regeringen kunne melde ud, at den fik sin Arne-pension med hjælp fra Dansk Folkeparti, da Radikale Venstre ikke gik med på den galej. I den borgerlige lejr havde man længe meldt ud, at man mente, at de relativt nye regler omkring seniorpensionen var tilstrækkelig, men denne fik stor kritik, da mange mente, at man nærmest skulle være døden nær for overhovedet at komme med under seniorpensionen.

torsdag den 8. oktober 2020

Oprydning uden bagatelgrænser

Lederen af Radikale Venstre trådte i aftes af, efter det kom frem, at håndteringen af MeToo-sagen ikke var blevet håndteret korrekt. Ny leder er nu Sofie Carsten Nielsen. Med voteringen 12-4 i et kampvalg mellem Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen var dommen klar. Næstformanden Sofie Carsten Nielsen indtræder som ny formand og politisk leder for partiet.

tirsdag den 6. oktober 2020

En meget tam åbningstale

Der kom to nyheder under en ellers meget tam åbningstale. Det ene en skærpelse af opholdsforbud og straffen for at overtræde dette samt en plan om at friholde syv kommuner fra statslig regulering. Det sidste bliver yderst spændende at følge som eksperiment - det første var forudsigeligt, fordi man gerne vil holde sig gode venner med en opposition, som bliver ved med at kræve konsekvens på justitsområdet...

tirsdag den 29. september 2020

Nye borgerlige sparker fortsat til islam-fobien

Som endnu et bueskud fra Nye Borgerlige, så har Peter Seier Christensen nu givet udtryk for, at truslen fra islam skulle være vigtigere end klimakampen... Der er en væsentlig konstatering omkring broderparret Lars og Peter Seier Christensen, og det er, at Lars fandt sin niche i det liberale budskab gennem alliancen mellem Saxo Bank og Liberal Alliance, og Peter tydeligvis har valgt sin platform med den indre svinehund som laveste fællesnævner.

fredag den 18. september 2020

Fristelsen ved et valg i utide

Der er flere ting, der - rent spekulativt - godt kunne tale for et valg i utide. Dem har vi ikke haft mange af. Ifølge Wikipedia så skal vi helt tilbage til 1990 for at finde et folketingsvalg allerede to år efter foregående...

onsdag den 9. september 2020

Klimakampen - en bunden opgave

Foto: Oplev Vejle

Der kan ikke være nogen diskussion om, at klimakampen er en bunden opgave. Vaget grundlovsdag i 2019 talte sit eget tydelige sprog. Vi kan ikke negligere behovet for både en national, men sandelig også en individuel indsats.

fredag den 28. august 2020

6. oktober - når Folketinget åbner igen

Alle politiske nørder vil huske, at det er første tirsdag i oktober, at Folketinget genåbner til en ny sæson. Alle vil for længst have opdaget, at der ikke har været sommerferie i traditionel forstand. Det er kun en såkaldt 'mødefri' periode, så altså ikke flere måneder, hvor politikerne bare snuer i hængekøjen...

mandag den 10. august 2020

Solstik i dansk politik?

 Her under sommerferiesæsonen, blandt journalister kendt som 'agurketiden', har nogle partier haft de særeste udmeldinger. Lige fra at de mest intolerante, nemlig Dansk Folkeparti, vil være kristendommens bannerfører til at man nu vil have en velfærdsrevolution i plejesektoren efter TV2 kunne dokumentere, at et plejehjem behandlede sine beboere ualmindelig hæsligt. Man havde fra Aarhus kommune brugt energi på, at få stoppet udsendelsen, hvor energien nok var bedre brugt på, at reagere allerede da de første mange klager begyndte at komme ind i kommunens indbakke...

fredag den 10. juli 2020

Brug for bedre ledelse i det offentlige

Plejesvigtet i Aarhus på Kongsgården er desværre ikke noget særsyn. Der er en del som er i branchen af de forkerte grunde. Det er ikke omsorgen for andre som er den primære ledestjerne - og det gælder både på gulvet, men også i ledelsen. Det har vækket en debat, som desværre er lige så gammel som jeg selv er, og jeg nærmer mig de 50...

mandag den 15. juni 2020

Vi mangler positive vinkler på tingene her i landet

Bedst som man glæder sig over en positiv ting, så minder nogle altid om, hvad der ikke skete. Det kunne fx være demonstrationen mod racisme, som er et positivt signal. Hvorfor protesterede man ikke også dengang [indsæt selv kæphest! 😇]? Når man aftaler en løsning på et problem, hvorfor var der så ikke også en løsning for en anden gruppe?

onsdag den 10. juni 2020

Renovering af skinner på små regionsbaner

Her i Region Sjælland er der flere strækninger, som trænger til en renovering af skinnenettet, og der er en kæmpe diskussion om det kan betale sig at renovere skinnerne på nogle af del-strækningerne. Vanetænkningen har, som altid, rigtig gode kår. Det er blevet politik med bagudskuende analyse af situationen...

tirsdag den 2. juni 2020

Den amerikanske valgkamp bliver grim!

I morgen er der fem måneder til valgdagen, hvor den demokratiske kandidat, Joe Biden, stiller op for at vælte den republikanske præsident, Donald Trump. Det har hidtil været en ganske grum affære, og det kan kun blive værre. Meget værre, faktisk, for der er en hel del på spil for republikanerne.

mandag den 1. juni 2020

Lykkepartiets intro fredag og regeringens pressemøde

Fredagen tiltænkt fejring af ankomsten af et nyt parti, og det længe ventede pressemøde med statsministeren, der ville fortælle om mulig genåbning af de danske grænser. De to ting havde meget forskellige udfald...

mandag den 18. maj 2020

Med lov skal land bygges - og ministerium styres

Inger Støjberg bliver i denne tid eksamineret for sin rolle i det hun gerne vil kalde barnebrudssagen, men som rent faktisk hedder instrukskommissionen. Faste læsere ved måske, at jeg i sidste måned anmeldte bogen Når embedsmænd lovgiver, og i den bog er der én ting, der lå helt fast. Et ministerium styres af lovgivning.

fredag den 15. maj 2020

En tynd kop the - partilederdebatten i aftes

Uden at skulle gå helt ned i en ord-for-ord gennemgang, så kan man konstatere, at der kom meget lidt nyt ved aftenens partilederdebat, der blev samsendt på DR1 og TV2/TV2 News, sendt fra Statens Museum for kunsts lokaler.

fredag den 1. maj 2020

Efter aftenens ramadanmiddag

Der blev i aftes afholdt en ramadanmiddag, som skulle være en glædelig online sammenkomst, hvor flere hundrede var i hver sine hjem, forbundet via et online medie, Zoom. I disse coronatider et lyspunkt for folk, som - ret naturligt - kan savne 'almindelige' sammenkomster.

tirsdag den 21. april 2020

De gode forslag drukner i små smarte bemærkninger

Den vågne læser vil bemærke, jeg i ordvalget i min overskrift lægger mig tæt på HM Dronningens nytårstale, dengang hun talte om 'vores små dumsmarte bemærkninger'. Det er meget bevidst, for jeg har bemærket en sørgelig tendens på de sociale platforme, som de facto gør, at forandringer aldrig får lov til at vokse, fordi nogle spiller med de sædvanlige smarte bemærkninger. De er i hvert fald pokkers smarte ifølge afsenderes egen opfattelse...

søndag den 19. april 2020

Når Coronakrisen er ovre...

Når Coronakrisen er ovre, så trænger vi altså til en samtale om det danske mindset. Vi har engang imellem en defaitistisk tilgang til tingene, som virkelig kan være en udfordring...

torsdag den 19. marts 2020

Coronakrisen afslører væsentlige mangler i krisehåndteringen

Der er slet ingen tvivl om, at befolkningen naturligvis SKAL respektere de råd, der gives i forbindelse med Coronakrisen. En af dem er bl.a. at holde sig orienteret på hjemmesiden coronasmitte.dk. Dog er der en væsentlig ting, som er blevet afsløret under denne krise, og det gælder kommunikationen fra politikere og myndigheder.

mandag den 9. marts 2020

Den ultimative nedsmeltning i Alternativet

Lad det være sagt med det samme: dagens nyhed er ingen spøg. Det er en sørgelig udstilling af et parti med gode ambitioner, som imploderede efter formandsvalget i februar. Den nye formand, Josephine Fock, må virkelig føle sig dybt til grin. Hun ofrede en stilling ude i det private erhvervsliv for at blive formand for et parti, som i dag har foretaget den ultimative nedsmeltning. Fire af partiets medlemmer har i dag udmeldt sig af Alternativet, så partiet i dag kun har et medlem på Tinge...

torsdag den 5. marts 2020

Læserbrev: Lighed for loven

Der er i dag afsendt dette læserbrev om den nuværende situation i dansk politik:
Når lighed for loven er glemt

Vi har et demokratisk problem her i landet. Mens alle hygger sig med kommentarer om den tossede præsident i USA, så er der sket et skred i det danske samfunds værdier, og den måde vi agerer med hinanden på. Vi har glemt at tale ordentligt om, til og med hinanden, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kan genfinde denne værdi, når først den er smidt bort.

Værdipolitik

Det første skred er, at der er blevet sat lighed mellem værdipolitik og udlændingepolitik. Når jeg, som danskfødt, bliver spurgt til hvad der er danske værdier, så tænker jeg fx ligestilling, solidaritet med de svageste, ærlighed, retfærdighed for alle - herunder lighed for loven uanset ens baggrund - og så især, at vi som land er imødekommende og varme i vores syn på verden omkring os.

Mange har joket med Poul Nyrup Rasmussen, der udtalte de berømte ord om Dansk Folkepartis politik: "Stuerene, det bliver I aldrig", og det især efter, at det meste af folketinget i dag abonnerer på netop det nysprog, som DF har introduceret i takt med, at V og K brugte dem i konkrete politiske forlig siden Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2001. I takt med, at DF er blevet lukket ind i varmen, er kravene kun blevet skarpere, og ligeså retorikken. For hver gang man har nået et skridt, har man allerede vidst, at salamitaktikken lå lige for.

Nu hvor vi i dag står med den udfordring, at man i dag kan tale negativt om alt hvad der bare har det mindste med noget muslimsk at gøre, så er glidebanen skabt. Nu er ytringsfriheden blevet til en ytringspligt hvor nogle føler sig kaldet til, at tilsvine andre mennesker alene baseret på religion. Hvor man i 90'erne ville blive kaldt landsbytosse, hvis man begyndte at diskutere omskæring, så er omskæringen af kvinder pludselig blevet til en diskussion om omskæring af mænd, velvidende, at en del af denne diskussion nu også rammer jøderne, der lever i al fredsommelighed her i landet.

Debatten var rendyrket provokation til at begynde med, og det er på høje tid at kalde dette bluff, for vores samfund har et fundamentalt problem nu hvor alle er begyndt at synge den samme sang uden nogensinde at tænke nærmere over, at politik ikke burde være detailstyring ned til sågar folks kulinariske præferencer.

Skyd bare budbringeren

Gennem historien er det velkendt, at man gerne skyder budbringeren under diverse påskud, men historien validerer filosoffer og tænkere for, at de ikke tier bare fordi det er det nemmeste. Vi kunne alle tie stille og leve udmærkede liv, men tjener det virkelig demokratiets grundlæggende værdier, hvis vi bare bliver ved? Skal vi til sidst smide Karnovs lovsamling ud af vinduet, og bare nøjes med mavefornemmelser og synsninger?

Vi trænger til den gode dialog med hinanden om den retning vores samfund skal tage, og lige nu må jeg erkende, at stoltheden ved at kalde sig dansk, når jeg hører den verbale voldtægt nogle begår med deres hadefulde ytringer er lidt for kvalmende. Jeg håber alle vil huske, at taler vi bare en lille smule pænere sammen med hinanden - og især om hinanden - så er der meget at vinde, og så kan vi igen være et fælles folk, der stolt tager sig af hinanden, uanset om naboen hedder Mads eller Muhammed, Sanne eller Sara.

Henrik V Blunck
Politisk blogger og kommentator

Fortsat god dag til alle bloggens læsere. :-)

mandag den 24. februar 2020

Når politik bliver ren populisme

Det er ret kendetegnende for mange af de forslag, som dukker op med regelmæssige mellemrum, at det er populisme garneret med relativt logiske argumenter, som bagefter får lov til at stå alene, og alt for ofte uimodsagt - både af de danske medier, men desværre også politikerkolleger, som ved bedre...

søndag den 23. februar 2020

Snart ni måneder siden seneste folketingsvalg

Den 5. marts vil det være ni måneder siden, vi afholdt folketingsvalg her i landet. Kravet var ganske entydigt: befolkningen ønskede en ny kurs. Regeringen elsker at fremhæve klimaloven som første skridt, men faktum er, at handlingsplanerne til den grønne omstilling lader vente på sig.

torsdag den 23. januar 2020

Partilederdebatten tirsdag - ros til Uffe Elbæk

Alternativets grundlægger og afgående formand, Uffe Elbæk, var tirsdag meget rørende i sin tak til partilederne i partilederdebatten. Han valgte at gå 30 sekunder udover sin taletid med en ros til alle folketingets partiledere. Det var et sjældent positivt syn, at opleve den positive modtagelse dette fik fra blandt andet statsministeren og oppositionens leder.

tirsdag den 14. januar 2020

God vind til Kristian Jensen

Nyheden om, at Kristian Jensen kan være på vej ud af dansk politik kan næppe være den helt store overraskelse efter desavoueringen fra Venstres ledelse. Man skal ikke have fulgt politik ret længe for at se, at situationen blev umuliggjort efter den tidligere finansminister blev undsagt efter, at have foreslået, at en 10 års reformplan skulle vedtages bredt med deltagelse af en bred palet af partier.

mandag den 6. januar 2020

Et nyt år - nye muligheder, men også nye trusler

Vi nåede knap at skyde det nye år ind før tanken om nye muligheder også medførte nye trusler. De fleste har sikkert hørt om amerikanernes likvidering af den iranske generalmajor for et par dage siden. En chokerende udvikling i et Mellemøsten, som i forvejen har været på kogepunktet efter Tyrkiets invasion i Syrien...