Har du brug for en ny mobiludbyder?
Telmore Mobilabonnement med Play

søndag den 26. juli 2009

Sørens kamp mod kræft

En af vores gode veninder, Louise Liv, har en kræftsyg ven oppe i Farsø, som hedder Søren Lapirtis. Han er 37 år, gift med Mette. De har sammen 2 piger: Caroline på snart 7 år og Mathilde på 3 år. Søren er ikke nogen helt "almindelig" mand, for han har tidligere været aktiv håndbold- og fodboldspiller i Farsø. Han og familien har altid været og er stadig meget aktive i foreningslivet, hvor de er klar med frivillig hjælp. Nu har venner valgt at vende situationen, og give lidt tilbage ved at støtte op om en indsamling til hans behandling i Tyskland.

De har startet flere ting op i en tid hvor vores sundhedssystem åbenbart melder pas:



Læsningen af Sørens sygdomsforløb er hjerteskærende, og det er voldsomt skuffende at et system som koster os skatteborgere voldsomme formuer er så DÅRLIGE når det kommer til at undersøge behandlingsMULIGHEDER.

Sagen er for vores vedkommende tæt inde på livet fordi vi også har oplevet behandlingsFEJL og manglende rådgivning og vejledning inden for meget nære rækker. Den slags er IKKE acceptabelt i et samfund, som ofte praler med at have et super behandlingssystem.

Uanset din egen situation kan du tilmelde dig Facebook-gruppen, og opmuntre andre til også at blive medlem. Vis Søren, Mette, Caroline og Mathilde, at du støtter dem i denne tid. Det behøver ikke kun være finansielt. Vi ved alle, at mange er hårdt pressede. Men skabe opmærksomhed om sagen er ganske gratis, og derfor handler det om at sprede rygtet så vidt og bredt som overhovedet muligt.

Du er velkommen til at skrive i kommentarerne hvad DU har gjort, og du må gerne linke til indlæg du evt. selv har skrevet for at skabe opmærksomhed om sagen.

Alle ønskes en god søndag. :-)

søndag den 19. juli 2009

Muslimernes syn på Irak, Iran m.v.

Herboende muslimer siger ikke ret meget om Irak. Vi hører ikke særligt meget om "invasionen" der fjernede Saddam Hussein, og nu har skabt et meget turbulent område som truer med at gøre Mellemøsten endnu mere usikkert end nogensinde før. Herboende muslimer vil ej heller fortælle ret meget om hvad de mener om Iran, og demonstrationerne mod præstestyret.

Måske af frygt for repressalier, men måske også af ren magelighed?

Ingen véd det, for tavsheden er larmende. Det samme gælder når Rafsanjani går på talerstolen i Iran. Han får LOV til at sige sin mening, hvorimod vi herhjemme har nogle emner som nærmest må betegnes som "varme kartofler" — upopulære. Upopulære fordi det er emner som kan belyse den dobbelt-identitet som mange andre sagtens har kunne forlige sig med.

Når en jugoslaver finder sig til rette i Danmark, passer sit arbejde, taler dansk, passer godt på sine børn, og lever et hele vejen igennem anstændigt liv, så er der ingen der rynker på næsen. Danskerne ER et venligt folk.

Hvorfor skulle det være farligt at tage stilling til de hjemlige egnes konflikter? Hvis demokratiet er begyndt at synke ind i de sind som gerne skulle være i gang med en integrationsproces, så er det vel også velkomment at DELE erfaringerne fra sit hjemland?

Hvorfor ikke? Jeg ser ikke kineserne være spor kede af deres dygtige madkultur når de åbner gode restauranter. Jeg ser ej heller folk være spor bange for at tage stilling til alt muligt andet, så hvorfor er kulturspørgsmål blevet et tabu?

Dét er det mest tankevækkende, netop nu.

søndag den 12. juli 2009

Klimakonferencen og agurketiden

Der er meget tale om den kommende klimakonference. The final countdown er startet fra de cirka halvandet hundrede dage, der er tilbage, før den store konference skal afholdes i København. Manden som startede den grønne linje er for længst daffet af, og skal snart starte som generalsekretær for NATO. Efterfølgeren har travlt med at finde en profil og lege statsmand....

Nogen bør give den mand en ny pakke Brio-klodser, for det er sandelig da slet ikke lykkedes at finde noget som helst, der blot LIGNER ledelse. Hver skandale forsøges fejet ind under gulvtæppet, og der er slet intet ansvar at finde i "det ny Venstre."

I gamle dage kørte Venstre en kampagne under mottoet "Venstre ved du hvor du har"... Gør vi egentlig det? Når Lars Løkke VAR sundhedsminister i en tid hvor listeprisen bare blev betalt helt uden at skele til hvor mange bestillinger der rent faktisk blev lavet, så FOSSEDE pengene ud af statskassen. I 80'erne anså man de borgerlige for at være økonomisk ansvarlige. Meget har ændret sig siden dengang...

Hvis ikke det var så dyrt...
Hvis ikke det var fordi det var så pokkers dyrt med alle de skandaler og reformer uden virkning, så ville det have været komisk at skue. Men det er ikke spor morsomt at se hvordan det politiske er forvaltet til absolut dumpe-karakter siden seneste valg.

Hver gang det lykkes politikerne at feje en ny sag ind under gulvtæppet kan de tage en ny embedsperiode, og på dén måde kan vanviddet fortsætte. Spørgsmålet er blot om ikke snart danskerne HAR fået nok?

Lad gerne de borgerlige tro, at de får flertal. Lad meningsmålingerne fyge omkring dem med analyser... Den dag valgkampen kommer, så kommer det skarpe skyts frem. Der er så mange sager der kunne fremdrages, og ingen vil gå fri næste gang der blæses til folketingsvalg.

Jeg GLÆDER mig til dén dag. :-)