Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at fristelsen er stor ift et folketingsvalg samtidig med kommunalvalget i november. Hvis meningsmålingerne holder, så vil fristelsen ligefrem være et pletskud.
Viser opslag med etiketten Anders Fogh Rasmussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anders Fogh Rasmussen. Vis alle opslag
søndag den 7. marts 2021
fredag den 2. august 2019
Trumps besøg til Danmark
torsdag den 27. juni 2019
Spændende regeringsaftale
Nu kan vi alle læse det 18-siders dokument, som er slutproduktet fra de tyve dages forhandlinger siden folketingsvalget, grundlovsdag, 5. juni 2019. Det kan læses herfra: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=2ahUKEwjsoPzr4YjjAhUAwsQBHRQpBPEQFjAAegQIABAC&url=https%3A%2F%2Fwww.altinget.dk%2Fmisc%2FRetf%25C3%25A6rdig%2520retning%2520for%2520Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf&usg=AOvVaw0pImkvplaXloxzCGDgZvUm
tirsdag den 9. januar 2018
Det var for enhver pris...
Man gider næsten ikke koge mere suppe på udtrykket, vel? Da Lars Løkke Rasmussen sagde de efterhånden berømte ord "jeg vil ikke være statsminister for enhver pris", vidste de fleste godt, at han nok ville komme til netop at blive fuldkommen politisk til grin for denne udtalelse.
mandag den 4. september 2017
Statsministrene - DR-serien
mandag den 20. marts 2017
Løgnen om boligejerne - det handler ikke kun om tryghed men også friværdier
De Konservative vil gerne tale om tryghed for boligejerne. Vi har alle hørt sangen om tryghed for boligejerne, og hvordan grundskylden truer bestemte navngivne personer med at beskatte dem fra hus og hjem. Det nævnes tit, at det handler om tryghed, ikke spekulation, når man forsvarer disse boligejere.
torsdag den 3. november 2016
Løkke - snart kursus i krisehåndtering?
torsdag den 7. april 2016
Man leger med ilden...
 |
Billede fra Liberal Alliances landsmøde
Kilde: Liberal Alliances hjemmeside
|
mandag den 28. marts 2016
Spekulation om formand efter Lille Lars i Venstre
Det er jo ingen hemmelighed, at der er en diskussion om formandskabet når Lars Løkke Rasmussen en dag skal afløses. Vores statsminister begår taktiske fejl når han udfordrer til kampe, han bagefter taber. Sagen om Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen var blot en blandt mange kampe, der aldrig skulle være startet.
torsdag den 28. januar 2016
Danmarks image i strid modvind
For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.
fredag den 23. oktober 2015
Uge 43 - Knæk cancer ugen snart slut
Statsminister Lars Løkke Rasmussen var her til morgen i studiet på Go' Morgen Danmark på TV2, og Ida Wohlert og han talte om kræftplaner og flere spændende elementer i sundhedssystemet. Statsministeren er jo godt inde i emnet, for han var jo selv både sundhedsminister og finansminister mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
Når man hører Kræftplan 4, så kan jeg ikke helt undgå at bemærke, at vi på mange måder har udhulet en del af sundhedssystemet. For eksempel blev det nævnt, at introsamtalen - som flere mener er både ligegyldig og ret formålsløs - alene foretages for, at man kan sige man har overholdt behandlingsgarantien.
Sundhedssystemet kunne godt trænge til et eftersyn - og det er ikke kun et af de små hos mekanikeren ved de første 15.000 kilometer... :-)
Hver gang man skal i en eller anden form for behandling, så skal der udfyldes blanketter, som alle kan regne ud bagefter skal indtastes i en eller anden form for elektronisk databehandling. Hvorfor egentlig? Internettet er opfundet, så hvorfor egentlig ikke bare sende folk et link så DE selv kan indtaste de ønskede oplysninger?
Hvis man herefter effektiviserede it-systemerne, så kunne læger udstyres med en tablet (iPad eller anden model af afhængig af hvilket system man ligger til grund for løsningen), hvorefter alle oplysninger kan suppleres direkte i systemet.
Den slags synergier kunne effektivisere bunkerne og ventetiderne, men hver eneste gang det offentlige skal lave en it-løsning, så halter man håbløst bagefter fordi man ikke har lært, at forene de bedste hjerner til hver sin opgave. Det virker som om man på forhånd har fastlåst sine systemer til en bestemt type software, og man tør ikke rigtig åbne op for f.eks. brugen af Open Source, herunder særligt Linux, der i forvejen er strømlinet til netværk...
Når man har et sundhedssystem som i forvejen koster en del, så kan selv små sparede minutter blive til flere behandlinger for de samme penge. Jeg taler nemlig ikke for fyringer i det offentlige, men derimod om, at man kan få flere igennem systemet.
Jeg er selv i cpap-behandling, og dertil hører naturligvis årlige kontroller. Da jeg på et tidspunkt stod foran en ferie i udlandet, spurgte jeg om ikke man kunne komme på venteliste, således, at jeg kunne få kontrolleret min maskine - udlæst data - hvis der opstod et afbud. Jeg kunne på daværende tidspunkt være på Slagelse sygehus inden for ca ½ time da jeg dengang boede i Dianalund. Næ, man ville sende en ny tid, også selvom netop den dynamiske brug af tid kunne medvirke til at nedbringe den rotation som gør, at udlæsningen efterhånden sker med nærmere 13-14 måneders mellemrum frem for hvert år. Der mistes data på denne måde.
Lignende ting kan ses på andre områder, hvilket de fleste nok også kender hvis de har venner eller familie under behandling for andre sundhedsmæssige udfordringer. Meget kunne nås ved nytænkning, og her er jeg i tvivl om, at signalerne er forstået af selve systemet. Nogle gange kan det synes som om ledelserne alene ønsker at navigere omkring besparelser, og ikke har det egentlige formål for øje, nemlig den gode behandling af endnu flere til gavn for hele samfundet.
God weekend. :-)
Når man hører Kræftplan 4, så kan jeg ikke helt undgå at bemærke, at vi på mange måder har udhulet en del af sundhedssystemet. For eksempel blev det nævnt, at introsamtalen - som flere mener er både ligegyldig og ret formålsløs - alene foretages for, at man kan sige man har overholdt behandlingsgarantien.
Sundhedssystemet kunne godt trænge til et eftersyn - og det er ikke kun et af de små hos mekanikeren ved de første 15.000 kilometer... :-)
Hver gang man skal i en eller anden form for behandling, så skal der udfyldes blanketter, som alle kan regne ud bagefter skal indtastes i en eller anden form for elektronisk databehandling. Hvorfor egentlig? Internettet er opfundet, så hvorfor egentlig ikke bare sende folk et link så DE selv kan indtaste de ønskede oplysninger?
Hvis man herefter effektiviserede it-systemerne, så kunne læger udstyres med en tablet (iPad eller anden model af afhængig af hvilket system man ligger til grund for løsningen), hvorefter alle oplysninger kan suppleres direkte i systemet.
Den slags synergier kunne effektivisere bunkerne og ventetiderne, men hver eneste gang det offentlige skal lave en it-løsning, så halter man håbløst bagefter fordi man ikke har lært, at forene de bedste hjerner til hver sin opgave. Det virker som om man på forhånd har fastlåst sine systemer til en bestemt type software, og man tør ikke rigtig åbne op for f.eks. brugen af Open Source, herunder særligt Linux, der i forvejen er strømlinet til netværk...
Når man har et sundhedssystem som i forvejen koster en del, så kan selv små sparede minutter blive til flere behandlinger for de samme penge. Jeg taler nemlig ikke for fyringer i det offentlige, men derimod om, at man kan få flere igennem systemet.
Jeg er selv i cpap-behandling, og dertil hører naturligvis årlige kontroller. Da jeg på et tidspunkt stod foran en ferie i udlandet, spurgte jeg om ikke man kunne komme på venteliste, således, at jeg kunne få kontrolleret min maskine - udlæst data - hvis der opstod et afbud. Jeg kunne på daværende tidspunkt være på Slagelse sygehus inden for ca ½ time da jeg dengang boede i Dianalund. Næ, man ville sende en ny tid, også selvom netop den dynamiske brug af tid kunne medvirke til at nedbringe den rotation som gør, at udlæsningen efterhånden sker med nærmere 13-14 måneders mellemrum frem for hvert år. Der mistes data på denne måde.
Lignende ting kan ses på andre områder, hvilket de fleste nok også kender hvis de har venner eller familie under behandling for andre sundhedsmæssige udfordringer. Meget kunne nås ved nytænkning, og her er jeg i tvivl om, at signalerne er forstået af selve systemet. Nogle gange kan det synes som om ledelserne alene ønsker at navigere omkring besparelser, og ikke har det egentlige formål for øje, nemlig den gode behandling af endnu flere til gavn for hele samfundet.
God weekend. :-)
mandag den 25. november 2013
Pisk eller gulerod?
Nu hvor regeringen har været ved magten i lidt over to år, er det vist på tide at gøre en smule midtvejsstatus.
Jeg vil i denne artikel fokusere på følgende elementer:
Indtrykket på vælgerne
Man skal ikke læse ret mange aviser før det er tydeligt, at selvom oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, har dummet sig nærmest tragikomisk flere gange gennem de seneste år, så står han til at genvinde magten hvis der var valg i morgen.
Regeringen sagde ét før valget den 15/9-2011, og gjorde noget ganske andet.
Nok var der mange der blev sure over debatten om 'løftebrud', men hvad skal man ellers kalde det, hvis en regering gør det præcis omvendte af det de lovede før et valg? Mere om det i det sidste afsnit.
Tallene peger i retning af 92-94 mandater til blå blok. Så der VIL være et flertal. Og har man studeret nyere politisk historie vil man huske, at perioden siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i 2001 var en politisk stabilitet fordi man rent faktisk BRUGTE sit flertal. Det valgte A, SF og de Radikale - sammen med støttepartiet Enhedslisten - at definere som blokpolitik.
Når man har flertal er det ens demokratiske RET at bruge dette flertal. Såre simpelt og ganske elementært hvis man mener noget med sine politiske holdninger. På både godt og ondt.
Det politiske håndværk
Jeg har skrevet flere artikler om regeringens situation, heriblandt 3. maj omkring reaktionen på buh'en ved 1. maj-arrangementerne, og 17. januar da jeg skrev statsministeren faktisk har hver en grund til i det mindste seriøst at overveje et job i udlandet.
Ét er i hvert fald sikkert: politik er blandt de mest beskidte håndværk.
Man bliver lynhurtigt genstand for endog meget grov - og ofte personlig - kritik når det går galt. Amerikaniseringen af politik har gjort at også journalister er begyndt at fokusere mere på personer end på holdninger.
I dét miljø skal man derfor være fuldkommen afklaret i forhold til det at gå ind i politik. Det er ikke et 8-16 job. HVER gang man udtaler sig er der en risiko eller chance for, at udtalelsen lander i dagspressen. Det er blandt andet sådan Liberal Alliance gang på gang udhuler det borgerlige flertal når nogle af deres mere fjollede elementer udtaler sig uheldigt igen-igen-igen. Hvis ikke det var fordi det var uhøfligt at sammenligne LA'ere med det gamle Fremskridtsparti, så er det nu engang alligevel - for en alt for stor dels vedkommende - landsbytosser der har fået en platform fordi det lille parti med sin relativt nye historie ikke fra starten havde en fuldkommen fast profil.
Det politiske håndværk mestres kun af ganske få der sidder i Folketinget lige nu. Alle opdaterer deres Facebook-profiler med mere eller mindre uheldige tekster, og når så deres 'fans' reagerer, så redigeres (eller slettes) teksten, fordi man godt bagefter kan se et problem.
Politisk håndværk BØR være mere end at opsende prøveballoner... :-)
Fik vi den lovede forandring?
Socialdemokraterne, SF, de Radikale og SF lovede en ny kurs hvis de kom til magten. De LOVEDE, at de ville forandre samfundet med et mere solidarisk sigte...
Bagefter blev opgøret med blokpolitikken til en UDHULING af den politik man præsenterede befolkningen for, og resultatet er, at regeringens politik i dag - i manges øjne - ligner et halvblåt/halvlilla miskmask.
Den politiske troværdighed
Når VKO kommer til magten igen vil der uvægerligt komme et opgør i de røde partier. Man vil gerne dæmpe gemytterne efter et relativt godt kommunalvalg, men glemmer fuldstændig, at det er de LOKALE kræfter der har gjort det godt siden flere har bevaret magten - bestemt ikke fordi partitoppen kan tage æren.
Man fristes næsten til at sige tværtimod, ikke sandt? :-)
Det er bestemt heller ikke Lars Løkkes adfærd der gør, at folk har stemt på V lokalt. Tværtimod.
Det er fordi LOKALE resultater kan ses LOKALT, og det LOKALE SPROG genkendes af de indbyggere som ellers skulle leve med valgene indtil næste lokalvalg.
Hvad opgørene i de røde partier vil ende med kan man kun gisne om. Ingen kunne nogensinde forudse den 180 graders drejning efter valget, så hvordan skulle man nogensinde kunne forudse hvilken hjerneblødning der kunne opstå midt i forvirringen efter et jordskredsvalg til Folketinget senest i 2015? :-)
Jeg vil i denne artikel fokusere på følgende elementer:
- Indtrykket på vælgerne
- Det politiske håndværk
- Fik vi den lovede forandring?
- Den politiske troværdighed
Indtrykket på vælgerne
Man skal ikke læse ret mange aviser før det er tydeligt, at selvom oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, har dummet sig nærmest tragikomisk flere gange gennem de seneste år, så står han til at genvinde magten hvis der var valg i morgen.
Regeringen sagde ét før valget den 15/9-2011, og gjorde noget ganske andet.
Nok var der mange der blev sure over debatten om 'løftebrud', men hvad skal man ellers kalde det, hvis en regering gør det præcis omvendte af det de lovede før et valg? Mere om det i det sidste afsnit.
Tallene peger i retning af 92-94 mandater til blå blok. Så der VIL være et flertal. Og har man studeret nyere politisk historie vil man huske, at perioden siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i 2001 var en politisk stabilitet fordi man rent faktisk BRUGTE sit flertal. Det valgte A, SF og de Radikale - sammen med støttepartiet Enhedslisten - at definere som blokpolitik.
Når man har flertal er det ens demokratiske RET at bruge dette flertal. Såre simpelt og ganske elementært hvis man mener noget med sine politiske holdninger. På både godt og ondt.
Det politiske håndværk
Jeg har skrevet flere artikler om regeringens situation, heriblandt 3. maj omkring reaktionen på buh'en ved 1. maj-arrangementerne, og 17. januar da jeg skrev statsministeren faktisk har hver en grund til i det mindste seriøst at overveje et job i udlandet.
Ét er i hvert fald sikkert: politik er blandt de mest beskidte håndværk.
Man bliver lynhurtigt genstand for endog meget grov - og ofte personlig - kritik når det går galt. Amerikaniseringen af politik har gjort at også journalister er begyndt at fokusere mere på personer end på holdninger.
I dét miljø skal man derfor være fuldkommen afklaret i forhold til det at gå ind i politik. Det er ikke et 8-16 job. HVER gang man udtaler sig er der en risiko eller chance for, at udtalelsen lander i dagspressen. Det er blandt andet sådan Liberal Alliance gang på gang udhuler det borgerlige flertal når nogle af deres mere fjollede elementer udtaler sig uheldigt igen-igen-igen. Hvis ikke det var fordi det var uhøfligt at sammenligne LA'ere med det gamle Fremskridtsparti, så er det nu engang alligevel - for en alt for stor dels vedkommende - landsbytosser der har fået en platform fordi det lille parti med sin relativt nye historie ikke fra starten havde en fuldkommen fast profil.
Det politiske håndværk mestres kun af ganske få der sidder i Folketinget lige nu. Alle opdaterer deres Facebook-profiler med mere eller mindre uheldige tekster, og når så deres 'fans' reagerer, så redigeres (eller slettes) teksten, fordi man godt bagefter kan se et problem.
Politisk håndværk BØR være mere end at opsende prøveballoner... :-)
Fik vi den lovede forandring?
Socialdemokraterne, SF, de Radikale og SF lovede en ny kurs hvis de kom til magten. De LOVEDE, at de ville forandre samfundet med et mere solidarisk sigte...
Bagefter blev opgøret med blokpolitikken til en UDHULING af den politik man præsenterede befolkningen for, og resultatet er, at regeringens politik i dag - i manges øjne - ligner et halvblåt/halvlilla miskmask.
Den politiske troværdighed
Når VKO kommer til magten igen vil der uvægerligt komme et opgør i de røde partier. Man vil gerne dæmpe gemytterne efter et relativt godt kommunalvalg, men glemmer fuldstændig, at det er de LOKALE kræfter der har gjort det godt siden flere har bevaret magten - bestemt ikke fordi partitoppen kan tage æren.
Man fristes næsten til at sige tværtimod, ikke sandt? :-)
Det er bestemt heller ikke Lars Løkkes adfærd der gør, at folk har stemt på V lokalt. Tværtimod.
Det er fordi LOKALE resultater kan ses LOKALT, og det LOKALE SPROG genkendes af de indbyggere som ellers skulle leve med valgene indtil næste lokalvalg.
Hvad opgørene i de røde partier vil ende med kan man kun gisne om. Ingen kunne nogensinde forudse den 180 graders drejning efter valget, så hvordan skulle man nogensinde kunne forudse hvilken hjerneblødning der kunne opstå midt i forvirringen efter et jordskredsvalg til Folketinget senest i 2015? :-)
mandag den 11. juli 2011
Lars Løkke ligger som V+K+O har redt
I dag er følgende indsendt til BTs debatredaktion:
Det var åbenlyst for enhver at en regering bestående af V+K samt Dansk
Folkeparti ville blive metaltræt. Traditionelt har 80'erne været
betegnet som fodnotepolitikkens tidsalder. Årene siden Fogh overtog har
på præcis samme måde være fodnotepolitik - blot med xenofobiske undertoner.
Prisen for magten er høj når oldfruen skal behages, og det har Lars
Løkke måtte sande efter Anders tog afsted til NATO. Dybest set er de vel
også ved at indse, at skulle de næste fire år foregå i samme
konstellation kunne de lige så godt give slip. Ministerpensionerne er jo
i hus, og four more years vil nok koste en del på stresstabellen. Selv
den labre nordjyde (Lene Espersen) ligner jo i dag en hængt kat efter de
opslidende bataljer med presse, ferier m.v.
onsdag den 18. august 2010
Behov for kommunikationskursus...
Der er åbenbart brug for et kommunikationskursus iblandt flere ledende politikere, og denne gang var det - sørgeligt nok - Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, som dummede sig.
Hun sagde ganske fornuftigt vi alle gerne vil have svar på om Dansk Folkeparti kommer med i en ny regering. Det er vi alle nysgerrige efter, særligt fordi vi - som bekendt - allerede ved valget før Anders Fogh Rasmussen vandt regeringsmagten fik en god advarsel om konsekvensen af en borgerlig regering.
Hvis ikke du har set Poul Nyrup Rasmussens advarsel aftenen før valgdagen den 20.11.2001, så kan du lige se den her:
Poul Nyrup Rasmussens advarsel er desværre sørgelig korrekt. Han fik ret. Årtiet der er gået siden dengang har været sørgeligt korrekt set i forhold til den skade Dansk Folkeparti har gjort - og har fået lov til at gøre fordi man prioriterede det at kunne tælle til 90, og bevare regeringsmagten, højere end at holde fast ved egne principper.
Det er faktisk den primære årsag til at Liberal Alliance har succes, for flere konservative og Venstre-folk har større sympati for LA end for deres egne partier. Det selvom LA er med til at støtte regeringen.
Dér hvor kommunikationen gik galt for Helle Thorning Schmidt var i omtalen af Liberal Alliance når hun siger: "VOK-regering med Saxo Bank-partiet som støtteparti" for Saxo Banks direktør sagde allerede da sponsoratet blev bekendtgjort, at han IKKE købte sig til indflydelse i partiets udformning af partiprogrammet, men støttede formålet bag partiet og dets ledelse.
Det kunne også siges på en anden måde dengang, for der var faktisk ikke ret mange der troede på Liberal Alliances overlevelsesmuligheder efter navneforandringer, folk der forlod partiet m.v.
Alle de etablerede partier har i årtier haft skiftende sponsorater, hvilket bl.a. også er anledningen til at beløb på 10.000 eller derover skulle angives ved navn. Mange partier har efterfølgende fået flere tilskud på 9.999,- af samme grund. Så det er næppe dér at man skulle bruge krudtet, vel?
Kommunikation handler om at vise lederevner, og der er ingen grund til at lave selvmål som giver modstanderen sympati alene fordi man ikke selv evner at bruge det sprog som forventes af en person, der gerne vil lede en kommende regering.
Så jeg kan kun anbefale at omtale Liberal Alliance ved dets navn, ganske som der også fra Folketingets talerstol findes retningslinjer for hvordan alle taler fra den plads. Hvis det er for svært at følge kan vi alle med rette forvente at det vil være noget svært at overbevise tvivlerne om at de skal lade rød stue lede landet efter næste valg.
Hun sagde ganske fornuftigt vi alle gerne vil have svar på om Dansk Folkeparti kommer med i en ny regering. Det er vi alle nysgerrige efter, særligt fordi vi - som bekendt - allerede ved valget før Anders Fogh Rasmussen vandt regeringsmagten fik en god advarsel om konsekvensen af en borgerlig regering.
Hvis ikke du har set Poul Nyrup Rasmussens advarsel aftenen før valgdagen den 20.11.2001, så kan du lige se den her:
Poul Nyrup Rasmussens advarsel er desværre sørgelig korrekt. Han fik ret. Årtiet der er gået siden dengang har været sørgeligt korrekt set i forhold til den skade Dansk Folkeparti har gjort - og har fået lov til at gøre fordi man prioriterede det at kunne tælle til 90, og bevare regeringsmagten, højere end at holde fast ved egne principper.
Det er faktisk den primære årsag til at Liberal Alliance har succes, for flere konservative og Venstre-folk har større sympati for LA end for deres egne partier. Det selvom LA er med til at støtte regeringen.
Dér hvor kommunikationen gik galt for Helle Thorning Schmidt var i omtalen af Liberal Alliance når hun siger: "VOK-regering med Saxo Bank-partiet som støtteparti" for Saxo Banks direktør sagde allerede da sponsoratet blev bekendtgjort, at han IKKE købte sig til indflydelse i partiets udformning af partiprogrammet, men støttede formålet bag partiet og dets ledelse.
Det kunne også siges på en anden måde dengang, for der var faktisk ikke ret mange der troede på Liberal Alliances overlevelsesmuligheder efter navneforandringer, folk der forlod partiet m.v.
Alle de etablerede partier har i årtier haft skiftende sponsorater, hvilket bl.a. også er anledningen til at beløb på 10.000 eller derover skulle angives ved navn. Mange partier har efterfølgende fået flere tilskud på 9.999,- af samme grund. Så det er næppe dér at man skulle bruge krudtet, vel?
Kommunikation handler om at vise lederevner, og der er ingen grund til at lave selvmål som giver modstanderen sympati alene fordi man ikke selv evner at bruge det sprog som forventes af en person, der gerne vil lede en kommende regering.
Så jeg kan kun anbefale at omtale Liberal Alliance ved dets navn, ganske som der også fra Folketingets talerstol findes retningslinjer for hvordan alle taler fra den plads. Hvis det er for svært at følge kan vi alle med rette forvente at det vil være noget svært at overbevise tvivlerne om at de skal lade rød stue lede landet efter næste valg.
Abonner på:
Opslag (Atom)