DR har offentliggjort sin spareplan

Da DR i dag offentliggjorde sin spareplan var der indtil flere overraskelser. Jeg tog lidt hul på debatten, da jeg i december skrev artiklen Når selv en julekalender kan blive kontroversiel. Armslængdeprincippet fastholdes af regeringen, men meget lugter af en decimering af DR - en beslutning, der er truffet uden at spørge den befolkning, som rent faktisk betaler gildet gennem medielicensen.

Når selv en julekalender kan blive kontroversiel

Nyheden om, at Danmarks Radio i sidste øjeblik kasserede sit radioprojekt Jul i republikken kan kun vække undren. Især når dette sker dagen før premieren...

Licensen forældet - måske tid til reklamer på DR?

DR har som mediehus længe følt sig overlegen i forhold til reklamefinansiering. Man har haft den indlysende fordel, at man havde sugerør direkte ned i borgernes lommer, først i form af en licens, der var afhængig af om man havde tv eller kun radio, og senest en såkaldt medielicens, hvor man påstår, at når folk har adgang til internet har de også adgang til DRs hjemmeside.

DR på dagsordenen

DR er nu igen på dagsordenen, da næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er stærkt utilfreds med udtalelser fra Piv Bernth, der faldt i et udenlandsk interview. Nu skal dramaafdelingen på dagsordenen på næste bestyrelsesmøde i DR.

Socialdemokraterne er sure

Man kan på Jyllands Posten online konstatere, at Socialdemokraterne er sure efter Clement Kjersgaard interviewede deres formand, Mette Frederiksen, forleden. I artiklen Socialdemokraterne raser: Er Clement Kjersgaard sprunget ud som politiker? nævnes det, at man nu vil have DRs ledelse på banen i sagen.

Lisbeth Knudsen som leder af DR?

Når Unibets pressechef citeres for følgende på TV2's hjemmeside er jeg ved at dø af grin:

"Den kommende generaldirektør skal have administrativ erfaring fra medieverdenen, mangeårig ledererfaring sammesteds, og naturligvis kunne håndtere DR's særlige rolle i det danske samfund. Kapaciteter, der kan tjekke alle disse bokse af på deres CV, hænger ikke på træerne," konstaterer pressechef Per Marxen fra Unibet.

Om Lisbeth Knudsens kundskaber kan det nemlig konstateres, at hun til tider drives af en jantelovspræget misundelse af format, og ikke skyr nogen midler for at tilsvine andre. Det skete også i en sag hvor en god vens far blev svinet til af den pågældende Lisbeth Knudsen. Enhver der kendte pågældende VIDSTE, at han altid var et YDERST moralsk menneske, og de interesserede kan selv læse dommen hvor hun med Mediejuras resumé blev pådømt følgende:

Efter at Jyllands-Posten havde bragt en artikelserie om Den Danske Bank, som var baseret på fortroligt materiale, fulgte Det Fri Aktuelt op med en artikel, hvor det fremgik, hvem der kunne have lækket de fortrolige oplysninger. Det blev antydet i i artiklen, at det var en tidligere underdirektør i Den Danske Bank, der ud fra et hævnmotiv kunne have videregivet oplysningerne til Jyllands-Posten. Højesteret lagde i afgørelsen vægt på, at artiklen i Det Fri Aktuelt viderebragte et udokumenteret rygte og at avisen ikke kunne holdes straffri under hensynet til pressens ytringsfrihed (Den Europæiske Menneskeretskonventions art. 10). Ifølge dommen vidste redaktøren, at journalisten søgte at afsløre Jyllands-Postens kilde, og redaktøren blev idømt en bøde på 40.000 kr. og underdirektøren fik tilkendt en godtgørelse for tort på 100.000 kr (mediansvarsloven § 13, straffeloven § 267 og erstatningsansvarsloven §26).

Kilde: http://www.update.dk/cfje/Lovbasen.nsf/ID/LB02565395