fredag den 11. november 2011

Skadestuer og lægevagtsordningen

Når det gælder lægevagtsordningen har politikerne altid travlt ved håndvasken når sygdomme overses. Det forandrer ikke spor, men folk tror - og håber- hver gang, at NU vil der komme til at ske noget.

Det er bare ikke nok at bevilge flere penge til ordningerne, for der er noget fundamentalt galt med den måden der tænkes på...

Klik her for at se min kommentar fra Youtube:

http://www.youtube.com/watch?v=SEexaYLRsmo&feature=youtube_gdata_player

Hvad er din mening? Hvordan er du blrvet behandlet når du eller dine børn har været syge?

God weekend :-)

fredag den 4. november 2011

Er det ansvarligt at stemme imod sin overbevisning?

Det er tankevækkende at se hvordan finansministeren kaster omkring sig med beskyldninger baseret på en tradition. Senest er dette sket ved at påstå det skulle være 'uansvarligt' af Venstre at de ikke på forhånd kan garantere at stemme for regeringens finanslov.

Jeg har netop i flere år fremhævet hvor uansvarligt det var at stemme 'ved ikke' til et forslag man var uenig med.

Faktisk SKAL et folketingsmedlem stemme i overensstemmelse med sin overbevisning, og derfor hilses det velkomment hvis der kommer mere holdning i dansk politik...

God weekend :-)

torsdag den 3. november 2011

Små politikere små fejl - store politikere store fejl

Titlen på denne artikel vil nok undre en del læsere, men faktum er at alle mennesker har sine fejl, og på dette punkt er politikere ingen undtagelse.

Historisk ved alle at Sir Winston S Churchill havde en vis erfaring med våde varer, ligesom John F Kennedy godt kunne lide kvinder - flere af dem samtidig, og i hvert fald var monogami et problem. Mange har senere klandret nyere medlemmer af Kennedy-klanen for samme tendens.

Men hvorfra har vi egentlig hentet ideen om at politikere skal være 'fejlfri'?

Er det fordi vi måske har en lille dobbeltmoral som forventer mere af andre end vi stiller af krav til os selv?

Det er klart, at der ER handlinger vi ikke 'bare' kan forbigå, men nogle gange virker argumentationrn en smule søgt. Når Henriette Kjær oplevede at en stor del af kritikken bundede i sin mands økonomi så var der ikke levnet samme tolerance over for en tidsfrist i hvilken hun kunne nå at få rettet op på tingene. Nej, hun SKULLE ned med nakken fordi en redaktør fandt en god historie som en journalist bagefter gik til bunds i.

Sjov nok er endnu større dumheder, omend i pekuniær mindre målestok set i talrige udsendelser af Luksusfælden hvor folk jo gladeligt spilder flere timer med at se andres ulykke forvandlet til kommende lykke - hvis folk fulgte planerne... [Det sidste kan jeg så forstå TV3 nu vil følge op på i øvrigt ;-)]

Alle kan finde fejl hos hinanden. Skal vi helt tilbage til skolegården har vi jo alle lavet dumheder. :-)

John F Kennedy blev som bekendt skudt før han nåede at implementere alle sine forslag, men der er mange der ser positivt på ham mens det nu er en tidligere borgmesters lod nu at skulle stå til regnskab for et nytårsknald...

Hvis vi vil have dygtigere politikere må vi lære at se bort fra de personlige sager, for ellers holder de dygtige follk sig simpelthen væk fra at stille op.

onsdag den 2. november 2011

Den øgede u-landsbistand

Der vil stensikkert opstå kæmpe diskussion om den øgede u-landsbistand ved næste valg. Tiden var bestemt ikke til dét forslag i den nuværende situation, og det sender blandede signaler, at vi på den ene side skal spænde livremmen ind og så bagefter kaster penge ud af landet.

Uanset ens politiske observans!

Taktisk er det lige til højrebenet at folk er skuffede...

Endnu værre ser det ud med forklaringerne, for vi føler alle med Afrikas Horn, ganske som vi i landsindsamlinger har støttet alt fra Eritrea til Etiopien og plantet træer i Afrika.

Vi skal være 'ansvarlige', selvom vi faktisk HAR været det i mange år. Vi har sendt soldater til Bosnien, Irak, Afghanistan og Libyen - de faldne soldater vidner om et land der har ofret sig på alle niveauer.

Nu skal vi ofre endnu mere. Kombineret med den generelle utilfredshed med EU-politikken leveres frikort til DF til næste valgkamp.

Jeg kalder det et kæmpe selvmål!!