Når lighed for loven er glemt
Vi har et demokratisk problem her i landet. Mens alle hygger sig med kommentarer om den tossede præsident i USA, så er der sket et skred i det danske samfunds værdier, og den måde vi agerer med hinanden på. Vi har glemt at tale ordentligt om, til og med hinanden, og spørgsmålet er, om vi nogensinde kan genfinde denne værdi, når først den er smidt bort.
Værdipolitik
Det første skred er, at der er blevet sat lighed mellem værdipolitik og udlændingepolitik. Når jeg, som danskfødt, bliver spurgt til hvad der er danske værdier, så tænker jeg fx ligestilling, solidaritet med de svageste, ærlighed, retfærdighed for alle - herunder lighed for loven uanset ens baggrund - og så især, at vi som land er imødekommende og varme i vores syn på verden omkring os.
Mange har joket med Poul Nyrup Rasmussen, der udtalte de berømte ord om Dansk Folkepartis politik: "Stuerene, det bliver I aldrig", og det især efter, at det meste af folketinget i dag abonnerer på netop det nysprog, som DF har introduceret i takt med, at V og K brugte dem i konkrete politiske forlig siden Anders Fogh Rasmussen tiltrådte i 2001. I takt med, at DF er blevet lukket ind i varmen, er kravene kun blevet skarpere, og ligeså retorikken. For hver gang man har nået et skridt, har man allerede vidst, at salamitaktikken lå lige for.
Nu hvor vi i dag står med den udfordring, at man i dag kan tale negativt om alt hvad der bare har det mindste med noget muslimsk at gøre, så er glidebanen skabt. Nu er ytringsfriheden blevet til en ytringspligt hvor nogle føler sig kaldet til, at tilsvine andre mennesker alene baseret på religion. Hvor man i 90'erne ville blive kaldt landsbytosse, hvis man begyndte at diskutere omskæring, så er omskæringen af kvinder pludselig blevet til en diskussion om omskæring af mænd, velvidende, at en del af denne diskussion nu også rammer jøderne, der lever i al fredsommelighed her i landet.
Debatten var rendyrket provokation til at begynde med, og det er på høje tid at kalde dette bluff, for vores samfund har et fundamentalt problem nu hvor alle er begyndt at synge den samme sang uden nogensinde at tænke nærmere over, at politik ikke burde være detailstyring ned til sågar folks kulinariske præferencer.
Skyd bare budbringeren
Gennem historien er det velkendt, at man gerne skyder budbringeren under diverse påskud, men historien validerer filosoffer og tænkere for, at de ikke tier bare fordi det er det nemmeste. Vi kunne alle tie stille og leve udmærkede liv, men tjener det virkelig demokratiets grundlæggende værdier, hvis vi bare bliver ved? Skal vi til sidst smide Karnovs lovsamling ud af vinduet, og bare nøjes med mavefornemmelser og synsninger?
Vi trænger til den gode dialog med hinanden om den retning vores samfund skal tage, og lige nu må jeg erkende, at stoltheden ved at kalde sig dansk, når jeg hører den verbale voldtægt nogle begår med deres hadefulde ytringer er lidt for kvalmende. Jeg håber alle vil huske, at taler vi bare en lille smule pænere sammen med hinanden - og især om hinanden - så er der meget at vinde, og så kan vi igen være et fælles folk, der stolt tager sig af hinanden, uanset om naboen hedder Mads eller Muhammed, Sanne eller Sara.
Henrik V Blunck
Politisk blogger og kommentator
Fortsat god dag til alle bloggens læsere. :-)
