Den socialliberale politiske blog har gennem årene behandlet mange emner inden for dansk politisk på klart dansk. Vi bliver alle klogere af, at blive udfordret på vores holdninger. Den socialliberale politiske blog kan læses af alle med interesse for dansk politik. Du er velkommen til at kommentere, for det er i den gode dialog, vi alle bliver mere nuancerede.
Viser opslag med etiketten Poul Nyrup Ramussen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Poul Nyrup Ramussen. Vis alle opslag
Nyrup havde jo ret da han aftenen før valgdagen hvor Anders Fogh Rasmussen overtog magten gav en skitse over hvordan det ville gå. Se selv videoen her:
Jeg har d.d. skrevet til BT med følgende læserbrev, der sikkert udgives i morgen, fredag:
Nyrup havde ret Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde det så klart aftenen før valget. Dengang kaldte man det for skræmmekampagne at han skitserede hvordan det ville gå under en VKO-regering. Vi fik som vi stemte, og har siden været skamreddet af en regering som ikke skyr nogen midler for at nå sine mål. Det kan godt være vi ikke længere har nogen udlandsgæld, men de eneste tegnebøger der er vedblevet at være overvægtige har været politikernes, for de har formået at lave efterlønsreform der tvinger borgerne til at pukle endnu mere altimens politikerne havde foretrukket selv at gå fri for at arbejde længere og mere. Det sidste ses så også i form af en meget ringe deltagelse i selve Folketingssalen. Den slags mennesker vil aldrig få et job i det pulveriserende samfund, for der er næppe nogen der ville have folk med så ringe reelt engagement. Der er mere i medmenneskelige politiske beslutninger end bundlinjens farver på tallene - det er mennesker det handler om!
Det er sjovt at se Twitter, for der har fhv. skatteminister Kristian Jensen skrevet følgende:
er det Socialdemokraternes officielle holdning - hvorfor er toppen tavs? http://bit.ly/aKgdBL #dkpol
Det ligger åbenbart meget på sinde for de borgerlige at forsøge at så splid i oppositionen, men det er fuldkommen unødvendigt, for uanset hvad partitoppen måtte mene så har Poul Nyrup Rasmussen den fulde sympati blandt de menige medlemmer når han siger:
Partiet er demokratisk valgt og legitimt, det er slet ikke det, jeg mener. Men de holdninger, det har til folk fra andre lande, bliver i min verden ikke stuerene.
Og nødvendigheden af det politiske opgør med den kurs Dansk Folkeparti står for er mindst lige så berettiget:
Man er nødt til en gang imellem at tage de tæv, som følger, når man stiller op og siger: Her standser festlighederne, siger Poul Nyrup til Jyllands-Posten.
Så partitoppen vil næppe desavouere Poul Nyrup Rasmussen for de ved også godt hvordan holdningen er blandt de menige medlemmer.
Hvis Kristian Jensen spurgte sit eget bagland ville han nok også opdage, at partiet HAR tabt stemmer til et parti som Liberal Alliance. Det samme er sket for de Konservative, for vi er indtil flere der har forladt partiet fordi det solgte ud af sine holdninger - og udviklingen begyndte længe inden Lene Espersen blev formand.
Ironisk nok kom hendes tale på det seneste landsmøde bare mindst et år for sent, og det kan mærkes i de slunkne partikasser.
Så hvorvidt partiet er stuerent kan folk selv afgøre. Vores politiske traditioner her i landet har altid været at vi gerne må være lidt grovkornede når vi udtaler os om politik. Hvorvidt Pia Kjærsgaard tager tingene personligt er hendes egen sag, men sjovt nok er hun knap så tyndhudet når kritikken over for nydanskerne skal diskuteres...
Der er åbenbart brug for et kommunikationskursus iblandt flere ledende politikere, og denne gang var det - sørgeligt nok - Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt, som dummede sig.
Hun sagde ganske fornuftigt vi alle gerne vil have svar på om Dansk Folkeparti kommer med i en ny regering. Det er vi alle nysgerrige efter, særligt fordi vi - som bekendt - allerede ved valget før Anders Fogh Rasmussen vandt regeringsmagten fik en god advarsel om konsekvensen af en borgerlig regering.
Hvis ikke du har set Poul Nyrup Rasmussens advarsel aftenen før valgdagen den 20.11.2001, så kan du lige se den her:
Poul Nyrup Rasmussens advarsel er desværre sørgelig korrekt. Han fik ret. Årtiet der er gået siden dengang har været sørgeligt korrekt set i forhold til den skade Dansk Folkeparti har gjort - og har fået lov til at gøre fordi man prioriterede det at kunne tælle til 90, og bevare regeringsmagten, højere end at holde fast ved egne principper.
Det er faktisk den primære årsag til at Liberal Alliance har succes, for flere konservative og Venstre-folk har større sympati for LA end for deres egne partier. Det selvom LA er med til at støtte regeringen.
Dér hvor kommunikationen gik galt for Helle Thorning Schmidt var i omtalen af Liberal Alliance når hun siger: "VOK-regering med Saxo Bank-partiet som støtteparti" for Saxo Banks direktør sagde allerede da sponsoratet blev bekendtgjort, at han IKKE købte sig til indflydelse i partiets udformning af partiprogrammet, men støttede formålet bag partiet og dets ledelse.
Det kunne også siges på en anden måde dengang, for der var faktisk ikke ret mange der troede på Liberal Alliances overlevelsesmuligheder efter navneforandringer, folk der forlod partiet m.v.
Alle de etablerede partier har i årtier haft skiftende sponsorater, hvilket bl.a. også er anledningen til at beløb på 10.000 eller derover skulle angives ved navn. Mange partier har efterfølgende fået flere tilskud på 9.999,- af samme grund. Så det er næppe dér at man skulle bruge krudtet, vel?
Kommunikation handler om at vise lederevner, og der er ingen grund til at lave selvmål som giver modstanderen sympati alene fordi man ikke selv evner at bruge det sprog som forventes af en person, der gerne vil lede en kommende regering.
Så jeg kan kun anbefale at omtale Liberal Alliance ved dets navn, ganske som der også fra Folketingets talerstol findes retningslinjer for hvordan alle taler fra den plads. Hvis det er for svært at følge kan vi alle med rette forvente at det vil være noget svært at overbevise tvivlerne om at de skal lade rød stue lede landet efter næste valg.
Regeringen gør EU til et monster, der kræver besparelser. Det er ikke i tråd med stabilitets- og vækstpagtaftalen fra 1997, siger tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.
Han beskylder regeringen for at gemme sig bag EU i forhandlingerne om en spareplan.
- Danskerne behøver ikke at blive ramt af regeringens besparelser. For EU kan ikke kræve, at Danmark skal spare sig ud af krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Poul Nyrup Rasmussen påpeger, at det ikke er slået i sten, at EU kræver besparelser, og at regeringen bare skal sige ”javel”. Det er op til en forhandling.
- En åbningsskrivelse fra EU er netop en invitation til en forhandling, og i den situation er det vigtigt, hvilke værktøjer man vælger at bruge, og selvfølgelig vil EU være lydhøre, hvis man foreslår værktøjer, som ikke rammer socialt skævt, og som i øvrigt vil være bedre til at føre os gennem krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.
Kilde: Socialdemokraternes nyhedsbrev - uge 21
Sådan, Poul Nyrup, så klart kan det siges. Godt gået.
Så kan jeg ønske bloggens læsere en rigtig god weekend. :-)