Denne valgperiode er kedelig for en socialliberal. Man har præcis blandet sig på en måde, som gør det svært for en socialliberal at finde alternative flertal for at få gennemført sin politik.
Den historiske midterregering, med Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, vil jo påstå, at de favner den socialliberale agenda. Men det modsiges af den nytårstale vi hørte i går. Selvom vi sjældent ønsker at blande religion og politik, så er afskaffelsen af store bededag en vanvittig beslutning - og jeg håber, at fagbevægelsen vil vise sit værd, når regeringen forhandler med dem.
Overenskomstforhandlinger forude
Man kan undre sig over, at regeringen prøver igen efter bare et årti. Allerede dengang mærkede den daværende Thorning-regering med Corydon i spidsen som finansminister, at det ikke just var noget populært forslag.
At komme med forslaget efter et valg er i sig selv tåbeligt, for man sagde INTET under valgkampen om, at man igen havde fået denne vanvittige tanke. At man så endvidere kaster tanken op på bordet igen kort før der starter overenskomstforhandlinger er, om muligt, endnu mere tåbeligt.
Der mangler prioritering i den måde SVM-regeringen driver sin politik.Når man gerne vil give skattelettelser til de rigeste, samtidig med man vil skære på uddannelserne, så skal man ikke bruge alibiet om, at det er for at styrke forsvaret, at man vil have fjernet store bededag. Det hænger ikke sammen, men er at blande pærer og gulerødder...
Venstre får et problem ved næste valg
Det kan ikke undre, at Venstre får et problem ved næste valg. Deres troværdighed ligger under gulvbrædderne, og meningsmålingerne taler deres tydelige sprog.
Problemet er så bare, at #dkpol ikke lytter, og derfor bliver det en meget kedelig tid i dansk politik forude.
Jeg ville ønske jeg kunne starte det nye år på denne blog på en positiv note med et varmt ønske om et godt nytår, men regeringens vanvittige politik gør, at bloggen nok vil ligge i dvale indtil der igen kommer fornuft ind i dansk politik...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar