Der rykkes rundt omkring i landet på kandidatlisterne. Nye navne dukker op. Jens Rohde (Radikale) vender hjem fra EU, og det samme gør DFs stemmesluger, Morten Messerschmidt. Sidstnævnte ret sikkert fordi man er opmærksomme på, at man stod til at miste mandater i nordsjællands storkreds. Tidligere skiftede socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til kandidatur i Aalborg, hendes barndomsegn...
Viser opslag med etiketten Jens Rohde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jens Rohde. Vis alle opslag
lørdag den 26. maj 2018
torsdag den 31. december 2015
Rigtig Godt Nytår
Her på årets sidste dag kan der ganske passende kigges tilbage på et spændende år, politisk betragtet. Vi fik et folketingsvalg, hvor Helle Thorning-Schmidt mistede sin statsministerpost efter en del uro blandt dem, der stemte rødt ved folketingsvalget i 2011. Hun afstod også formandsposten for Socialdemokraterne, som blev overtaget af Mette Frederiksen. Daværende finansminister Bjarne Corydon fik, kort før jul, nyt job i McKinsey-koncernen.
Liberal Alliance fik et rigtig godt valg, og det nye parti Alternativet - grundlagt af Uffe Elbæk - kom, trods alle kommentatorernes påståede dårlige odds, i Folketinget. En stor vælgerlussing til Venstre til trods, kunne Lars Løkke Rasmussen - formodentlig for sidste gang - indtage Statsministeriet.
Uroen ulmer i Venstre, for partiet har endog meget svært ved at finde en selvstændig tone. Alle ved, at en ren Venstre-regering lever på støttepartiernes nåde. Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance skal være enige med Venstre for at finde de 90 mandater - og det har siden valget været lidt af en udfordring.
Projekt Løkke er blevet en rigtig svær udfordring, og Jens Rohde skiftede som EU-parlamentariker Venstre ud med de Radikale, og han er tydeligvis ikke den eneste, som er utilfreds med Venstres nuværende profil.
Afstemningen om retsforbeholdet kom til at handle om alt andet end emnet. Intet nyt i at den evindelige diskussion om hvad vi egentlig vil med EU kommer op til overfladen igen. De stoiske anti-alting folk har fastholdt deres modstand mod EU lige siden vi faktisk trådte ind i unionen, dengang det hed det europæiske fællesmarked i 70'erne...
Det var den korte version af året der gik. :-)
Hvad der kommer til at ske i 2016 kan vi kun gisne om. Dansk Folkeparti har en del at genoprette efter boligstøttesagen kom til at fylde en del op til jul, og det bliver spændende at se om sagen preller af som vand på en gås, eller om folk også særligt vil huske, at Lars Løkke Rasmussen har givet køb på liberale værdier for at behage Dansk Folkeparti. Hans iver efter at kunne kalde sig statsminister er tydeligvis langt vigtigere end hvorvidt 'ægte' Venstre-dyder bliver til politik her i landet, og det kan være en meget farlig cocktail, for det giver en magtfuldkommenhed, som kan få folk til at gå på kompromis i et omfang, der tærer på kroppen.
Godt nytår til alle. :-)
Liberal Alliance fik et rigtig godt valg, og det nye parti Alternativet - grundlagt af Uffe Elbæk - kom, trods alle kommentatorernes påståede dårlige odds, i Folketinget. En stor vælgerlussing til Venstre til trods, kunne Lars Løkke Rasmussen - formodentlig for sidste gang - indtage Statsministeriet.
Uroen ulmer i Venstre, for partiet har endog meget svært ved at finde en selvstændig tone. Alle ved, at en ren Venstre-regering lever på støttepartiernes nåde. Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance skal være enige med Venstre for at finde de 90 mandater - og det har siden valget været lidt af en udfordring.
Projekt Løkke er blevet en rigtig svær udfordring, og Jens Rohde skiftede som EU-parlamentariker Venstre ud med de Radikale, og han er tydeligvis ikke den eneste, som er utilfreds med Venstres nuværende profil.
Afstemningen om retsforbeholdet kom til at handle om alt andet end emnet. Intet nyt i at den evindelige diskussion om hvad vi egentlig vil med EU kommer op til overfladen igen. De stoiske anti-alting folk har fastholdt deres modstand mod EU lige siden vi faktisk trådte ind i unionen, dengang det hed det europæiske fællesmarked i 70'erne...
Det var den korte version af året der gik. :-)
Hvad der kommer til at ske i 2016 kan vi kun gisne om. Dansk Folkeparti har en del at genoprette efter boligstøttesagen kom til at fylde en del op til jul, og det bliver spændende at se om sagen preller af som vand på en gås, eller om folk også særligt vil huske, at Lars Løkke Rasmussen har givet køb på liberale værdier for at behage Dansk Folkeparti. Hans iver efter at kunne kalde sig statsminister er tydeligvis langt vigtigere end hvorvidt 'ægte' Venstre-dyder bliver til politik her i landet, og det kan være en meget farlig cocktail, for det giver en magtfuldkommenhed, som kan få folk til at gå på kompromis i et omfang, der tærer på kroppen.
Godt nytår til alle. :-)
søndag den 20. december 2015
Når folk skifter parti
Her efter Jens Rohde skiftede fra Venstre til de Radikale var der en del mennesker, som diskuterede på de sociale medier, hvorvidt man skulle nedlægge sit hverv, når man fik lyst til at skifte parti.
Juraen er klar. Et medlem af folketinget er valgt, indtil nyt folketingsvalg udskrives. Den pågældende er ikke forpligtet af noget parti, men er 'alene bundet af sin egen samvittighed'. I juridisk forstand kan man intet gøre, uanset om det er et medlem af Socialdemokraterne som bliver medlem af Dansk Folkeparti, et medlem af Enhedslisten som bliver medlem af Socialdemokraterne eller en SFer, som bliver medlem af de Radikale. Partiskift er set før. Mogens Camre gik fra A til O. Pernille Rosenkrantz-Theil gik fra Enhedslisten til Socialdemokraterne, Ida Auken gik fra SF til de Radikale.
Ingen kan gøre spor ved disse rokader, og det ved politikerne godt.
Når der så alligevel er folk, der begynder at diskutere dette, så skyldes det alene uvidenhed og en fastlåst tankegang i forhold til partierne. Partierne er en opfindelse, som i princippet ikke har spor med det grundlovsmæssige at gøre, men som alene sikrer en ensartethed i beslutningsprocessen, som behager den til enhver tid siddende regering.
Man kan styre folk så længe de indordner sig under en partidisciplin. I nogle partier med topstyring er det formanden, der får sidste ord. I andre partier har man kollektiv ledelse, og dér er det en specifik gruppe mennesker som tegner gruppen - det såkaldte bagland. I nogle sager stilles medlemmerne frit, typisk i sag af etiske dimensioner, hvor man nødig fra centralt hold vil gøre sig til fortaler for den ene eller den anden side. I nogle partier er gruppemøderne dybt hemmelige, hvilket så kan give næring til myter sådan som vi så i bogen "Den hemmelige socialdemokrat" etc.
Men fundamentalt set, er der intet juridisk til hinder for et partiskifte. Man kunne så bare godt anbefale, at partier som oplever en medlemsflugt begynder at tage sine folketingskolleger alvorligt før der sker en lavine, som kan fremkalde et folketingsvalg i utide.
Juraen er klar. Et medlem af folketinget er valgt, indtil nyt folketingsvalg udskrives. Den pågældende er ikke forpligtet af noget parti, men er 'alene bundet af sin egen samvittighed'. I juridisk forstand kan man intet gøre, uanset om det er et medlem af Socialdemokraterne som bliver medlem af Dansk Folkeparti, et medlem af Enhedslisten som bliver medlem af Socialdemokraterne eller en SFer, som bliver medlem af de Radikale. Partiskift er set før. Mogens Camre gik fra A til O. Pernille Rosenkrantz-Theil gik fra Enhedslisten til Socialdemokraterne, Ida Auken gik fra SF til de Radikale.
Ingen kan gøre spor ved disse rokader, og det ved politikerne godt.
Når der så alligevel er folk, der begynder at diskutere dette, så skyldes det alene uvidenhed og en fastlåst tankegang i forhold til partierne. Partierne er en opfindelse, som i princippet ikke har spor med det grundlovsmæssige at gøre, men som alene sikrer en ensartethed i beslutningsprocessen, som behager den til enhver tid siddende regering.
Man kan styre folk så længe de indordner sig under en partidisciplin. I nogle partier med topstyring er det formanden, der får sidste ord. I andre partier har man kollektiv ledelse, og dér er det en specifik gruppe mennesker som tegner gruppen - det såkaldte bagland. I nogle sager stilles medlemmerne frit, typisk i sag af etiske dimensioner, hvor man nødig fra centralt hold vil gøre sig til fortaler for den ene eller den anden side. I nogle partier er gruppemøderne dybt hemmelige, hvilket så kan give næring til myter sådan som vi så i bogen "Den hemmelige socialdemokrat" etc.
Men fundamentalt set, er der intet juridisk til hinder for et partiskifte. Man kunne så bare godt anbefale, at partier som oplever en medlemsflugt begynder at tage sine folketingskolleger alvorligt før der sker en lavine, som kan fremkalde et folketingsvalg i utide.
Abonner på:
Opslag (Atom)