Kan man prale af at være de unges foretrukne parti?

Spørgsmålet er retorisk, for man kan jo prale af præcis det, man ønsker at prale af. Det har vi for længst konstateret, at USAs nuværende præsident, Donald Trump, gør. Det er nu engang sådan, at unge mennesker meget ofte befinder sig på et plan hvor noget enten er godt eller skidt - helt uden gråtoner og/eller nuancering...

Et folketingsvalg kan ændre meget...

I dag skal der spekuleres en smule, for et folketingsvalg kan ændre meget. De Radikale har fået mange på ørerne over, at de åbent har advaret Mette Frederiksen og Socialdemokraterne om, at man ikke bare kan tage deres mandater for givet. Mange socialdemokrater føler sig hjemløse efter, at man nu har taget den fulde drejning over til at samarbejde med Dansk Folkeparti.

Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj

Mange har travlt med at bekrige hinanden i dansk politik. Den tale arbejderen håber en dag at høre fra talerstolen 1. maj kommer aldrig til at ske, for alt er pakket ind i spin og frygten for, at nogle kan finde et komma, der er sat forkert, så de kan fluekn*ppe om detaljen frem for at se linjen. Alligevel er ugens sidste indlæg et forsøg på at inspirere til en ny kurs med et klart budskab, hvis man vil have et reelt alternativ, der kan vinde et valg - ikke på spin eller en skjult dagsorden, men på en holdning, som virkelig sætter handling bag ordene om, at sammen er vi så meget stærkere.

Konkurrenceevnen - lad os slagte den hellige ko

Alle taler om konkurrencevenen. Til festlige lejligheder skifter fokus, for så nævner vi danskernes kompetenceniveau, der er højt, og til andre tider så er den danske konkurrenceevne for dårlig. Lønningerne får skylden. Sjovt nok har der været STOR løntilbageholdenhed ved de seneste par overenskomster, og det roses altid i øjeblikket hvor aftalen indgås. Hurtigt derefter kommer der en økonom på banen, og siger 'det er ikke helt nok.'

Den hellige ko ændrer kulør efter forgodtbefindende.

Sjovt nok er det altid ARBEJDERNE der skal holde for. Bonusordningerne forbedres med langt højere procenter i alt for mange ledelser. Guruen skal forgyldes, for nu har han jo skabt resultater, lyder argumentationen.

Lad os nu lige få styr på begreberne. Bankerne kom ind på realkreditmarkedet - nogle direkte, og andre mere indirekte. Gode kunder kunne nærmest gøre alt, mens kunden der bare én gang misser en betaling - uanset at grunden kan være nok så 'gyldig' - bliver trådt på. Bankverdenen har karteldannelse så det ville give røde kinder ethvert andet sted, men beskyttes fordi 'standen' beskytter sig selv.

Dog er det vigtigt at huske, at mange virksomheder, der har prøvet outsourcing har måtte opgive. Kvaliteten af arbejdet var ikke proportionel med lønbesparelsen. Det nævnes ikke så tit, for man skulle jo gerne kunne hente tilskud fra såkaldt 'relevante kilder'. Lobby-virksomhed er, for at sige det pænt, med til at holde liv i slunkne partikasser. For erkendes må det jo, at i takt med at partierne ikke er trofaste over for deres bagland (medlemmerne) og vælgerne, så forsvinder der både kontingent- og tilskudskroner.

Konkurrenceevnen fejler intet - det gør til gengæld arbejdernes løn!

For vi må jo erkende, at reallønen er faldet drastisk i ganske mange brancher. Det nytter ikke noget at få en lønstigning på lidt over 1% når inflationen er 2%, vel? Tallene der regnes med bliver større, men købekraften - det du får med dig hjem når du handler i din lokale Fakta eller Netto - er mindre. Længere er den bare ikke!

Så når politikere taler konkurrenceevne, så skal du huske hans eller hendes udgangspunkt er en månedsløn på mere end 60.000,-. Han/hun har slet ikke samme fornemmelse for ordene solidaritet, løntilbageholdenhed og alle de andre moderne ord de gerne kaster omkring sig i debatterne. De små symbolske lønnedgange der har været nævnt gennem årene er intet andet end symbolpolitik. Med en månedsløn for en minister i nærheden af 100K er det noget nemmere at gå 5% ned i løn. Det er også nemmere at tale om lønstop for bankdirektører når der bagefter sker andre former for lønstyring som alene har til formål at omgås de regler der f.eks. blev indført i forbindelse med bankpakkerne.

Fanden hytter sine!

Glem alt om den overfladiske konkurrenceevne-debat. Når realiteterne skal på bordet, så skal alle tal ind i debatten. Det er lidt som at sammenligne TV2 News' korte kommentarer med Clement. Clement tager de dybere debatter, men det går åbenbart helt over hovedet på de fleste, for de vil hellere se "en god film uden afbrydelser" end at interessere sig for den nutid og fremtid de selv påvirkes af.

I gamle dage var opskriften jo at give almuen (folket) brød og underholdning. Det virker åbenbart stadig, for folk tænker i overskrifter. De deltager ikke i debatter, hverken i avisernes spalter eller i blogs. De vil hellere underholdes under devisen "det går jo ikke så skidt endda", og derved får vanviddet lov til at fortsætte.

Vågn dog op til virkeligheden alle sammen...