Tyrkiets trusler mod NATO-alliancen

Musketer-eden, den såkaldte artikel 5, gælder alle lande kollektivt. Når Tyrkiet truer med at lukke sine baser for amerikanerne, så følger det, at det er et angreb på hele alliancen. Det bør NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg se at få forklaret for Tyrkiets Recep Erdogan snarest muligt.

Det svenske valg

Her til morgen forsøgte man på Go' Morgen Danmark på TV2 at italesætte, at man i de politiske analyser ser på hvordan det går for partierne i nabolandene. Interessant teori, for til daglig er der næsten kun én blok, som taler om Sverige - og det gælder for det meste kun ved royale fester derovre eller når man skal tale om indvandring...

Lad os nu tage den EU-debat, så vi kan få fred...

Ved seneste folkeafstemning var løftet klart: statsministeren lovede en fordomsfri debat på direkte tv. Alle så det, men flertallet har glemt det. Det har EU-modstanderne bestemt ikke. De spiller på det, og vi får aldrig en ordentlig EU-debat her i landet, før vi har fået taget et endegyldigt opgør om EU.

Udvisning af diplomater afslører en væsentlig mangel ved EU-sammenholdet

Uanset ens sym- eller antipati for eller mod Rusland, så har dagens nyhed om, at vi fra dansk side har valgt at udvise 2 russiske diplomater samtidig afsløret en væsentlig mangel ved EU-sammenholdet. Dels er det IKKE alle lande, der har valgt at træffe samme afgørelse, og samtidig er det spørgsmålet om ikke man kunne have håndteret dette mere professionelt.

Kære medier - husk lige at trække vejret...

Det er lidt tankevækkende, at se hvordan medierne håndterer mange sager nu om stunder. Op til valget ville alting ende i ragnarok, hvis Marine Le Pen vandt præsidentvalget. Da Macron så vinder, så er man straks i gang med at italesætte alle de udfordringer Macron står over for som præsident. Hvis man havde lyttet til Macrons sejrstale i aftes, så vil man vide, at der om seks uger er valg til l'Assemblée nationale, og det er alt sammen helt som ventet...

Så er det i dag vi får afgørelsen på det franske præsidentvalg

Billedkilde: The Local

Jeg indrømmer det gerne. Jeg har været næsten søvnløs i nat. Først ved 4-tiden faldt jeg helt omkuld, og vågnede så for snart en lille time siden. Det franske præsidentvalg ER dramatisk, for det har - og får - store konsekvenser, hvis Marine Le Pen skulle gå hen og vinde.

Theresa May - ny premierminister ny stil

Theresa May blev i går den anden kvindelige premierminister i England. Nogle har allerede kommenteret hendes valg af miistre, og særligt et nyoprettet Brexit-ministerium har vakt opsigt. She means business!

Grundighed i meningsmålinger

Når det gælder grundighed i meningsmålinger, skal man være endog særdeles specifik med den måde spørgsmål formuleres på. Når det gælder EU, så er politikerne - og sågar interviewede kommentatorer - særdeles kreative i deres måde at svare på tingene på.

EU-skepsis - hvor stor er den egentlig?

Det forlyder på TV2 News her til morgen, at Dansk Folkepartis formand foreslår en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvis EU vælger Brexit torsdag. Man kan undre sig over hvorfor en dansk folkeafstemning skal afhænge af hvorvidt briterne stemmer nej, men lad os lige tage debatten.

Politikere der lever på en løgn

Det er lidt skræmmende at tænke på, men ikke desto mindre nødvendigt at nævne. Her til morgen var diskussionen nemlig Sverige - og deroppe har de en del udfordringer set i forhold til den nylige flygtningesituation. Det har medført en 'polarisering' som de sagde...

Denne polarisering ser vi også herhjemme, desværre.

Vi oplever det op til folkeafstemninger, hvor løgnen om hvad afstemningen kommer til at handle om spredes som en hvirvelvind. Folk tror, helt fejlagtigt, at Europol-afstemningen kommer til at handle om asylsamarbejde også. Intet kunne være mere forkert - og samtidig kunne man jo godt tænke sig, at nogle ting rent faktisk BLEV fordelt langt mere fair.

Så selv de mest optimistiske EU-tilhængere ville sagtens kunne leve med en FAIR fordeling mellem 27 EU-lande. De mest pessimistiske EU-tilhængere burde også kunne se fornuften i en fair fordeling. Men ingen kan tale sammen, for det hele kommer hurtigt til at handle om udtalelser som "alt det EU-halløj er bare noget bras."

Tak for kaffe. :-)

Politikerne lever en beskyttet tilværelse. Når der skal stemmes om egen pensionering, så stemmer kun DF, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance for en forhøjelse af pensionsalderen, hvorimod S, SF, V og C stemmer klokkeklart for en bevarelse af goderne. Senest skete dette bl.a. i maj.

Man TALER om at være solidariske, men når det kommer til at trykke på knapperne, så har man for længst glemt at være en del af befolkningen.

Det vækker, med andre ord, det spørgsmål om ikke vi netop BURDE kunne forvente mere ærlige politikere, frem for folk som alene meler egen kage?

God weekend herfra. :-)

Topmøde i aften om indvandrere

TV2 hopper med på bølgen. Indvandrere er oppe i tiden. Nu skal emnet vendes og drejes, og - som jeg skrev om i fredags - kan vi nok forvente, at den indre svinehund nok skal glamme højt.

Mit gæt er, at det ikke kommer til at handle om fakta. Selvom man på DR2 kunne gøre sig bekendt med hvor meget regeringen har svigtet i forhold til at sikre ordentlige forhold via en deltagelse i de forordninger som EU rent faktisk er i gang med, så handler alt om ikke at komme til at få debatten FOR eller IMOD EU.

Og hvad får man?

Netop: en debat for eller imod EU.

Ingen interesserer sig for fakta, såsom hvad Dublin handler om, men alle vil gerne gøre sig til eksperter fordi man engang har hørt noget om krumme agurker og flytninger hver anden uge mellem Bruxelles og Strassbourg...

God fornøjelse med debatten der starter i aften på TV2 kl. 20:55. Det ville være rart om debatten blev positiv og konstruktiv... :-)

Afstemning om Europol / retsforbehold

Det var ganske morsomt, at høre hvorledes en afstemning senest i 2016 (efter et kommende folketingsvalg) blev introduceret. Europol skulle være den positive del, og samtidig skulle man lige slå fast, at vi stadig kunne definere vores egen indvandringspolitik.

Ganske som konvergenskrav kun gælder EUROLANDE, så kan man bagefter godt undre sig over, at jura skulle være flerdelt. Retsforbehold er en gummiparagraf, og har været det siden dag ét, for vi har i Folketinget efterhånden kun ja-partier, som er parat til at sælge ud af Danmark for hvad som helst. Det er kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der tør sige fra over for det gamle romerrige, det såkaldte EU.

Schlúter erklærede unionen for død, men den er så sandelig kommet i live igen. Nu arbejder man ikke med frivillige samarbejder, men skal ligefrem markedsføre en afstemning med, at det er en fordel at tilknytte sig nu, for 'ellers bliver det rigtig dyrt'...

Hvis der kun var lutter fordele kunne man måske få nogle argumenter der kunne vinde diskussionen, men det er åbenbart Kejserens klæder i ny variant...

God weekend til alle. :-)

PS: EU-direktiver træder i forvejen ind i forrang for det der vedtages i Folketinget, og dén debat kunne godt tage en del tid at tage fyldestgørende. Just sayin' :-)

Interessant analyse af topjob i EU

Det hænder, at det er spændende at følge politikere på Facebook. I dag var ingen undtagelse, for der kom disse vise ord fra MEP Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti:

Stor ståhej for ingenting – og dog…
Der tales meget om navne disse dage. Vores statsminister nævnes som kandidat til EU-topjob. Men der er tilsyneladende ikke mange, som reelt har forstået, hvad dette spil handler om. Man taler om at finde de rette personer til EUs centrale topposter. At finde dem med de rette kvaliteter. Men et blot minimalt spadestik dybere vil afsløre, at de igangværende forhandlinger intet har med personlige kvalifikationer at gøre. Det handler alene om magt. Og vel at mærke et magtspil mellem EU og medlemslandene (!), der afgør, hvem der fremadrettet skal udpege EUs øverste embedsmand, Kommissionens formand. Navnene, der nævnes, er blot brikker i magtens spil.

Spillet om magten begyndte med udgangen af 2009, hvor Lissabontraktaten trådte i kraft. Den medførte to fundamentale ændringer i EUs magtpolitiske struktur. For det første fjernede man vetoretten ved udnævnelsen af EU-kommissionens formand. Det sker nu med kvalificeret flertal. For det andet indføjedes en passus om, at den nyvalgte kommission skal afspejle udkommet af EU-parlamentsvalget. Det hele er opsummeret i TEU art. 17, stk. 7: ” Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen”.

Med stor fanfare fik denne passus de føderale partier i EU til at udnævne deres foretrukne kandidater. I Dublin udnævntes – med premierminister Kenny som vært og Kansler Merkel som bivåner – Jens Claude Juncker som det konservative partis spidskandidat (EPP). Og under tilsvarende festivitas udnævnte Europas socialister den siddende formand for EU-parlamentet, Martin Schulz, ligesom mindre grupper (ALDE, De Grønne mv.) også meldte sig med kandidater.

Alt dette gik relativt ubeskrevet hen i de fleste lande. De færreste uden for EU-parlamentets fanatiske skare af revolutionære så den store værdi i de nye kandidater. Herregud, det var jo kendte – og slidte – ansigter. Gammel vin på nye flasker. I særligt eet land blev processen dog fulgt med stor interesse. Det mest markante fællestræk for alle spidskandidaterne – eller spitzenkandidaten, som de siden skulle blive kendt – var nemlig, at de alle havde tysk som hovedsprog. Gradvist blev processen derfor stadig større i de tyske medier og tysktalende lande. Mens det formodentligt er de færreste danske vælgere, der har tænkt på ”Præsident Schulz” eller ”Præsident Juncker”, da de stemte på socialdemokraterne eller De Konservative, spillede disse kandidater faktisk en rolle i den tyske debat. Ja, tyske medier har endda kaldt det forræderi over for vælgerne, hvis Merkel ikke kan levere Juncker som EU-kommissionsformand. EPP blev jo netop størst ved valget og syd for grænsen har man for længst lært at læse Lissabontraktaten, som Bruxelles ønsker det.

Dette skal imidlertid ikke forstås sådan, at Merkel er vild med Juncker som person eller anser hans politiske kvalifikationer som uundværlige i fremtidens EU. Nej, tværtimod. Den eneste grund til, at Merkel støtter Juncker, er, at EPP har valgt ham og at hun presses til at støtte EU-parlamentets nye og selv-definerede kompetence. Hvordan er Europas nye Jern-lady da endt med at være underlagt mediernes lune? Her skal svaret findes i Junckers modkandidat – Martin Schulz. Udover at have været formand for SD-gruppen i EU-parlamentet og formand for EU-parlamentet de seneste 2½ år, er Schulz nemlig tysk og har med succes bearbejdet Siegfried Gabriel til at støtte sig som kommissionsformandskandidat. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå SPD kan komme i nærheden af som koalitionspartner med Merkel at få kommissionsposten.

Stod det til tyskerne, kunne sagen således løses enkelt. Bruxelles og medierne får Juncker. Og Merkel får fred. Men så nemt er det ikke. På den anden side af Kanalen er en anden premierminister nemlig under tilsvarende stort pres. Her har man ingen nedskreven forfatning, men besinder sig på praksis, erfaring og præcedens. Man er sig derfor meget bevidst, at har man først én gang givet sig for EU-parlamentets ret til at udpege Kommissionsformanden, da vil den ret for altid være overdraget fra medlemslandene. Endnu en pinefuld suverænitetsoverdragelse, som naturligvis er helt uspiselig for David Cameron, der i øvrigt støttes fra flere statsminister-kollegaer, herunder Rütte, Orban og Reinfeldt.

Det store spørgsmål er derfor, om Merkel har viljen til på denne uges topmøde simpelthen at køre Cameron over for at gennemtvinge Juncker. Det morsomme er bare, at det intet har med Juncker at gøre. Det handler alene om magt-kampen mellem EUs føderale institutioner (EU-parlamentet) og medlemslandene. Hvem skal afgøre navnet på EUs mest magtfulde embede? Som så ofte før, er de institutionelle magtopgør vigtigere end den førte politik. Og så undrer man siger, at det går skidt…?

For Cameron minder sagen faretruende om topmødet i november 2011, hvor Tyskland havde brug for at stramme styringen af eurolandenes finanspolitik og derfor blev enige om finanspagten. Her tog den britiske regering til topmødet i forvisning om, at det ville kræve en traktatændring og at man derfor havde veto-ret. Det sendte følgelig chokbølger gennem London, da Merkel kørte hen over Cameron og blot gennemførte sit strammergreb i en mellemstatslig aftale. Er Merkel villig til at ydmyge Cameron igen?

Ja, hvis nødvendigt. Men helst ikke. Det kan nemlig yderligere styrke den britiske eu-modstand. Og hvis der er noget, Merkel ikke ønsker, så er det at presse Storbritannien ud af EU. Dette er Camerons eneste forhandlingspunkt. Og det er i dette lys, at andre kandidater for tiden diskuteres. Ikke for deres personlige kvalifikationer, holdninger eller politiske præstationer. Men som brikker i et spil, der skal tilfredsstille de implicerede parter i trekantsdramaet: Merkel – Juncker – Cameron.

Og hvem kan så det?

De tyske medier har været meget optaget af Helle Thorning Schmidt. Mest fordi hun – paradoksalt nok – anses som en mulig appel til UK. De tyske medier plejer at være særdeles godt underrettet og det er da også rimeligt at antage, at Thorning har opbakning fra ikke bare Merkel, men også flere andre, herunder også Cameron. I London ses hun nemlig ikke som den ”european by heart”, hun ellers beskriver sig selv som. Her ses hun som repræsentant for et nordisk, eu-kritisk land. Det kan nærmest virke ironisk, at Thornings karrieremuligheder hviler på den sindige, danske eu-kritik…men sådan er livet jo så underfuldt.

I Frankrig har IMFs magtfulde formand, Christine Legarde, været diskuteret. Men det synes urealistisk af mindst to grunde. Dels fordi hun tilhører et andet parti end Hollande, som i givet fald skal udpege hende. Og dels fordi hun som IMF-formand gang på gang i løbet af euro-krisen har vist sig som den realist, der talte Sydeuropas problemer op, mens Bruxelles forsøgte at lægge låg på. Imidlertid er det tvivlsomt, om Hollande vil acceptere en råds-formand fra et ikke-euroland (Thorning), så længe euromøderne føres her. En løsning kan være, at man formaliserer euro-gruppen og udpeger en stærkere person til at lede møderne. Quindos fra Spanien nævnes i krogene… Det ændrer dog ikke noget for Hollande vis a vis en post Kommissionen, som han allerede har lovet sin tidligere finansminister, Muscovici, der går benhårdt efter at afløse finsk Rehn som økonomikommissær.

Det er generelt anerkendt, at Østeuropa nu har krav på én af top-posterne. Som et bud nævnes Lithauens præsident Grybauskaite. Hun har tidligere været budgetkommissær, men kan udenrigspolitisk være svær at håndtere på grund af sin hårde retorik mod Rusland. Indtil for nyligt var polske Sikorski derfor et stærkt bud. Men nylige afsløringer af hemmelige USA-kritiske samtaler kan også bringe hans kandidatur i fare.

Kabalen skal som minimum indeholde en østeuropæer, en kvinde og én fra EPP. Og af andre dark horses, som kunne trækkes ud af stalden, nævnes irske Kenny, som imidlertid tabte EP-valget stort, samt finske Katainen, der allerede har meldt sig klar. Men reelt er der ingen, der ved det. For som sagt handler kabalen slet ikke om personer, men om en armlægning mellem EU og medlemslandene. I det lys er det ikke underligt, at Thorning har meldt sin klare støtte til Juncker. Naturligvis støtter hun, at EU-parlamentet får styrket sin magt. Allerede af den årsag burde alarm-klokkerne bimle over London…

Fortsat god dag til alle. :-)

Vækst mig hist, og vækst mig pist...

Vækstrapporter giver mange bud på vækst - altsammen bundende i vi skal bevare vores 'velstand'...

En velstand der er truet af, at vi qva EUs regler om fri konkurrence, ikke må lave klausuler om dansk arbejdskraft til danske opgaver. Politikerne overvejer end ikke at indføre en betingelse såsom at arbejdsopgaverne skal løses i et miljø hvor der tales dansk. Det ville jo være konkurrenceforvridende, lyder argumentationen.

I dét perspektiv kan vi lave alle de vækstplaner vi vil... Det ender alligevel i præcis det samme: nemlig at storkapitalen gerne ansætter billigste mand til opgaven...

Det er jo næsten for rødt at sige ligeud. :-)

Problemet er bare, at vi kan lave mange projekter, men hvis ikke vi har et økonomisk sigte der netop prioriterer danske behov, så opnår vi ikke de mål vi opsætter når der holdes festtaler.

Og så lyder det jo næsten for nationalistisk... :-)

God weekend til alle.

Rigsfællesskab over EU

Tankerne bag EU var samarbejde. I dag er det union, de store tryner de små, og et mareridt af værste skuffe når store landes interesser vejer højest!

Groft sagt. Det indrømmer jeg.

Men lad os lige kigge engang på den seneste udvikling hvor EU forsøger at presse vores rigsfælleskab i et frontalangreb mod Færøerne.

Morten Helveg Petersen, der ellers burde have stolte politiske aner som søn af Niels Helveg Petersen, kom med denne kommentar på sin Facebook-profil:

Færøerne eller EU? Se lige Dansk Folkepartis Søren Espersen: »Vi står ved en skillevej: Enten må vi vælge EU eller rigsfællesskabet. EU er en døgnflue, mens vi har været sammen med Færøerne i 800 år. Vi bør tage slagsmålet og tage sagen op ved EU-Domstolen.«. Jeg vælger EU. Der skal være fælles spilleregler. Ellers gør lande jo bare hvad der passer dem uden respekt og hensyntagen til omverden. Hvem er for Færøerne?

Nu kunne alle gætte, at der findes to lejre: dem som partout skal tale DF imod, og dem som i særdeleshed vil tale Søren Espersen imod - i hvert fald i den røde blok... :-)

Jeg skrev denne kommentar:

Du forstår sandelig at udstille din dumhed for åbent tæppe.
Hvis din udmelding har grobund blandt alle radikale politikere er der god grund til IKKE at stemme radikalt. Rigsfælleskabet BURDE være vigtigere. Endvidere er det tankevækkende, at udenlandske politikere godt vil kæmpe for regionale interesser mens næsten alle danske MF'ere er ved at snuble over hinanden for at vise respekt for alt der kommer fra EU.
I er nogle 'skidesprællere, klamphuggere og elendige amatører' for nu at citere den folkekære Egon fra Olsen Banden. Føj!

I dag kunne jeg så også notere mig en fornuftig socialdemokrat, der turde forsvare vores rigsfælleskab, nemlig Kenneth Jørgensen der stiller op til kommunalvalget i Sorø ytre disse ord i sin kommentar i samme tråd:

Suprise! Det Radikale Venstres leflen for EU's bureaukrater og teknokrater kan vel ikke komme bag på nogen! Desværre er dette jo blot endnu et eksempel på, hvordan vores folkevalgte på tinge mere og mere er ude af trit med resten af befolkningen! Danmark og det danske rigsfællesskab var tidligere det meste af Europas spisekammer, dette har resten af Europa misundt os og derfor har de bid for bid taget vores landbrug og fiskeri fra os og inden vi ser os om, så skal vi netto importere det vi tidligere levede af at eksportere! Takket være svage politikere på tinge, som i deres leflen for EU kolossen på lerfødder, har solgt ud af vores lands stoltheder ! Det er simpelthen en fadæse!

Nu kunne man tro det var et 'tilfælde' at der igen i dag er et angreb imod et medlem af Dansk Folkeparti. Denne gang vil Morten Helveg Petersen gerne vide hvilken paragraf i Grundloven der taler om ligebehandling af statsborgere med basis i en artikel i Berlingske på baggrund af en kritik fra Morten Messerschmidt.

Når nu Grundloven er så fremmed for Morten Helveg Petersen kan man da anbefale ham at følge min blog Den danske Grundlov ligesom det nu bliver tydeligt hvorfor jeg nævnte, at han er søn af Niels Helveg Petersen... Var der en mand der nød respekt for sine tanker om grundlovsrevision, så var det faktisk Niels Helveg Petersen, og det kunne være far og søn skulle spendere et par kvalitetstimer sammen om dette emne før Morten gør sig selv FULDKOMMEN til grin! :-) Grundlovens §74 siger: "Alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov."

---

Jeg er godt klar over de to alfahaner godt kan lide at diskutere for åben skærm, og det er fair nok at de repræsenterer hver sin del af dansk politik, men det vil nok gavne hr. Morten Helveg Petersen at gøre sig bekendt med teksterne før han vil lege ekspert. Den frie og lige adgang som Grundloven lægger op til både for så vidt angår ejendomsret, forsamlingsfrihed og flere andre aspekter illustreres tydeligt af Grundlovens §83 hvor der står: "Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttes forret er afskaffet."

God weekend til alle. :-)

SU systemet undermineres af EU

Alle har nok bemærket den EU-dom der er på vej. Præcis de ting der er blevet advaret om ved flere folkeafstemnings-debatter er ved at ske nu. Bruxelles skal til at bestemme vores finanspolitik ved at undermine de sysemer vi har etableret for vores indbyggere, og udviklingen er ubehagelig.

Landet går naturligvis ikke fallit, men mange bække små... :-)

Vi må lige op i helikopter-perspektivet, venner.

HVIS vi vælger at tage en uddannelse i England (f.eks. Oxford) eller USA (f.eks. Yale), så får vi IKKE statsstøtte. Så får vi lov til at betale undervisningsgebyrer (såkaldt tuition fees), samt de udgifter vi har til vores eget underhold mens uddannelsen varer - ganske som forældre i udlandet 'sparer op' til deres børn kan læse videre... Det er både fair, og helt i orden.

Hvorfor Danmark lige er i fokus her kan vi kun gisne om. Hvorfor en sag om tyske studerende skal påvirke danskerne må juristerne se på. Men det er virkelig farligt hvis velfærdsturismen får folk til at drage mod Danmark og derved presser dygtige aspiranter bort fra deres drømme-uddannelse.

Udviklingen ER bekymrende. Den tales lynhurtigt ned af partier som har en helt anden agenda end borgernes velfærd.

Når inkongruensen påpeges skal der straks tales diskrimination. Der er dog ingenlunde tale om diskrimination, men alene en konstatering af, at vil man nyde danske velfærdsydelser må man også være bidragende til systemet. Når nogle bagefter taler om der kommer reguleringer som f.eks. imellem de nordiske lande, så er der - igen - tale om udenomssnak, for det er alene reguleringsordning til universiteterne. SU systemet får ingen reguleringer fra udlandet.

Det 'glemmer' journalisterne at bore dybere i, for man skulle jo nødig stille et spørgsmål som udstiller politikernes uvidenhed, vel? :-)

Kom ind i kampen, venner...

Mødet i Europaudvalget den 30/11-2011

Der var her til morgen genudsendelse af mødet afholdt i Europaudvalget den 30/11-2011 på Folketingskanalen (oplæg kan ses herfra: http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Europaudvalget/Nyheder/2011/11/EUU_udvalgsmoede9.aspx).

På det møde stillede Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti et konkret spørgsmål til Europaminister Nicolai Wammen om hvad forskellen var mellem en bøde og det at få sit tilskud udskudt. Hun henviste til, at hun ikke var jurist, hvilket Europaministeren så også kunne sige, han heller ikke var...

Det interessante, som Europaministeren BURDE have sagt var, at forskellen ligger i at en bøde betyder penge op af lommen hvorimod en udskydelse af et tilskud til et land har fået styr på sin økonomi ikke konkret påvirker kassebeholdningen. Det er i hvert fald langt mere kritisk at blive dømt til at betale en bøde end at skulle vente på nogle penge.

Begge dele er selvfølgelig, hvis du tager bogholder-optikken på, negativt for ens likviditet, men en udskydelse af tilskud fra EU er dog mindre negativt end at et forgældet land skal ud og finde pengene når de ingen har i forvejen.

Konkret stiller det nogle interessante spørgsmål, for faktisk er det vel på høje tid, at EU begynder at udstikke nogle ansvarlige retningslinjer i stedet for de blankochecks der den seneste tid har medført blandt andet kaos for grækerne.

Et spændende møde at se på skærmen, og nu hvor bloggen er i gang igen kan du se frem til mange flere indlæg om alt det politiske der foregår netop nu.

Regeringen løber fra sit økonomiske ansvar

Regeringen gør EU til et monster, der kræver besparelser. Det er ikke i tråd med stabilitets- og vækstpagtaftalen fra 1997, siger tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

Han beskylder regeringen for at gemme sig bag EU i forhandlingerne om en spareplan.

- Danskerne behøver ikke at blive ramt af regeringens besparelser. For EU kan ikke kræve, at Danmark skal spare sig ud af krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen påpeger, at det ikke er slået i sten, at EU kræver besparelser, og at regeringen bare skal sige ”javel”. Det er op til en forhandling.

- En åbningsskrivelse fra EU er netop en invitation til en forhandling, og i den situation er det vigtigt, hvilke værktøjer man vælger at bruge, og selvfølgelig vil EU være lydhøre, hvis man foreslår værktøjer, som ikke rammer socialt skævt, og som i øvrigt vil være bedre til at føre os gennem krisen, siger Poul Nyrup Rasmussen.

Kilde: Socialdemokraternes nyhedsbrev - uge 21

---

Sådan, Poul Nyrup, så klart kan det siges. Godt gået.

Så kan jeg ønske bloggens læsere en rigtig god weekend. :-)