Politikere ramt af coronavirus

Ironien driver tykt ned af væggene, når man i dag kan konstatere, at flere ministre og folketingsmedlemmer nu er ramt af coronavirus. Først og fremmest skal der dog lyde et varmt ønske om god bedring til alle, der er smittet. MEN...

Regeringen fik sin Arne-pension

Der var nok glade miner her i løbet af weekenden, da regeringen kunne melde ud, at den fik sin Arne-pension med hjælp fra Dansk Folkeparti, da Radikale Venstre ikke gik med på den galej. I den borgerlige lejr havde man længe meldt ud, at man mente, at de relativt nye regler omkring seniorpensionen var tilstrækkelig, men denne fik stor kritik, da mange mente, at man nærmest skulle være døden nær for overhovedet at komme med under seniorpensionen.

En ny tamilsag? Inger Støjbergs løgne i samråd...

Jeg blev ikke spor overrasket, da jeg i dag læste artiklen med titlen Støjberg beskyldes for løgn efter ukendt PowerPoint – sagen kan blive et problem, forklarer analytiker på TV2. Jeg havde nemlig bemærket, at Inger viste indtil flere tegn på, at hun løj under flere af de samråd, jeg har fulgt online.

En sjov uge i dansk politik

Billedkilde:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article3975392.ece

Det har på mange måder været en sjov uge i dansk politik, for ligesom jeg i juli 2016 beskrev, at den blå blok kunne tage sommerferien med sindsro, så er der kommet ENDNU FLERE tegn på, at den røde stue slet ikke kan finde melodien...

Bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig...

Der sker store ting bedst som vi håbede julefreden ville sænke sig over dansk politik. Ikke store i åndelig forstand, for egentlig handler det om noget særdeles vigtigt for os alle. Jeg tænker, som faste læsere nok straks gætter, naturligvis på det såkaldt moderne uddannelsesloft - lovforslaget som skal eliminere evighedsstuderende...

Nu gælder det om at være rigtig skarp

Nu gælder det om at være rigtig skarp her i den sidste periode før Folketinget officielt åbner igen. Der kommer nogle forhandlinger, som bliver yderst vigtige for regeringen, og der er mange interesser, som stikker i hver sine retninger rundt på den politiske scene.

Danmarks image i strid modvind

For de historiekyndige kan det næppe undre, at vi lige nu er udfordrede i forhold til landets image i udlandet. I 80'erne var Østrig i en lignende situation da Kurt Waldheim fik indflydelse i landet. Flere iblandt os undrede os over, at det samme ikke skete dengang Dansk Folkeparti første gang blev støtteparti for Anders Fogh Rasmussen i 2001 og frem til regeringsmagten overgik til Helle Thorning-Schmidt. Men naturligvis glade på landets vegne.

Elbiler - regeringens miljøpolitik skjuler en masse skeletter i skabet

Alle har nok efterhånden opdaget, at elbiler vil blive dyrere fra årsskiftet. Regeringen vil ikke holde hånden under en vigtig miljømæssig udvikling. Man har givet en meget KORT lempelse af afgiften for at få gang i markedet, og nu hvor markedet endelig VAR begyndt at vise positive takter, så FJERNER man afgiftsfritagelsen. Velvidende at folk har en bil i x antal år, så 'risikoen' for at det ville nå at blive en virkelig STOR succes var lille.

Ét firma måtte bukke under, og deres løsning var i forvejen den mest klodsede, nemlig ikke kun opladning, men decideret udskiftning af hele batteriet.

Sjovt nok opkræver man gerne miljøafgifter - for at FORBEDRE miljøet, hedder det sig...

Men har du nogensinde tænkt over hvor lidt der EGENTLIG kanaliseres over i miljøforbedringer, og hvor meget der bare er med til at finansiere en skrantende statskasse? Når olieprisen var lav, var afgifter med til at mindske lysten til at svine, og folk forsøgte at spare unødvendige ture. Da olieprisen steg, blev afgiften ikke sat ned, men var med til at gøre, at benzinprisen peakede på over 12,- PER liter benzin.

Prøv at tænke over hvor lidt andre lande, f.eks. USA giver for en gallon (ca. 4½ liter).... :-)

Regeringen tænker hele tiden i skattelettelser. Skræmt af Liberal Alliance (som til hver en tid praler af 'blåstemplingen af sin politik) er man helt tossede med at tale udvikling, vækst m.v., og ignorerer fuldkommen de andre udfordringer dette samfund står over for.

Hvad værre er, så er flertallet tavse over for dette. Der er kun TRE partier i Folketinget som tør udtale sig om emnet, og det er Enhedslisten, Dansk Folkeparti og - ironisk nok - Liberal Alliance. Ironisk siger jeg, fordi det er meget nemt at råbe højest hele tiden om udvikling m.v. og så bagefter tale om, at vi godt kan 'justere' og geare uden at dette skulle forårsage fyringer. Ord som naturlig afgang accepteres helt uden ret mange overvejer hvad der egentlig tales om.

Kan det undre nogen, at der kommer finansbobler med regelmæssige mellemrum? Hvis folk ikke tænker sig om, så er de selv med til at italesætte finanspolitik, som - for at sige det pænt - minder om det man finder hos 'kreative' mennesker som Stein Bagger m.v. Dét burde vække til alvorlig eftertanke. Pengene KAN IKKE bruges to gange. Bare spørg folkene der har været i Luksusfælden før de forstod dén lektion...

Vågn op venner, og vær lidt mere kritiske når politikerne ævler. :-)

Regeringen gennemfører sin politik

Regeringen gennemfører sin politik. Den ros skal den helt bestemt have. Når Lars Løkke Rasmussen går på skærmen, og annoncerer, at integrationsydelsen gælder alle, så må man jo bare erkende, at manden er konsekvent.

Man kan være enig eller uenig i retningen, men konsekvent er det. Folk får det de beder om.

Det er også derfor blok politikken er så grum. Forlig hen over midten kan sikre både social og økonomisk balance, men ofte ender tingene i "så gør vi det bare selv", når reglerne bliver for store til at give forhandlingerne en ekstra chance...

Vi taler meget om sociale ydelser, satserne mv, men glemmer samtidig, at tænke over, at der gemmer sig mennesker bag tallene.

Kunne vi ikke gøre det bare en smule bedre?

En lang og opslidende valgkamp

Vi må straks erkende det. Folketingsvalget 2015 bliver spændende af flere grunde.

Primært fordi enten Venstre eller Socialdemokraterne vil få en ny formand afhængig af hvilken blok der 'vinder' magten.

Sekundært fordi det er stærkt opslidende for regeringen at skulle besvare alle de spørgsmål som netop nu bliver stillet rundt omkring. Debatten om løftebrud er naturligvis kommet op til overfladen, nu hvor folk tænker: "Hvad lover de? Hvor meget af dette vil de holde?"

Yderligere er der ingen tvivl om, at det kunne være politisk klogt at udskrive valg på et tidspunkt hvor Nationalpartiet ikke er kommet i mål endnu. Både Alternativet og et Nationalparti vil stjæle stemmer, som regeringen har hårdt brug for, hvis de vil hale ind på Venstres forspring i meningsmålingerne.

Alt i alt en rigtig spændende situation, men rigtig svær at håndtere, hvis først de dårlige sager får lov til at bide sig fast hen over sommeren... Alle ved jo, valget senest skal være 15. september 2015, og statsministeren har for længst mistet muligheden for at tage oppositionen på sengen. Alle er klar til valgkamp, og det eneste spørgsmål ingen kender er hvornår der trykkes på knappen...

Strategien ved et kommende valg

Strategien ved et kommende valg bliver unægteligt noget speciel. Oppositionen kan dårligt kalde regeringen uansvarlig, for den har nærmest vedtaget dens politik, og regeringen vil have noget svært ved at sælge et projekt på ny når de rent faktisk ændrede 95% af forudsætningerne efter seneste valg i september 2011.

Jeg er i hvert fald glad for, at det ikke er mig der skal stå for ideudviklingen op til det kommende valg, for det bliver en ganske svær opgave.

Man kan selvfølgelig altid konkurrere på det at være såkaldt "ansvarlig", men det sælger ikke ret mange billetter, og i særdeleshed ikke i en tid hvor alle ved, at jobs ikke hænger på træerne. Slet ikke i en tid hvor mange reformordninger først skal nå at fase ind for, at vi ser den fulde effekt.

Så strategien ved et kommende valg bliver spændende. Det at Møger skal i tænkeboks er i hvert fald stensikkert. Der skal udtænkes noget helt specielt hvis regeringen vil genvinde magten efter næste valg.

Tidligere havde de borgerlige eneret på at være ansvarlige, og de røde blev anset for at være det modsatte. Dét billede har rykket sig en del i befolkningens bevidsthed. Mange er sikkert begyndt at mene, at hvis de alligevel får borgerlig politik kan de lige så godt stemme blåt... :-)

Pisk eller gulerod?

Nu hvor regeringen har været ved magten i lidt over to år, er det vist på tide at gøre en smule midtvejsstatus.

Jeg vil i denne artikel fokusere på følgende elementer:

• Indtrykket på vælgerne
• Det politiske håndværk
• Fik vi den lovede forandring?
• Den politiske troværdighed

Indtrykket på vælgerne
Man skal ikke læse ret mange aviser før det er tydeligt, at selvom oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, har dummet sig nærmest tragikomisk flere gange gennem de seneste år, så står han til at genvinde magten hvis der var valg i morgen.

Regeringen sagde ét før valget den 15/9-2011, og gjorde noget ganske andet.

Nok var der mange der blev sure over debatten om 'løftebrud', men hvad skal man ellers kalde det, hvis en regering gør det præcis omvendte af det de lovede før et valg? Mere om det i det sidste afsnit.

Tallene peger i retning af 92-94 mandater til blå blok. Så der VIL være et flertal. Og har man studeret nyere politisk historie vil man huske, at perioden siden Anders Fogh Rasmussen trådte til i 2001 var en politisk stabilitet fordi man rent faktisk BRUGTE sit flertal. Det valgte A, SF og de Radikale - sammen med støttepartiet Enhedslisten - at definere som blokpolitik.

Når man har flertal er det ens demokratiske RET at bruge dette flertal. Såre simpelt og ganske elementært hvis man mener noget med sine politiske holdninger. På både godt og ondt.

Det politiske håndværk
Jeg har skrevet flere artikler om regeringens situation, heriblandt 3. maj omkring reaktionen på buh'en ved 1. maj-arrangementerne, og 17. januar da jeg skrev statsministeren faktisk har hver en grund til i det mindste seriøst at overveje et job i udlandet.

Ét er i hvert fald sikkert: politik er blandt de mest beskidte håndværk.

Man bliver lynhurtigt genstand for endog meget grov - og ofte personlig - kritik når det går galt. Amerikaniseringen af politik har gjort at også journalister er begyndt at fokusere mere på personer end på holdninger.

I dét miljø skal man derfor være fuldkommen afklaret i forhold til det at gå ind i politik. Det er ikke et 8-16 job. HVER gang man udtaler sig er der en risiko eller chance for, at udtalelsen lander i dagspressen. Det er blandt andet sådan Liberal Alliance gang på gang udhuler det borgerlige flertal når nogle af deres mere fjollede elementer udtaler sig uheldigt igen-igen-igen. Hvis ikke det var fordi det var uhøfligt at sammenligne LA'ere med det gamle Fremskridtsparti, så er det nu engang alligevel - for en alt for stor dels vedkommende - landsbytosser der har fået en platform fordi det lille parti med sin relativt nye historie ikke fra starten havde en fuldkommen fast profil.

Det politiske håndværk mestres kun af ganske få der sidder i Folketinget lige nu. Alle opdaterer deres Facebook-profiler med mere eller mindre uheldige tekster, og når så deres 'fans' reagerer, så redigeres (eller slettes) teksten, fordi man godt bagefter kan se et problem.

Politisk håndværk BØR være mere end at opsende prøveballoner... :-)

Fik vi den lovede forandring?
Socialdemokraterne, SF, de Radikale og SF lovede en ny kurs hvis de kom til magten. De LOVEDE, at de ville forandre samfundet med et mere solidarisk sigte...

Bagefter blev opgøret med blokpolitikken til en UDHULING af den politik man præsenterede befolkningen for, og resultatet er, at regeringens politik i dag - i manges øjne - ligner et halvblåt/halvlilla miskmask.

Den politiske troværdighed
Når VKO kommer til magten igen vil der uvægerligt komme et opgør i de røde partier. Man vil gerne dæmpe gemytterne efter et relativt godt kommunalvalg, men glemmer fuldstændig, at det er de LOKALE kræfter der har gjort det godt siden flere har bevaret magten - bestemt ikke fordi partitoppen kan tage æren.

Man fristes næsten til at sige tværtimod, ikke sandt? :-)

Det er bestemt heller ikke Lars Løkkes adfærd der gør, at folk har stemt på V lokalt. Tværtimod.

Det er fordi LOKALE resultater kan ses LOKALT, og det LOKALE SPROG genkendes af de indbyggere som ellers skulle leve med valgene indtil næste lokalvalg.

Hvad opgørene i de røde partier vil ende med kan man kun gisne om. Ingen kunne nogensinde forudse den 180 graders drejning efter valget, så hvordan skulle man nogensinde kunne forudse hvilken hjerneblødning der kunne opstå midt i forvirringen efter et jordskredsvalg til Folketinget senest i 2015? :-)

Det politiske signal 1. maj

Der var en del kritik af den buh'en vi alle så ved flere 1. maj fester. Nogle sammenlignede det med anarki. Andre synes det var udemokratisk. Realiteten er dog, at venstrefløjen traditionelt har brugt græsrodsbevægelser, og nu indhenter det dem selv. Nemesis for fuld knald kunne man sige.

Når magten har gjort akademikerne - for politikerne er jo sjældent arbejdere - arrogante ved at komme til magten, så er der ikke ret mange muligheder for at råbe politikerne op. Der laves små spørg-gæsten opslag på Facebook hvor Go' Aften Danmark efterlyser spørgsmål til deres gæster... Særligt når det er politikere der skal i studiet, så aner man alt for stor høflighed. Selvom det ikke er redaktionen der stiller spørgsmålene, kunne de godt gå mere til stålet.

Når befolkningen derfor oplever, at de ikke bliver hørt - og det har de knap været siden valget i september 2011 - så var dette en unik chance.

Det er klart det ikke er sjovt at stå tilbage med indtrykket 'utilfredse med vores politik', men mon ikke det var på tide at gå i arbejdstøjet med den politik man gik til valg på. Brede forlig er blevet sidestillet med blå politik, og i dén mission ER regeringen for længst gået alt for langt. Og det må de nu forholde sig til. Havde de været mere lydhøre over for deres baglande, ville de for længst have opdaget, at det er endt i den helt forkerte boldgade.

Som Holberg sagde: "Den Vorherre giver et embede, giver Han ikke nødvendigvis forstand" - og det er blevet meget tydeligt, at befolkningen er utilfredse. Det VIL ende med en jordskreds-situation uanset hvornår valget kommer, og de politikere der er mest utilfredse netop nu er nok dem der, inderst inde, ved dét vil gå rigtig skidt for deres partier.

God weekend til alle.

Prisen for regeringsmagten

Jeg har tidligere omtalt SFs krise, som blev løst. Nu er den gal igen, og det virker efterhånden som om de røde partier er rigtig dygtige til at skændes.

Dette må virkelig være morsomt for den blå blok. De BRUGTE nemlig det flertal de havde mens Venstre og Konservative havde regeringsmagten. Nu har en SR-regering hjulpet V og K til at se langt mere ansvarlige ud.

Altsammen præcis det modsatte af det de ønskede.

Alt dette sker efter det er kommet frem at Socialdemokraterne er 'støvsuget' for selvstændigt tænkende mennesker! Nu er kriteriet for at være i inderkredsen ikke ens politiske sans, men derimod hvorvidt persongalleriet falder i ens smag...

Der trænger virkelig til oprydning efter næste valg i de partier hvor visionerne blev erstattet med taburetvogteri. Holdninger begraves mens undskyldningen nu er at opnå så brede forlig som muligt.

Venstres tudefjæs

Det er sørgeligt at se Venstres tudefjæs, stærkt bakket op af flere ledende medlemmer som både insisterer på en køreplan og alle mulige krumspring for ikke at komme til forhandlingsbordet. Hatten af til Dansk Folkeparti for at de netop HAR været med til et forlig med regeringen. Det viser ansvar og, at partiet er kommet sig over valgnederlaget.

Det samme kan ikke siges om Venstre, som tydeligvis havde mere travlt med kagespisning og hoveren efter betalingsringen ikke kom.

Nu er der skabt en fornuftig løsning som BÅDE tilgodeser priserne på at tage det offentlige, og nu kan regeringen så sammen med Dansk Folkeparti udmønte de andre områder som nu får et nødvendigt facelift.

Det er også på høje tid, for bilejerne må godt nok føle sig snydt...

De smider flere millarder i registreringsafgifter og vægtafgift, og alligevel oplever alle - uanset geografisk placering - at vejene aldrig har været i en sørgeligere forfatning. Selv vejskilte er nedprioriteret.

Med hensyn til vejskilte kunne vi jo godt frygte at kommunalreformen gør at der skal skrives nye notater om hvad der skal stå på de enkelte skilte, for listen for hver hovedvej er sikkert blevet forlagt i kampens hede på samme måde som man nu er kommet i tanke om at få lavet en kortlægning af bunkere efter den kolde krig er overstået.

Jeg skal nok undlade at trætte folk med de internationale paralleler, men Rusland indgår i stærke alliancer med såvel Kina som Iran, og på længere sigt er det spørgsmålet om ikke forholdet til den kommunistiske bjørn hurtigt kan nedkøles med den politik der føres på EU-plan. Men det er en helt anden historie. Det må vore efterretningstjenester vide mere om - de bliver i hvert fald betalt for at vide mere om det... :-)

Anyway, en løftet tommeltot for en gangs skyld til Dansk Folkeparti for at have taget medansvar for transportområdet. Godt gået. :-)

Økonomisk ansvarlighed

Når det gælder økonomisk ansvarlighed er dette blevet regeringens store mantra. "Vi vil videreføre en økonomisk ansvarlig strategi, som også har været grunden til at Danmark er kommet så godt gennem krisen" lyder det ofte, med lettere divergerende formuleringer.

Men er vi kommet godt gennem krisen?

Har vi ikke netop haft mange arbejdsløse, tvangsauktioner m.v. i kølvandet på det, som regeringen kalder at komme nemt igennem krisen?

Om vi har lavere eller højere arbejdsløshedsprocent end da regeringen trådte til er sådan set irrelevant. Befolkninger udvikler sig. Nogle dør, andre fødes, nogle bliver førtidspensionister, nogle emmigrerer mens andre vender tilbage fra ophold i udlandet. En demografisk udvikling, som ingen kan kontrollere...

Det handler om MENNESKER!

Det handler om ansvar. Vi har allerede set, at regeringen MÅTTE fremlægge en VÆKSTpakke. De har hele tiden benægtet det oppositionen har fremført længe, nemlig at der skulle gøres noget for at sætte gang i hjulene.

Først da de kunne fornemme, at det begyndte at dufte af folketingsvalg begyndte regeringen at erkende behovet for vækst her i landet --- præcis som Helle og Villy har sagt længe.

Økonomisk ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen, som regeringen jo ikke evnede at få til at balancere, men at genindføre den gode ånd som kan få de gode danske vikinger godt i gang med at tjene penge her til landet så der kan betales noget skat, der kan sikre det fremtidige velfærd.

God weekend. :-)

S: Lækagesag - regeringen dækker over kriminel handling

Det var tidligere forsvarsminister Søren Gades personlige rådgiver Jacob Winther, der lækkede fortrolige oplysninger til pressen om Jægerkorpsets udsendelse til Irak. Det viser en vidneerklæring, der i dag blev fremlagt i Højesteret. En undersøgelseskommission må nu afklare, om Søren Gade kendte til lækagen.

- Lækagen om Jægerkorpsets udsendelse til Irak har ifølge Jægerkorpsets tidligere chef bragt danske soldaters liv i fare. Det er en meget alvorlig kriminel handling, som ifølge vidneudsagnet fremlagt i Højesteret er begået af den tidligere forsvarsminister Søren Gades personlige rådgiver Jacob Winther, siger Morten Bødskov, næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe.

- Statsminister Lars Løkke Rasmussen har gentagne gange afvist at undersøge sagen. Med dagens fremlagte vidneudsagn i Højesteret dækker regeringen derfor over en kriminel handling. Både statsminister Lars Løkke Rasmussen, tidligere forsvarsminister Søren Gade og Gades personlige rådgiver Jacob Winther har tidligere pure afvist at lækagen skulle komme fra Forsvarsministeriet, siger Morten Bødskov.

- Hvis ikke regeringen fortsat vil dække over en kriminel handling bør statsministeren tilslutte sig en kommissionsundersøgelse af hele sagen og den tidligere forsvarsminister Søren Gades viden om lækagen, siger Morten Bødskov.

- Regeringen har gjort alt for at dække over sagen. Lister med navne på potentielle personer bag lækagen er fremlagt. Tilmed er oppositionen blevet beskyldt for at stå bag lækagen. Med vidneudsagnet i Højesteret er pilen rettet mod Søren Gades personlige rådgiver og dermed også den tidligere forsvarsminister Søren Gade selv, siger Morten Bødskov.

- Danske soldater er i krig. Hver dag kæmper de for vores frihedsidealer. Alt for mange har mistet livet. Alt imens forsvarets top vandrer ud og ind af retssale. Det er en skandale, som kun understreges af denne sags alvor, hvor den tidligere forsvarsministers personlige rådgiver er sigtet af politiet for en handling, der efter Jægerkorpsets tidligere chef bragte danske soldaters liv i fare, siger Morten Bødskov.

Socialdemokraterne ønsker nu statsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldt i Udenrigspolitisk Nævn om sagen.

Kilde: Socialdemokraterne - 28. januar 2011.

Loft for pasning af egne børn

I en verden som den danske, hvor en vestsjællandsk kommune betaler 7,3 millioner for mandsopdækning med 18 mand af en farlig mand, og sagerne ikke er enkeltstående (http://www.tv2east.dk/artikler/18-ansat-til-passe-en-sindslidende - http://www.tv2east.dk/artikler/psykisk-syg-kvinde-har-kostet-60-millioner - http://www.tv2east.dk/artikler/psykiatrisk-patient-farlig-til-sygehuset), så vækker det en vis harme, at regeringen nu vil lægge loft på folk der passer egne syge børn.

Jeg er klar over der i de tilfælde hvor forældre selv kan passe deres børn, er tale om blandt andet handicappede børn, og tilhører en anden gruppe.

Men det skal være slut med kassetænkningen!

Når der i sagen om den mandsopdækkede unge mand tales om, at der på landsplan måske er 100 lignende sager, så taler vi altså om næsten en milliard kroner, som man IKKE sparer på.

Men når den enkelte familie vælger at passe eget barn frem for dyre pasningstilbud, så skal der, ifølge regeringens snæversyn, anlægges et loft på lønkompensationens størrelse?

Det SKRIGER til himlen med den slags manglende logik...

Der er talrige sager, hvor folk med problembørn får pasningsordninger til mange hundrede tusinde kroner. Hvorfor der ikke skabes kombi-løsninger i samarbejde med dem som gerne vil medvirke til pasning af egne børn kan kun skyldes én ting: kassetænkning.

Derfor skal der ryddes op i det system frem for at jagte den enkelte familie, som faktisk gør samfundet en tjeneste.