Viser opslag med etiketten Carl Holst. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Carl Holst. Vis alle opslag

mandag den 30. november 2015

Gå efter bolden frem for efter manden

Der har i forlængelse af flere debatter været en tendens til, at nogle går efter manden når der opstår skandaler. Dette er f.eks. sket i Carl Holst-sagen. Manden har begået noget mindre smart, og det må både anklager og relevante myndigheder kigge på. Det er ikke hverken du eller jeg som skal tage stilling i sagen...

Folk har lynhurtigt kommentarer om bilagssager m.v. - alt sammen irrelevante træmænd, set i forhold til den konkrete situation.

Der var ikke ret mange, som tog stilling til hvor lidt kritiske bogholderne i regionerne måtte være, når de ukritisk bogførte pågældende bilag i sagen. Der går ren Humphrey i den slags sager. Indrømmet, er det næppe populært at fortælle chefen, at et bilag ikke overholder kravene for refusion og/eller betaling, men det er en nødvendighed.

Den kritiske revision er nødvendig for at embedsmænd kan være upolitiske. De skal ikke tage stilling til om en post er vigtig, men alene om den overholder betingelserne. Nogle læser Berlingske, mens andre læser Politiken. Begge aviser kan være vigtige, men vi har alle vores præferencer.

Det politiske klima ville blive langt bedre, hvis alle gik efter bolden frem for efter manden. :-)

lørdag den 26. september 2015

Forsvarsminister med parykken i postkassen...

Det kan ikke være specielt sjovt, at være Carl Holst lige nu... Som forsvarsminister er han i kraftig modvind. Først var den særlige rådgiver personlig assistent, som kun varetog kalenderen. Så havde han skrevet læserbreve, så var han i valgkampen, men ikke som aktiv, men igen 'kun' kalendervogter. Jo, jo, forklaringerne står i kø for at blive ændret, efterhånden som pressen graver dybere og dybere.

Og de bliver ved, for de lugter blod. Ganske som rovdyret, der først har fået færten, så er der fuld gas på kedlerne i et forsøg på at finde mere på den tidligere regionsrådsformand - det vi i gamle dage kendte som amtsborgmestre...

Venstre vil så nødig diskutere en ministerrokade lige nu. Det ville være den suverænt hurtigste rokade i lang tid, og dét image vil Lars Løkke helst ikke have siddende på sin regering. Han har rigeligt at tage sig af i forvejen med et støtteparti, som truer med at trække støtten til ham, hvis han vælger et nationalt kompromis på udlændingeområdet.

Sig ikke dansk politik er kedelig. Når der ikke sker det store sørger de såmænd selv for at holde gas på kedlerne ved at forsøge at tale udenom. Det elsker journalisterne, for det giver dem en masse chancer for at efterprøve meldingerne.

Svar ærligt var et gratis råd mange politikere godt kunne have brug for netop nu. :-)

Fortsat god weekend til alle.