Viser opslag med etiketten Radikale. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Radikale. Vis alle opslag

mandag den 20. maj 2019

Valgkommentar 9: Partiernes formkurver

Man kunne godt isolere en analyse til hvert enkelt parti, men det giver ikke rigtig mening, for det ender alt for tit i analyser på den korte bane. Det vigtige er det indtryk folk har af dels stabiliteten, men også troværdigheden i det budskab et parti har. Man skal nemlig som vælger huske, at vi her i landet kun får lov at stemme hvert fjerde år - og mellem valgene kan politikerne forvalte mandatet helt som de lyster uden vi kan gøre spor ved det.

lørdag den 26. maj 2018

Folketingsvalg på vej?

Der rykkes rundt omkring i landet på kandidatlisterne. Nye navne dukker op. Jens Rohde (Radikale) vender hjem fra EU, og det samme gør DFs stemmesluger, Morten Messerschmidt. Sidstnævnte ret sikkert fordi man er opmærksomme på, at man stod til at miste mandater i nordsjællands storkreds. Tidligere skiftede socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, til kandidatur i Aalborg, hendes barndomsegn...


onsdag den 22. november 2017

11 spændende kommuner venter stadig

Det var et spændende kommunal- og regionsvalg for alle partier. Der var mange forskellige dagsordener på bordene, og mange er glade, mens andre nok er mere slukørede i forhold til at skulle forklare et nederlag på en måde, så det ikke helt virker som et nederlag. Med 11 kommuner, der stadig mangler at afgøre borgmesterposten, kan man ikke drage nogen endegyldige konklusioner.


fredag den 12. maj 2017

Et folketingsvalg kan ændre meget...

I dag skal der spekuleres en smule, for et folketingsvalg kan ændre meget. De Radikale har fået mange på ørerne over, at de åbent har advaret Mette Frederiksen og Socialdemokraterne om, at man ikke bare kan tage deres mandater for givet. Mange socialdemokrater føler sig hjemløse efter, at man nu har taget den fulde drejning over til at samarbejde med Dansk Folkeparti.


lørdag den 7. januar 2017

De Radikales nytårsstævne i Nyborg

Det var særdeles interessant at følge den åbne del af de Radikales nytårsstævne i Nyborg. Der blev sendt godt 50 minutter på TV2 News. Desværre blev udsendelsen brat afbrudt præcis da det begyndte at blive rigtig interessant. Både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl var inviteret til paneldebatten.

lørdag den 5. november 2016

Politikerne forstår ikke grundlaget for politikerleden

Der kom en meget tankevækkende udtalelse fra en kommentator forleden, som indikerer, at politikerne ikke forstår grundlaget for politikerleden. Denne kommentator sagde, at forskellen mellem hvad der loves før et valg og hvad der sker efter et valg får mange borgere til at mene, at det er ligegyldigt hvem man stemmer på. Lad os lige analysere dette, for der er noget vigtigt at lære af dette.

onsdag den 27. april 2016

Retorikken om indvandrerne skærpes

Det er nogle gange næsten komisk at se debatterne om indvandrerne. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti har markedsført sig på en stram politik over for indvandring. Nu vil Socialdemokraterne også have en del af kagen, og hvis du læser artiklen S: Regeringen forskønner omkostninger til flygtninge, så taler man godt nok om råderummet i forhold til skattelettelser, men man bruger den underforståede retoriske stramning for at få markedsført sin faste og fair udlændingepolitik, som Socialdemokraterne gerne vil kalde den. Der er mere på spil.

lørdag den 9. januar 2016

Radikale styrker profilen

Ingen kan være i tvivl om, at regeringen er skrøbelig. Så længe Lars Løkke Rasmussen vælger at alliere sig med Dansk Folkeparti, så vil situationen være endog særdeles ustabil.

Man kan sagtens rose Dansk Folkeparti for, at de er langt mere stabile end Fremskridtspartiet. Landsbytosserne er smidt ud, men lejlighedsvis ser man sære udmeldinger som da Alex Ahrendsen begynder at tale om bopælspligt for TV2s direktør, Martin Henriksens grænsebomme og medlemmet der ikke vidst hvad BNP var. Men generelt betragtet er meget løftet.

Undtagen én ting: holdningen til indvandrere. Her er både gevinsten (mandatmæssigt), men også akilleshælen. For mange af os er ved at være godt trætte af, at indvandrerne skal have skyld for alting. Fanatikere blandt danskere vil give dem samme bebrejdelse som vi så under 2. verdenskrig da det var jøderne, der stod for skud.

Og dét har Radikales formand nu sagt ret tydeligt, for det er nemlig ganske korrekt, at det er et fattigt samfund, som begynder at give en enkelt befolkningsgruppe skylden for krisen i velfærden. Længere er den bare ikke, og det er et stærkt træk af Morten Østergaard, for her genvinder han en del af de stemmer, som blev desillusionerede over den førte politik da man lagde stemmer til Helle Thorning-Schmidts strammerkurs.

Værst af alt er nu, at Mette Frederiksen har skærpet sin retorik, så Østergaards udmelding er netop også en kritik af en kommende regeringspartner. De har en del at snakke om i rød stue, hvis de skal finde en fælles kurs. :-)

God weekend.

lørdag den 16. april 2011

De Radikale spiller højt spil

Når de Radikale, med sædvanlig elegance, flirter med regeringen i forhold til 2020-planen, så er der ingen tvivl om hvorfor nogle partier trives i meningsmålingerne mens andre har det skidt. Liberal Alliance høster bonus for den drejning V og K har taget i retning af Dansk Folkeparti, og Socialdemokraterne og SF høster stemmer for at vise en KURS.

Folk vil have forandring og nye holdning - ikke bare gammel vin på nye flasker.

Margrethe Vestager vil gerne arbejde for sin politik, og det kan vi andre jo kun respektere. Men at hun endda muligvis vil gå så langt som at stemme for regeringens politik fordi hun gerne vil af med efterlønnen, er himmelråbende vanvittigt.

Jeg mener afgjort vi ser nødvendigheden af at befolkningen bliver hørt. De vil stensikkert sætte krydset som fortjent, og det kan blive en hård dom for visse partier. De Konservative og Radikale kan imødese en hård kamp for at komme over spærregrænsen med den slingrekurs vi har set de seneste år.

Men det må et folketingsvalg vise. Jeg stoler på den danske befolkning denne gang vil erkende sandheden i at vi får de politikere vi fortjener hvis vi stemmer forkert ved det kommende valg.

torsdag den 19. august 2010

Lider de Radikale?

TV2News har i Lautrup-Larsens "analyse" en påstand om at de Radikale "lider" sammen med den røde stue som følge af den famøse skattesag...

Definer venligst "lider", for hvordan kunne det være nogen lidelse at vide, at regeringens politik er USPISELIG for de Radikale mens der er nye bud fra oppositionen? Hvordan kan det være en lidelse at pressen kører fælles strategi om at bringe nyheder som handler om alt andet end politik?

Problemet, for pressen, er jo at folk KAN tænke selv, og de ukritiske journalister som i mange år har kørt regeringens politik frem med kun meget lille kritik udfordres jo netop af det faktum, at pressen nu næsten over hele linjen vil stå fuldkommen afklædt når/hvis det viser sig, at der slet ikke VAR noget at komme efter.

Folk der har læst denne blog ved jeg normalt ikke har helt den samme glæde ved programmet "Mogensen & Kristiansen", men Peter Mogensen havde dog modet til at sige sin mening om den sag.

Der er ingen der er specielt glade for sammenkædningen mellem privatliv og politik, men vilkårene er tydeligvis blevet anderledes. Som jeg skrev i artiklen "Politiske realiteter" den 9. august så har vi fået en helt ny måde at køre valgkampe på. Det bliver amerikanske tilstande, og derfor vil mange afholde sig fra at stille op.

Faktum er:

- Hvem vil stille op, hvis deres kandidatur går ud over familien?
- Hvem vil stille op, hvis alle mulige irrelevante sager skal graves frem alene for at tilfredsstille navlepillende journalister som skal hente et par points ved at cementere en politiker alene fordi de ikke kan finde noget politisk at kritisere vedkommende på?
- Hvem vil stille op til en lavere løn når de bagefter forventes at skulle stå til rådighed når som helst, hvis de opnår et ordførerskab?

Det er fint at være politisk aktiv, og vi har brug for flere af dem. Men ved ukritisk at lade journalister fremføre regeringens kritik går de et ærinde som slet ikke var tiltænkt dem dengang de lærte om kildekritik.

Men så BLIVER det sandt, at vi får de politikere vi fortjener, for ingen vil nogensinde udsætte deres familier for den slags behandling - og den demokratiske ånd er den som "lider" langt mere end nogen anden.

Så hvis ordet "lider" skal bruges rigtigt skal man vist bevare overblikket for at se hvor skoen virkelig trykker...

De bedste ønsker for et rigtig godt møde til de Radikale.
Vi håber I får godt vejr. :-)